Annonce
Fyn

Stopper til sommer efter 31 år: Odense Bys Museer skal have ny direktør

Som museumsdirektør har Torben Grøngaard Jeppesen (tv.) haft mange opgaver. Blandt andet at gå på auktion sammen med seniorforsker Ejnar Stig Askgaard i forsøget på at erhverve en unik H.C. Andersen-billedbog. Det lykkedes - ad omvejen. Arkivfoto: Michael Nørgaard Foto: Michael Nørgaard
31. juli går Torben Grøngaard Jeppesen på pension efter at have stået i spidsen for museer, der har ændret sig væsentligt i de seneste år.

Odense: I 1989 blev Torben Grøngaard Jeppesen direktør for Odense Bys Museer. Til sommer siger han farvel, og stillingen som museumsdirektør er netop blevet slået op.

- Jeg er fyldt 69 år, og med mindre man er præsident i USA eller har planer om at blive det, så er det jo et normalt tidspunkt at sige farvel på, siger Torben Grøngaard Jeppesen og tilføjer, at han ikke har ambitioner om at blive amerikansk præsident. Til gengæld har det hele tiden har været planen at slutte som direktør i 2021.

For da Odense Bys Museer 1. januar blev selvejende institution med professionel bestyrelse valgt for en periode af fire år, sagde Torben Grøngaard til bestyrelsen, at når den gik ind i fjerde år, skulle den finde en ny direktør, og sådan er det altså også blevet.

Annonce

Det dyreste projekt

31. juli bliver Torben Grøngaard Jeppesens sidste officielle arbejdsdag, og forinden skal der også holdes noget ferie. Men uden at der er sat præcis dato på endnu, så når den afgående museumsdirektør at blive del af åbningen af det nye H.C. Andersen Hus. Det dyreste og mest prestigiøse projekt, der er blevet søsat i Grøngaard Jeppesens regeringstid.


Jeg er fyldt 69 år, og med mindre man er præsident i USA eller har planer om at blive det, så er det jo et normalt tidspunkt at sige farvel på

Torben Grøngaard Jeppesen


- Da de første tanker om det nye museum blev til, var vi stadig i en periode, hvor vi talte om, at der går Odense i den, siger museumschefen, der kan se tilbage på en tid, hvor meget er lykkedes. Naturligvis med det nye, eventyrlige HCA-hus som kronen på værket. Men også en ny Møntergården-museumsbygning, der blev indviet i 2013, ligesom der er fundet penge til et nyt Carl Nielsen Museum.

- Jeg har været med til at lykkes med meget, siger Torben Grøngaard Jeppesen, der også er glad for overgangen fra kommunal til selvejende institution, der blandt andet har givet langt større frihed i forhold til at finde eksterne samarbejdspartnere.

Annonce

Forskning

På det personlige plan er Torben Grøngaard Jeppesen stolt over at have færdiggjort sin dokturdisputats, der blev forsvaret i efteråret 2017 på Syddansk Universitet, hvor han også er adjungeret professor.

Disputatsen handler om skandinaviske indvandrere til USA og deres efterkommere, og det er noget, som Torben Grøngaard Jeppesen vil bruge flere kræfter på efter pensioneringen. Selv om der selvfølgelig også skal bruges tid på rejser, sommerhuset i Tversted og børnebørnene.

- Jeg har fået en emeritus-ordning med Odense Bys Museer, sådan at jeg kan fortsætte min forskning i museets regi, ligesom jeg fortsat vil være adjungeret professor. Så skal Grøngaard Jeppesen ikke være amerikansk præsident, så skal han dog stadig forske i migrationen til supermagten.

- Der er kommet en tilgængelighed til meget nyt materiale, så mine planer er at lave en ny opdateret bog, siger Torben Grøngaard Jeppesen.

Annonce

Ny rolle

Når Torben Grøngaard Jeppsen stopper vil han have været fastansat på Odense Bys Museer i 44 år - og heraf altså de 31 som øverste chef. Plus endda nogle år forinden som studentermedhjælper.

Det er en tid, hvor museerne og deres  rolle har ændre sig kolossalt. En udvikling som museumschefen selv har været del af.

- Vi er gået fra en tid, hvor gæsterne nærmest var noget, der tog fokus fra det egentlige arbejde til en tid, hvor jeg næsten dagligt har holdt øje med besøgstallene, og hvor i verden gæsterne kommer fra, siger Torben Grøngaard Jeppesen.

- Det er ikke fordi, vi er blevet eller skal være rent kommercielle, for forskning er stadig uhyre vigtig, men vi skal også være i stand til at tiltrække interesser og penge, tilføjer museumschefen, der opsummerer Odense Bys Museers ændrede rolle således:

- Vi er gået fra at være en lille lukket verden til at spille en stor rolle i byen, hvor vi bidrager til dens transformation med højkvalitets-byggeri i arkitektur og indhold.

Annonce
Sport For abonnenter

Sport Fyn vurderer GOG: Farvel til en turbulent sæson

Danmark

Tirsdagens coronatal: 155 nye smittede - 15 færre indlagte

Annonce
Annonce
Annonce
Faaborg-Midtfyn

Drama da bil kørte i lystbådehavnen: To unge gutter reddede ældre mand fra druknedøden

Svendborg For abonnenter

Huset blev fyldt med skoldhedt vand: Mor til tre hjemløs efter voldsomt fjernvarmeuheld

Svendborg

Kæmpevindmøllerne spøger igen: Kommunen afsætter penge til en ekstern rådgiver

Navne For abonnenter

Hoteldirektør: Svendborg høster frugten af flere års investering

Langeland For abonnenter

Afgørelse om affaldsøer nærmer sig: Slaget skal stå ved kirken

Fyn For abonnenter

Link til artikel med opdaterede corona-tal fra din kommune

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Fyn

Er du ikke blevet vaccineret endnu?: Fra næste uge falder antallet af vacciner markant

Fyn

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Svendborg

51-årig mand skal fire år i fængsel: Voldtog sin egen datter

Kultur

Barchef lovede gratis omgang for hvert mål: Måtte forære over 1000 fadøl til euforiske fans

Svendborg For abonnenter

Her er ugens bolighandler i Svendborg

Erhverv For abonnenter

Musikforeninger hjemløse efter salg af Arne B: - Vi har et stort problem

Podcast

Lyt til Mortens Madklub: Tre krydderurter fra Falsled Kro sætter duft på dit sommerkøkken

Annonce