Annonce
Langeland

Stopper efter et år: Langelands Efterskoles viceforstander har sagt op

Preben Birkeholm har sagt op efter et år som viceforstander på Langelands Efterskole. Arkivfoto: Andreas Bastiansen
Preben Birkeholm, der har været ansat på Langelands Efterskole i et år, har opsagt sin stilling som viceforstander. Det er endnu uvist, om der skal ansættes en ny til stillingen, lyder det fra bestyrelsesformanden.

RUDKØBING: Preben Birkeholm har været viceforstander i et år på Langelands Efterskole. Men ved udgangen af oktober er det slut.

Preben Birkeholm bekræfter over for avisen, at han har opsagt sin stilling som viceforstander. Han har ikke yderligere kommentarer til sin beslutning.

Ifølge Jesper Jørgensen, der er bestyrelsesformand for Langelands Efterskole, har bestyrelsen været glad for den tid, Preben Birkeholm har været ansat på skolen.

- Vi har stadig et fint forhold, og han passer sit arbejde, indtil han stopper. Han har haft nogle gode kompetencer, han har især været dygtig til at strukturere det arbejde, han har påtaget sig. Så det har vi absolut været glade for, siger Jesper Jørgensen.

Jobbet som viceforstander var nyt på Langelands Efterskole, da Preben Birkeholm blev ansat i oktober sidste år. Dengang blev jobbet blandt andet beskrevet som aflastning af forstander Lone Holme Jensen.

Annonce

Ramt af sygdom

Nu skal bestyrelsen i gang med at overveje næste skridt for efterskolen. Det er ikke sikkert, at der skal ansættes en ny viceforstander.

- Vi ved ikke, om vi skal ændre i strukturen endnu. Det er rigtig svært at komme ind midt i et skoleår, og derfor tænker vi os rigtig godt om, inden vi finder ud af, hvilken løsning vi vil bruge resten af året, siger Jesper Jørgensen.

Derfor kommer der til at gå lidt tid, før skolen melder noget ud. Preben Birkeholms opsigelse kommer nemlig oveni, at skolen forretningsfører er sygemeldt.

- Vi er desværre i den frygtelige situation, at vores dame på kontoret er blevet syg. Så vi er også i gang med at skulle træffe nogle foranstaltninger for at få skolen til at hænge fornuftigt sammen, siger Jesper Jørgensen.

Flere elever i år

Antallet af elever er næsten fordoblet det seneste år. I 2018 havde skolen 44 elever, mens der er startet 76 elever i år. Det betyder, at Langelands Efterskole blandt andet har kunnet ansætte mere personale.

- Vi var nede i et lille hul sidste år, hvor vi ikke havde så mange elever, men vi var forberedte på det, og havde budgetteret med det. Samtidig var vi heldige med, at der var nogle lærere, som gerne ville prøve andre udfordringer. Så dengang slap vi heldigvis for at skulle fyre personale, siger Jesper Jørgensen og tilføjer:

- I år, hvor der er mange flere elever, er det dejligt at skulle ansætte fremfor at fyre. Hvis man gør det op i fuldtidsstillinger, har vi ansat tre-fire stykker. Og det er vi da rigtig glade for, siger Jesper Jørgensen.

Hvordan fremtidsudsigterne for næste skoleår ser ud, er endnu for tidligt at spå om, mener han.

Før Preben Birkeholm blev ansat på Langelands Efterskole, var han blandt andet ansat i 18 år som leder for B&U Teatret i Svendborg og tre år som teaterkoordinator i Børnekulturhuset Fyrtøjet.

Han har sidste arbejdsdag den 31. oktober.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder

Fyns Amts Avis mener: God langelandsk reaktion på ministeropråb

Den digitale infrastruktur har nogle steder på Langeland mindet lidt om en dårligt holdt grusvej, men nu kan bedre tider være på vej. Der er i hvert fald grund til at rose langelænderne for at gå helhjertet til værks i forsøget på at få del i bredbåndspuljen denne gang. En håndfuld projekter er med i ansøgerfeltet, og så kan vi kun krydse fingre for, at så mange langelandske projekter som muligt finder nåde for de kritiske blikke i Energistyrelsen, når de sidste 98 millioner kroner i bredbåndspuljen fordeles i december. Der er ingen tvivl om, at pengene vil kunne gøre en stor forskel på øen. Formuleringen bedre sent end aldrig passer meget godt til de langelandske ansøgninger. Tidligere energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) har gæstet Langeland, mens han stadig var minister, og dengang opfordrede han langelænderne til at gå langt mere offensivt til værks i kampen om få forbedret bredbåndsforbindelsen på øen. Dengang var det nemlig småt med ansøgninger til puljen, der nåede frem til Energistyrelsen. Kritikken lød blandt andet på, at hele ansøgningsprocessen var snørklet og kompliceret. Responsen var da også positiv. Der blev udvekslet informationer og råd til, hvilken vej langelænderne skulle gå for at slippe gennem nåleøjet, og nu kan vi se resultatet af det. Langt flere ansøgninger til bredbåndspuljen er nu på vej. Puljen bidrager til, at de lidt tyndt befolkede områder sakker mindre agterud på den digitale front. Og det betyder jo ikke kun, at Netflix kører bedre, at vi kan læse og sende emails og ungerne kan spille online. Det sker såmænd også, men næsten endnu vigtigere er det, at erhvervslivet vil blive styrket, hvis det lykkes at hale nogle bredbåndsmillioner til Langeland. Det er afgørende for udviklingen af et hvilket som helst område, og derfor naturligvis også Langeland. Det er svært at lokke virksomheder til digitale ørkener, og endnu sværere at drive dem der. Så galt er det naturligvis ikke alle steder på Langeland, men der er god plads til forbedringer på dele af øen. Derfor er det også ærgerligt, at den nye regering ikke agter at videreføre puljen. Det er en klar svækkelse af indsatsen for at bringe Danmark i balance. Det er selvfølgelig heller ikke regeringens motto, men den må have en klar interesse i, at hele landet bidrager til fremdriften. Håbet må på den baggrund også være, at når regeringen nu som lovet evaluerer udkommet af bredbåndspuljen, så bliver konklusionen, at det er en god idé at sparke nogle millioner ud til de områder, der trænger til en opgradering af den digitale infrastruktur.

Annonce