Staten skal holde snitterne væk fra Langelands ældrepleje:  Mindre arbejdshold og mere inddragelse af brugere og ansatte

BAGENKOP: Når Langeland Kommune får lov at køre en ældrepleje i tre år i den såkaldte velfærdsaftale og dermed gjort fri af en lang række statslige regler, registreringer og krav, er det vigtigt at få medarbejderne ud i mindre hold, så de både kan tilrettelægge og styre mere selv og har megen mere kontakt med brugerne.

Sådan må man konkludere efter Fyns Amts Avis'  valgmøde i Bagenkophallen torsdag aften, hvor netop ældreplejen var på plakaten. Ældreplejen tegner sig for det suverænt største økonomiske område i kommunen, og kandidater fra de otte partier i panelet var rørende enige om, at mindre enheder er vejen frem.

Samtidig blev der givet løfter om, at besparelser på kommunens budget på fire millioner kroner inden for ældreområdet ikke må gå ud over de "varme hænder", altså selve plejen, når besparelsen på budgettet skal føres ud i livet.

Man har gode erfaringer fra Holland med tværfaglige teams - hold - hvor sygeplejersker, sosu-assistenter, sosu-hjælpere og fysioterapeuter m.fl. i samarbejde med brugerne tilrettelægger indsatsen. Som en stor sidegevinst ser man mindsket sygefravær, fortalte Per Kær, som havde to kasketter på i panelet ved valgmødet.

Han er dels radikal kandidat til kommunalbestyrelsen på Langeland, dels professor og tilknyttet det samme tre-årige forløb i Middelfart Kommune med en velfærdsaftale på ældreområdet, men her er han med i ekspertens rolle.

I Langeland Kommune har der været en runde, hvor de involverede har haft mulighed for at give deres besyv med til, hvordan velfærdsaftalen skal udmøntes.

- Jeg ved, at der er fremsat enormt mange forslag til vores organisering af området. En forudsætning for, at det skal blive godt, er, at vi lytter, og vi har inddraget både ældrerådet, Ældre Sagen, medarbejdere, borgere og faglige organisationer, sagde Lisa Pihl Jensen (S), formand for Sundhedsudvalget og kandidat til kommunalbestyrelsen.

Der er hos staten afsat en pulje på 192 millioner kroner til projektet, og Langeland Kommune har søgt 5,2 millioner kroner. Man forventer en udmøntning i december, oplyste borgmester Tonni Hansen (SF), der i øvrigt nævnte, at administrationen er tæt på at have et oplæg klar til den nye organisering. Alene ved at tilrettelægge arbejdet på en anden måde mener kommunen at kunne spare to millioner kroner.

De kommende besparelser på ældreplejen blev selvsagt nævnt flere andre gange. Lisbeth Kold, Nye Borgerliges spidskandidat, fremhævede i den forbindelse, at man ikke kun skulle kigge på plejen, men også sætte meget mere ind med en forebyggende indsats og på den måde mindske udgifterne.

Hun ønskede desuden fokus på arbejdsforholdene i ældreplejen.

- Hvorfor sker der så hyppigt udskiftninger på mellemleder-niveauet? Er der en usund kultur,  spurgte hun.

Mødet kredsede også, om man skal have flere private firmaer ind i plejen, eller kommunen skal forestå det hele selv.

- Jeg går ind for det frie valg. Det allerbedste vil da være, hvis Langeland Kommune kan tilbyde en så super-duper kvalitet, at ingen ønsker at bruge de private. Men borgerne skal have mulighed for et tilvalg, nævnte Peder Hansen (V).

Lisa Pihl Jensen påpegede de mange konkurser, man har set i den private branche.

- I princippet er jeg ikke for, at man bruger private firmaer. De skal i modsætning til kommunen tjene penge på det her, men loven giver ret til det. Vi har dog set et firma fra Lolland forsøge at etablere sig her på Langeland, men de måtte lukket efter kort tid, fordi der manglede kunder, nævnte hun.

Valgfrihed kan også være, at en borger kan bestemme mere, hvad man gerne vil have inden for en tildelt ramme.

- Det kan jo for eksempel være, at vi har en ældre person, der har ret til hjemmehjælp, men godt selv kan klare at gøre lidt rent og måske hellere vil drikke en kop kaffe med hjemmehjælperen. Det skal man have lov til, nævnte Kim Welcher (DF), der lige som flere andre også gerne ser, at man kan købe sig til en ekstra ydelse.

Samme indstilling havde Jørgen Nielsen,de konservatives spidskandidat.

- Man kan godt sørge for, at nogen vil kunne tilkøbe sig til noget uden, at det går ud over andre, og det er helt nødvendigt i vores økonomiske situation, at vi kigger på det, sagde Jørgen Nielsen, som selv har problemstillingen inde på livet med en stærkt dement far. Han roste den hjælp, familien har fået.

Tommy Bredal (EL) vendte sig imod enhver form for private virksomheder i hjemmeplejen. Han ville heller ikke være med til besparelser.

- Det skal ikke gå ud over vore ældre og svage medborgere, at kommunen har en dårlig økonomi, påpegede Tommy Bredal, som talte for minimumsnormeringer i ældreplejen. Det er dog et anliggende, som Folketinget skal ind over.

Mens man ikke kunne spore nogen begejstring i forhold til private til selve plejen i hjemmene, var der anderledes lydhørhed for private plejehjem. Det har man allerede i Rudkøbing, og flere diakonhjem/friplejehjem blev nævnt som mulige.

Efter præcis en time rundede lokalredaktør Catrine Madelaire fra Fyns Amts Avis, der fungerede som mødeleder og udspørger, det hele af.

Omkring 50 tilhørere var til stede. At mange af dem havde et politisk tilhørsforhold, fremgik af folk med jakker i partiernes farver og logo, og af en hurtig håndsoprækning, som Catrine Madelaire bad om.

Fællestillidsrepræsentant Lene Pryds Andersen fra ældreplejen var med til mødet. Fyns Amts Avis havde forinden bragt et stort interview med hende om sektoren.

- Det var egentlig en skam, at kandidaterne havde læst artiklen først. Der var intet galt med interviewet, men måske betød det, at de lagde lidt låg på sig selv, så der ikke blev så megen debat, siger hun efterfølgende.