Svendborg: En mindreårig dreng og hans ven, som er fyldt 18 år, blev natten til søndag standset på Ryttervej af en politipatrulje.
Det viste sig, at de to unge begge var påvirket af euforiserende stoffer, og da betjentene ransagede deres bil, viste det sig, at den indeholdt både amfetamin, skunk, kontanter og en telefon, som blev brugt til at komme i kontakt med kunder.
Politiet valgte derfor at ransage den mindreåriges hjem, og her viste det sig, at der også var hash, MDMA og skunk, som var beregnet til videresalg.
Begge er nu sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer med henblik på videresalg, og vennen, som er over 18 år, er sigtet for at køre i bil i narkopåvirket tilstand./anbi