Annonce
Indland

Største dag med lyntest i 2021: Men mange testcentre er tomme

I januar er der gennemsnit foretaget 20.000 lyntest om dagen. De fire private aktører Falck, SOS International, Copenhagen Medical og Carelink har kapacitet til 100.000 test om dagen. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Selv om myndigheder og politikere opfordrer til flere test, er der masser af ledig kapacitet i testcentre.
Annonce

Torsdag var hidtil travleste dag i januar for de fire private udbydere af lyntest i Danmark.

Der blev foretaget 30.968 test, hvoraf 157 - eller 0,51 procent - var positive.

Det viser tal fra de fire private aktører Falck, SOS International, Copenhagen Medical og Carelink.

Andelen af positive test er den hidtil laveste i den periode på halvanden måned, hvor lyntest har været en del af den danske teststrategi.

Den faldende tendens i smitten følger udviklingen i de offentlige testcentre, hvor både smitteantal og positivprocent har været stærkt nedadgående på det seneste og er på det laveste niveau i flere måneder.

Sundhedsmyndighederne og regeringen har på det seneste opfordret flere til at få taget en test.

Det gælder især de personer, der møder fysisk på arbejde og derfor har mere kontakt med andre mennesker.

Selv om torsdag var den dag med mest aktivitet i de private testcentre, er der stadig masser af ledig kapacitet.

De fire private aktører Falck, SOS International, Copenhagen Medical og Carelink har kapacitet til 100.000 test om dagen.

I januar er der gennemsnitligt foretaget 20.000 lyntest om dagen. Dermed er kun omkring en femtedel af kapaciteten blevet brugt.

Det er kun tre dage omkring jul og nytår, at kapaciteten for alvor har været tæt på at blive brugt fuldt ud.

Den hidtil travleste dag for de fire testcentre var 30. december, hvor 90.761 fik en lyntest.

Fra 1. februar er det kun Carelink og SOS International, der har opgaven med at levere lyntest på statens regning, da de har vundet et udbud.

Her er det en del af aftalen, at 60 procent af kapaciteten skal være mobil.

Det vil sige, at Carelink og SOS International skal køre ud til for eksempel uddannelsesinstitutioner eller store virksomheder.

/ritzau/

Annonce
Fyn

Pas på: Glat på udsatte steder

Annonce
Annonce
Annonce
Debat

Klumme: Klassekamp fra toilettet

Annonce