Annonce
Sport

Stærkt Superligamandskab gæster bundproppen Middelfart onsdag - mulig debut for nyborgenser i målet

Andreas Søndergaard er målmand i fodboldklubben Wolverhampton Wanderers i England. I slutningen af august blev han udlånt til Randers FC året ud, og i onsdagens pokalopgør kan han få debut. Foto: Frederik Steen Nordhagen
Middelfart skal kæmpe med liv og sjæl, hvis de skal gøre sig forhåbninger om kvartfinalerne i Sydbank Pokalen, når holdet onsdag tørner sammen med de forsvarende mestre Randers FC.

FODBOLD: Onsdag venter der sig noget af en mundfuld for Middelfart, som efter 13 kampe i 2. division ligger sidst, når de forsvarende pokalvindere, Randers FC, gæster det fynske græs i 4. runde af Sydbank Pokalen.

Middelfart udtaler selv på klubbens hjemmeside, at alle ædruelige forudsigelser vil sige, at festen stopper her. Omend holdet vil gå på banen, og i 90 minutter drømme om en pokaltriumf og kæmpe for det.

- Vi skal gå efter et resultat  men også passe på os selv mod en modstander, der har kvaliteter, vi ikke ser til hverdag i 2. division, oplyser Middelfart på holdets hjemmeside og tilføjer:

Annonce

- Det vigtigste er en god oplevelse mod en spændende modstander.

For bundholdet er spillet i 2. division det vigtigste, og der er fire vigtige kampe tilbage i efteråret, og Middelfart har gevaldigt brug for en sejr.

- Hvis ikke vi begynder at vinde, så forsvinder vi, mener Middelfart.

Selvom Middelfart ingen sejre har, er der efter tidligere cheftræner Jens Letorts fyring positive meldinger fra Middelfarts sportschef Søren Godskesen, som mener, at holdet er på vej i den rigtige retning efter den nye start.

Mulig Nyborgenser i målet

Randers FC målmand Patrik Carlgren er blandt de spillere fra Superligamandskabet, som sidder over i kampen mod Middelfart, og det betyder, at unge Andreas Søndergaard fra Nyborg er i spil til en plads i målet.

Andreas Søndergaard spillede for OB's ungdomshold, da han i 2018 skiftede til Wolverhampton Wanderers i England, hvor han efterfølgende er blevet en del af førsteholdstruppen - og det er herigennem, at den 20-årige keeper er blevet udlånt til Randers FC.

Her har Andreas Søndergaard end ikke været på banen, men debuten lurer nu, hvor Patrik Carlgren sidder over.

Ud over Carlgren må Randers FC undvære tre centrale forsvarere, da Simon Graves er ude med skade, og hverken Joel Kabongo og Erik Marxen er i spil. Marxen, som ellers er tidligere Middelfart-spiller, kommer altså ikke på banen mod sin barndomsklub.

Annonce

Lader sig ikke snyde

Omend Middelfart ikke har præsteret de store resultater i den indeværende sæson, lader Randers FC sig ikke snyde af det - for kronjyderne er klar over, at Middelfart gemmer på dygtige spillere, som har været og er til mere end 2. division.

- Det er et hold, som er til mere, end det de har vist, udtaler Randers FC's cheftræner Thomas Thomasberg til Randers Amtsavis.

Derfor er Randers FC trods skader, klar med et hold, som skal sætte Middelfart under et stort pres.

Annonce

Våd bane

Middelfart rykkede holdets seneste kamp fra Middelfart Stadion til klubanlægget, da banen på stadion var medtaget af den massive regn, som var faldet. Men pokalkampen spilles på stadion.

Noget, som gæsterne er klar over, kan påvirke spillet, da banen kan være ujævn og blød - derfor skal tilskuerne til kampen ikke nødvendigvis forvente det helt polerede fodboldspil.

- Det kan godt være, at vi skal gemme det polerede fodbold væk og spille mere direkte, udtaler Thomas Thomasberg til Randers Amtsavis.

Kampen fløjtes i gang klokken 15.00.

Annonce
Faaborg-Midtfyn For abonnenter

Landsretten knuste forældres håb om at få dødssyg søn hjem i hans sidste tid: Må kun besøge ham tre gange om ugen

Danmark

Lørdagens coronatal: 36.000 er testet positiv det seneste døgn

Annonce
Annonce
Annonce
Svendborg

Erfaringer fra Svendborg Sygehus skal nu udbredes: - Et demensvenligt sygehus er et patientvenligt sygehus

Ærø For abonnenter

Borgmester i debut, knipsende konservativ og coronasyg politiker: Den nye kommunalbestyrelses første møde forløb i fuld fart

Svendborg

Lørdagens coronatal: Rekordhøje smittetal på Sydfyn

Faaborg-Midtfyn

Christina sad på ambassaden i Beijing og savnede Svanninge: Corona fik familien til flytte hjem til bakkerne

Jens Jensen har stemt på 'Tulle' én gang: - Det var, fordi han havde hjulpet mig med at tage vasketøjet ned

Faaborg-Midtfyn For abonnenter

Anti-vaccine-skilte ulovlige: Nu sendes kommunale vejfolk på sagen

Danmark

Alene i julen? Sådan passer du på humøret juleaften

Sport

Lillesøster Kirkeløkke i menneskehænder i Odense, hvor Freja Cohrt i et par omgange diskuterede med en jysk assistent

Svendborg For abonnenter

Giftstoffer ved at blive fjernet: Hundstrup Borgerforening spiller Filippahuset på banen som vuggestue

Den afgående formand: DF's nekrolog bliver gjort til skamme

Langeland

Klumme: Rudkøbing er sluppet nådigt

Søsiden For abonnenter

Mølle-Maries lystjagt har sat sejl gennem tre århundreder

Debat For abonnenter

Fyns Amts Avis mener: Det går op og ned i ... børnetal

Annonce