Annonce
Bagsiden

Sprogdoktoren: Skalte og valte og andre tvillinger

Tegning: Gert Ejton
Ordpar gør sproget stærkere og mere poetisk.
Annonce

- Hvad betyder ordet skalte?, skriver en læser, Erik Beck Jensen fra Otterup. Og han henviser til udtrykket skalte og valte.

Sprogdoktoren svarer: ”Skalte og valte” er et såkaldt fast ordpar. Skalte kan ikke stå alene, og det kan valte heller ikke. Men man kan skalte og valte, som betyder, at man handler efter forgodtbefindende. Det kommer af tysk ”schalten und walten”.

Sproget indeholder en sværm af sådanne tvillinger eller faste ordpar. Der findes formentlig mellem 300 og 400 på dansk, og der kan hele tiden dannes nye.

“Gul og gratis”, som er navnet på et avistillæg, er således et moderne poetisk ordpar.

Vi har dannet ordpar, lige så længe vi har talt dansk. “Så favr og så fin” synges der i folkevisen “Agnete og havmanden”. “I elver er jeg født og båren,” lyder det i en anden folkevise.

H.C. Andersen elskede fyndige ordpar og skabte mange selv. “Drengen er så frisk og sund, æblekinden rød og rund.” “Skønt uret stadig slår og går.” “Der isner gennem pels og skind.”

Annonce

Bogstavrim og enderim

Ordpar er sprogets legebørn. De leger med både bogstavrim og enderim.


Ordpar er sprogets legebørn. De leger med både bogstavrim og enderim.

Fra artiklen


Her er en stribe legekammerater med bogstavrim: ryg og rejs, nød og næppe, guld og grønne skove, liv og lemmer, bastet og bundet, sans og samling, spot og spe, pomp og pragt, mand og mus, spinke og spare, folk og fæ, bulder og brag, krudt og kugler, bål og brand, bimle og bamle, kold og kynisk, nul og niks.

Og her er en spandfuld ordpar med enderim: last og brast, ævl og kævl, slet og ret, knæk og bræk, venner og fjender, saft og kraft, kvit og frit, rub og stub, skælde og smælde, handel og vandel.

Endelig brillerer mange ordpar med assonans. Lyde inde midt i ordene, oftest vokaler, er identiske i udtryk som kort og godt, hæder og ære, skræk og rædsel, laser og pjalter, kiv og strid, røv og nøgler.

Annonce

Sludder og vrøvl

Mange ordpar er tautologier. Det vil sige, at de to partnere siger det samme i munden på hinanden. De er synonymer. Eksempler: hyggelig og rar, syg og dårlig, klar og tydelig, sludder og vrøvl, tit og ofte, fred og ro, møje og besvær, ærlig og redelig, held og lykke, fryd og gammen, pine og plage.

Andre ordpar er antonymer. Det betyder, at partnerne lever som hund og kat. De er hinandens modsætninger: ild og vand, tidligt og silde, nær og fjern, ris og ros, dag og nat, ud og ind, sorrig og glæde.

Nogle ordpar kræver et bestemt forholdsord for at give mening: fra vid og sans, med næb og kløer, uden hoved og hale, uden mål og med, i røg og damp, i ro og mag, for lud og koldt vand, med livrem og seler, med lodder og trisser, med nød og næppe, i sus og dus, på må og få, i bund og grund, i ny og næ.

Bindeordet “og” klistrer langt de fleste ordpar sammen. Men nogle bruger “eller”: rist eller ro, alt eller intet, briste eller bære.

Andre er afhængige af forholdsord: en sludder for en sladder, hip som hap, hulter til bulter, fra Herodes til Pilatus.

Annonce

Fyrre, fed og færdig

Ordparrene kan også være et reservat for uddøde ord. Det gælder ord som vandel, pomp, kritte og fromme. De mister enhver mening uden deres respektive partnere: handel, pragt, død og lykke.

Ordpar, hvor partnerne hedder det samme, kaldes enæggede tvillinger. Eksempler: alt i alt, arm i arm, så som så, hårdt mod hårdt, stykke for stykke, ord for ord, år efter år, fra dag til dag.

Sproget føder også trillinger: blod, sved og tårer, fyrre, fed og færdig, kæft, trit og retning.

Ja, man kan eksperimentere i det uendelige. En avis bragte denne overskrift: “Frisk og frejdig færing fyr og flamme.”

Annonce

I huj og hast

Mange ordpar virker forstærkende. Det er stærkere at sige, at man gør noget “i huj og hast”, end at man gør det “i hast”. Desuden har de ofte en poetisk funktion. De leger med sprogets klang. Ordpar er præget af knaphed, rim, rytmisk opbygning, billedkraft m.m.

En lang række ordpar har nøjagtige paralleller på andre skandinaviske sprog. Eller på tysk: Ach und Weh, fix und fertig.

Og englænderne siger: wind and weather, fit for fight, hither and thither og helter-skelter.

Ordpar er mest udbredt på de germanske sprog. Men de findes såmænd også på hebræisk.

Har du et spørgsmål om sproget, kan du maile til: sprog@fyens.dk

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Bagsiden

Kunstsne: Sterkur på glatis

Svendborg

Fordrukken kvinde sov på perron

Annonce