Annonce
Bagsiden

Sprogdoktoren: Læsket, kvæget og tørstfri

Tegning: Gert Ejton
Læsere foreslår ord for at have fået nok at drikke – uden at være beruset.
Annonce

Tilbage i 1899 mente et blad ved navn ”Hver 8. Dag”, at det danske sprog manglede et ord.

Ordet mæt havde sproget allerede. Men hvad er man, hvis man ikke kan drikke mere?

Her tænkes ikke på overdreven indtagelse af spiritus, hvor den lette løsning jo er ordet fuld. Nej, det skal være et ord, der dækker enhver form for væskemæssig mæthedsfølelse.

Bladet udskrev en konkurrence, og ordet, som vandt, var ”sæt”. Det kom med i Ordbog over det danske Sprog, men forsvandt efterhånden ud af ordbøgerne. Danskerne tog det ikke til sig.

Så nu står vi i samme situation. Hvad er modstykket til mæt, som en læser, Bjarne Hansen fra Bolbro, spurgte for et par uger siden.

Annonce

Straks er jeg læsket

Flere læsere kommer med forslag.

- Når jeg bliver tørstig, tager jeg mig en tår, og straks er jeg læsket. Sådan skriver Aage P. Kürstein fra Marstal.

Bente Hantho fra Ringe har et andet bud. Hun skriver:

- Jeg nyder Sprogdoktoren hver mandag. God læsning! Når man ønsker noget at drikke, er det vel, fordi man er tørstig. Ønsker man ikke mere, kunne man passende sige, at man er tørstfri.

- Alternativt kunne man også (som sædvanlig) låne fra engelsk, hvor "full" bruges til at betegne, at man hverken har behov for mere at spise eller drikke. Men "fuld" kan vist have en lidt uheldig klang i forbindelse med at drikke.

Annonce

Vederkvægelse

Niels Himmelstrup fra Ringe kommer med dette forslag:

- Når man som bekendt har spist, til man ikke længere er sulten, er man mæt. Når man har drukket, til man ikke længere er tørstig, er man kvæget.


- Når man som bekendt har spist, til man ikke længere er sulten, er man mæt. Når man har drukket, til man ikke længere er tørstig, er man kvæget.

Niels Himmelstrup, læser fra Ringe


- Jævnfør salmelinjen i B.S. Ingemanns "Til himlene rækker din miskundhed, Gud (1845): "Du kvæger i ørken den tørstende sjæl."

Sprogdoktoren svarer: Tak for de gode forslag. Tørstfri er en kreativ nyskabelse, som hermed overlades til danskerne. Så må vi se, om den slår an.

At læske betyder at være velegnet til at slukke tørst eller at forfriske ved at drikke. Læsket er derfor også et godt bud på et modstykke til mæt.

At kvæge sig betyder at forfriske sig. Her er vi nok hoppet op på den støvede hylde, hvor også ordet vederkvæge befinder sig. Det stammer i øvrigt fra et gammelt tysk ord, wedderquicken.

Annonce

De istykkerde kasser

Der er plads til at bringe en sjov historie om en anden sproglig observation, denne gang fra de fynske løgmarker.

Karl Pedersen fra Svendborg skriver:

- Som meget ung arbejdede jeg hos en landmand på Sydfyn, som producerede tulipanløg. Løgene stod i lange rækker i bede med fire rækker i hvert bed. Som flere andre unge var det min opgave at samle de oppløjede løg og lægge dem i trækasser, som stod ved hver opsamler.

- Så kom en traktor med vogn og hentede trækasserne med løg. Nogle gange blev tomme kasser uforvarende kørt over af traktoren. Ved dagens slutning sagde landmanden til traktorføreren: “Kør lige ud i marken og hent de istykkerde kasser.”

- Et genialt ord, mener læseren. - Kasserne var ikke ødelagte, de skulle repareres. Det korrekte ord, skadede, indeholdt alt for mange bløde d’er for en fynbo.

- ”Skadede” udtalt på Sydfyn lå ikke godt i munden. ”Ska’ede” med hårdt d.

- Vi vidste alle, hvad det betød, og alle brugte ordet i samme betydning. Istykkerde – med hårdt d.

Har du et spørgsmål om sproget, kan du maile til: sprog@fyens.dk

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Svendborg For abonnenter

Ingen pladsbillet, intet mundbind? DSB kan intet gøre

Danmark For abonnenter

Smitten har bredt sig de seneste uger: Derfor er eksperter alligevel fortrøstningsfulde

Annonce