Annonce
Bagsiden

Sprogdoktoren: Forkert staves forkert

Bagsidens sprogdoktor var for en sjælden gangs skyld ved at komme i en ordbogsklemme. Illustration: Colourbox
En julefrokostvært tog fusen på Sprogdoktoren.

- I min ordbog er der et ord, der er stavet forkert. Sådan sagde værten under en julefrokost, som jeg deltog i.

Det troede jeg selvfølgelig ikke på. Men værten hentede sin Retskrivningsordbog og slog op på side 232. Der stod det. Lige efter ordet forke. Og lige før ordet forklare. Nemlig ordet forkert. Og det staves: forkert.

Værtens spøg fik mig til at tænke på, hvor ordet kommer fra. Det ligner jo hverken det tyske falsch eller det engelske wrong. Men det stammer fra et tysk udsagnsord, nemlig kehren, der betyder at vende eller at dreje. Når noget er forkert, vender det – forkert.

Annonce

På dansk har vi også haft udsagnsordet at forkére, som betød at fordreje. Ordet forkert er oprindelig den korte tillægsform af dette udsagnsord.

I ordbogen står der også et ord, der er stavet skrupforkert, nemlig ordet skrupforkert. Nå, nu kan det vist ikke blive morsommere, som dronningen ville have sagt.

Det lakker mod enden

Da året 2021 lakkede mod enden, lovede jeg læserne at opklare, hvorfor et år kan lakke.

At lakke kommer af gammeldansk lake og betød oprindelig at dryppe, at sive, at bøje og at springe. Det menes at være beslægtet med navneordet en læg, der betyder den bageste del af underbenet. På engelsk er ”leg” som bekendt hele benet.

At lakke kommer af gammeldansk lake og betød oprindelig at dryppe, at sive, at bøje og at springe. Det menes at være beslægtet med navneordet en læg, der betyder den bageste del af underbenet. På engelsk er ”leg” som bekendt hele benet.

Ord kan ændre betydning eller miste en betydning. Det gælder også at lakke. Ordbog over det danske Sprog (1931) angav denne primære betydning: at bevæge sig langsomt, især om menneskers og dyrs langsomme gang.

I en gammel folkevise hedder det: ”Op stod ridder herr Aage. Tog kisten på sin bag. Så lakked han til kirkegård, alt med så megen umag.”

En anden betydning, som også findes i ordbogen fra 1931, er at nærme sig et tidspunkt, en tilstand eller et mål. Ældre eksempler: Det lakker ad sommer. Og det lakkede ad den fjerde mil. Denne betydning lever videre i det fastgroede udtryk ”det lakker mod enden”.

Annonce

Lak fra Indien

Man kan også være lakket til, især på årets sidste dag. Så er man godt fuld. Og man kan lakke nogen til eller lakke en skalle. Det er det samme som at give en gang lak – i betydningen tæsk eller prygl.

Den slags lak kommer minsandten fra det klassiske sprog sanskrit, der stadig er et officielt sprog i Indien. Her betyder laksa (eller laksha) rød farve.

Har du et spørgsmål om det danske sprog, kan du maile til: Sprog@fyens.dk

Annonce
Erhverv For abonnenter

Hentet i Forsvaret: Skjærbæk-selskabet Estech ansætter direktør

Danmark

Onsdagens smittetal sætter ny rekord - nærmer sig 39.000 tilfælde

Annonce
Annonce
Annonce
Langeland For abonnenter

Ny hestekur i vente: Langeland skal finde nye besparelser for 35 millioner

Erhverv For abonnenter

Udvider imperiet: Sydfynsk søskendepar overtager biograf i Horsens

Debat

Kronik: Skal historien nu også skrives om?

Navne For abonnenter

Festivalveteran er tilbage i manegen: - De har ramt den lige i røven

Henrik har lavet en elpris-udsigt: - Den er lige så sikker som vejrudsigten, og fredag ser dyr ud

Leder For abonnenter

Fyns Amts Avis: Fødeafdelingen i Svendborg er klart styrket politisk og fagligt

Danmark

Alene i julen? Sådan passer du på humøret juleaften

Faaborg-Midtfyn For abonnenter

Konflikt om faldefærdige huse eskalerer efter kritisk artikel: Pludselig bankede ejendomsmatador på døren

For abonnenter

Klokken 11.50 i går døde Knud-Erik Dam - han besluttede det selv og så frem til det

Faaborg-Midtfyn

Vedtaget i rungende tavshed: Nu ruller tusindvis af skraldespande ud i indkørslerne

Ærø For abonnenter

Del en Tesla med naboen: Ærøfonden og Øpower går sammen om at afdække behovet for el-delebiler

Sport

Marienlyst kaster det hvide flag mod Svendborg - træneren vil bygge op til næste sæson

Annonce