Annonce
Bagsiden

Sprogdoktoren: Forholde eller foreholde?

Tegning: Gert Ejton
To ord forveksles alt for tit – også her i avisen, skriver en læser.

Forholde eller foreholde? De to ord ligner hinanden, men de betyder stort set det modsatte af hinanden. Og de forveksles alt for tit.

En læser, Erland Mortensen fra Dalum, har sendt et udklip fra Avisen Danmark. På forsiden stod:

”På torsdag sætter statsministeren sig i vidneskranken i minkkommissionen. Her vil hun helt sikkert blive forholdt de slettede sms’er.”

Annonce

Læseren skriver:

- Kender man ikke ordet, eller er man usikker på betydningen, viger man blot udenom og skriver noget andet. Værre er det, hvis man – som journalisten på Avisen Danmark – i fast overbevisning om egne evner vælger det forkerte ord. Er det nu, man skal bede Sprogdoktoren om en lille eksercits i ”forholde” og ”foreholde”?

Udklippet fra Avisen Danmark.

Svar: Ja, det er på tide. At foreholde nogen noget betyder, at man gør nogen opmærksom på noget. At forholde nogen noget betyder, at man fortier noget for nogen.

Mette Frederiksen blev foreholdt de slettede sms’er. At skrive, at hun blev forholdt dem, betyder, at de blev skjult for hende.

Men efterhånden sammenblandes de to udtryk, så man skal gætte sig til betydningen, når de bruges.

TV2 i Trump-land

Selv såkaldt sikre sprogbrugere roder rundt i de to udsagnsord. USA-korrespondent Jesper Steinmetz havde for nylig begivet sig ind i Trump-land, hvor en kvinde blev så fortørnet over kritiske spørgsmål, at hun bad Steinmetz rejse hjem til Danmark.

Steinmetz sagde derpå til seerne:

- Så snart man forholder dem fakta …

TV2-korrespondenten mente tydeligvis: ”Så snart man FOREHOLDER dem fakta …

Annonce

Tager jeg fejl?

En anden læser, Bent Madsen fra Odense, indsendte for nogle år siden et lige så forkert eksempel fra avisen. Han skrev:

- Kære Anders. I dagens avis kan jeg læse, at Jane Heitmann vil forholde trafikministeren noget. Jeg gætter på, at hun snarere vil foreholde ham noget.

- Jeg har hidtil været af den opfattelse, at foreholde og forholde nærmest er antonymer, men jeg tager måske fejl, når nu en "gentleman of the press" skriver sådan?

Svar: Også Bent Madsen havde ret. Jeg svarede ham dengang således:

Annonce

Hvad med at droppe ordene?

Verberne forholde og foreholde forveksles tit af både menigmand og medier.

Korrekt brug af ordet forholde: "Han forholdt mig væsentlige oplysninger." Det betyder, at han skjulte væsentlige oplysninger for mig.

Korrekt brug af ordet foreholde: "Hun foreholdt ham, at han havde løjet." Det betyder, at hun præsenterede noget for ham, f.eks. noget som er belastende, nemlig at han havde løjet.

Når man forveksler de to verber, skriver man det modsatte af, hvad man mener.

Måske skal man overveje helt at droppe brugen af de to ord – ligesom brugen af ordet forfordele, som mange danskere også sejler rundt i.

Det kan selvfølgelig også føre for vidt, hvis man skal afskaffe alle de ord, der fører til fejl. Så skulle ordene ligge og lægge også fejes ud af sproget. Dem vender jeg tilbage til.

Har du et spørgsmål om det danske sprog, kan du maile til: Sprog@fyens.dk

Annonce
Faaborg-Midtfyn For abonnenter

Nødråb fra Lyø: Hvem vil komme over og vaccinere de sidste?

Danmark

Onsdagens smittetal sætter ny rekord - nærmer sig 39.000 tilfælde

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv For abonnenter

Hentet i Forsvaret: Skjærbæk-selskabet Estech ansætter direktør

Langeland For abonnenter

Ny hestekur i vente: Langeland skal finde nye besparelser for 35 millioner

Debat

Kronik: Skal historien nu også skrives om?

Navne For abonnenter

Festivalveteran er tilbage i manegen: - De har ramt den lige i røven

Henrik har lavet en elpris-udsigt: - Den er lige så sikker som vejrudsigten, og fredag ser dyr ud

Leder For abonnenter

Fyns Amts Avis: Fødeafdelingen i Svendborg er klart styrket politisk og fagligt

Danmark

Alene i julen? Sådan passer du på humøret juleaften

Erhverv For abonnenter

Udvider imperiet: Sydfynsk søskendepar overtager biograf i Horsens

For abonnenter

Klokken 11.50 i går døde Knud-Erik Dam - han besluttede det selv og så frem til det

Faaborg-Midtfyn

Vedtaget i rungende tavshed: Nu ruller tusindvis af skraldespande ud i indkørslerne

Faaborg-Midtfyn For abonnenter

Konflikt om faldefærdige huse eskalerer efter kritisk artikel: Pludselig bankede ejendomsmatador på døren

Sport

Marienlyst kaster det hvide flag mod Svendborg - træneren vil bygge op til næste sæson

Annonce