Annonce
Fyn

Spritservietter deles ud i nattelivet: Skal minde folk om god håndhygiejne

Natteravnene er en frivillig forening, som især medvirker til at skabe tryghed i nattelivet landet over. Som noget nyt uddeler foreningen spritservietter hen over sommeren i Odense, Roskilde, Skagen og på Langeland. Det skal minde folk om god håndhygiejne. Arkivfoto: Yilmaz Polat
Natteravnene i Odense deler sommeren over spritservietter ud i nattelivet. Det skal minde folk om god håndhygiejne.
Annonce

Odense: I Odenses natteliv er byens unge vant til at møde Natteravnene med deres karakteristiske gule jakker. Her går de rundt og skaber tryghed og sørger for, at de unge har det godt og færdes sikkert i byen.

Som noget nyt hjælper Natteravnene nu også folk med at huske på de gode corona-vaner. Noget, der kan være svært at huske, når alkoholen ryger indenbords. Derfor får folk en spritserviet med på vejen, når de møder Natteravnene sommeren over.


I disse tider er tryghed lig med hygiejne, og her er spritservietten en god, lille ’reminder’ om, at vi stadig skal være opmærksomme på vores adfærd.

René Aabo Clausen, formand for Natteravnene i Odense


Spritservietten bærer teksten ”Rent sammenhold” og skal dermed appellere til både fællesskab, samfundssind og naturligvis god håndhygiejne.

Annonce

Odense som test-by

Idéen til projektet er opstået som et samarbejde mellem Natteravnene og Rigspolitiet. Og i første omgang kører det som et pilotprojekt i henholdsvis Odense, Roskilde, Skagen og på Langeland.

- Det er oplagt for os at samarbejde med myndighederne om at skabe mere tryghed. Vi kan noget forskelligt i dialogen med de unge, og vi supplerer på den måde hinanden med dette tiltag. I disse tider er tryghed lig med hygiejne, og her er spritservietten en god, lille ’reminder’ om, at vi stadig skal være opmærksomme på vores adfærd, siger formand for Natteravnene i Odense René Aabo Clausen, som bakkes op af kommunikationsdirektør i Rigspolitiet Anders Frandsen.

- Myndighedernes anbefalinger skal gå hånd i hånd med sommer, sol og festligt fællesskab. Derfor er vi glade for, at Natteravnene har sagt ja til at hjælpe med at minde danskerne om at holde fast i den gode adfærd. Særligt også nu, hvor natteliv og alkohol i højere grad bliver en del af ligningen, siger han.

Hvis projektet bliver en succes i de fire test-områder, håber man, at det kan rulles ud til resten af landet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Svendborg

Video: Budgetforlig i Svendborg sender millioner til ældre, børn og teater på Frederiksøen

Annonce