Annonce
Fyn

Spar-røver får fire måneders fængsel

Retssagen mod den 27-årige skulle have fundet sted tidligere på året ved byretten i Svendborg, men blev udsat, fordi den tiltalte og tolken ikke kunne forstå hinanden. Foto: Michael Bager
Fire flasker whisky blev den 16. april i år stjålet fra Spar købmanden i Nyborg. Tyven gjorde sig til røver ved at skubbe til en kunde på vej ud, hvorfor tiltalen i retten tirsdag lød på røveri.
Annonce

Nyborg: Den 16. april i år gjorde en 27-årig mand sig til røver, da han stjal fire flasker whisky til en samlet værdi af 750 kroner.

På vej ud skubbede han til en kunde, der forsøgte at stoppe ham, og derfor var der i juridisk forstand ikke længere tale om et simpelt tyveri. Samtidig gav han falske oplysninger, da politiet efterfølgende bad om cpr-nummer og adresse.

Sådan lød i hvert fald tiltalen ved byretten i Svendborg tirsdag eftermiddag.

En anklage, som den 27-årige mand kun delvist kunne genkende, da han sad i retslokalet. Den tiltalte mente nemlig, det hele var en stor misforståelse, da han blot var gået forbi kasselinjen for at hente en buket blomster til sin ekskone, inden han skulle betale.

De falske oplysninger forklarede han med, at han i situationen var gået i panik.

På det tidspunkt, hvor den tiltalte bevægede sig forbi kasselinjen, var der fire flasker whisky i hans taske. Det forklarede han med, var at de var for tunge at bære i hænderne, ligesom han ikke havde set nogle indkøbskurve på vej gennem butikken.

Annonce

Stoppet af en kunde

Kunden, som stoppede den 27-årige i butikken, var indkaldt som vidne i retten. Her forklarede han, at han havde set manden tage whiskyflaskerne fra hylden for derefter at gå ned bagerst i butikken.

Vidnet fortalte videre, at hans kone selv arbejder i en detailforretning og havde fundet det mistænkeligt. Derfor var konen gået ud for at lede efter butikschefen, mens han selv betalte for varerne.

Da den tiltalte var kommet gående i raskt tempo gennem kasselinjen, havde kunden tænkt hurtigt og stillet sig i vejen.

Her udspillede der sig lidt af en scene. På en overvågningsvideo, som blev vist i retten, kan man se, hvordan den tiltalte skubbede til kunden, som tog fat i kraven på ham og gennede ham længere ind i butikken.

Flere af de andre kunder i butikken havde ikke forstået hvad der foregik og havde bedt kunden om at slippe den 27-årige, ligesom en anden kunde havde givet sig til at filme.

Da flere kunder stødte til, slap vidnet taget på den 27-årige, og de blev begge bedt om at gå med ind i et baglokale til supermarkedet.

Her kom politiet og afhørte begge parter samt de mange andre vidner. Politiet havde ved første øjekast ikke kunnet få øje på de stjålne varer. De blev senere fundet under en stol, gemt bag en jakke.

Annonce

Dommen

I retten var hele fire vidner indkaldt, som alle gav en nogenlunde enslydende forklaring.

Tilbage stod særligt tre spørgsmål, som domsmandsretten skulle tage stilling til. Var der overhovedet tale om et strafbart forhold, når nu den tiltalte endnu ikke havde forladt butikken med varerne?

For det andet: Havde den 27-årige sig skyldig i vold og dermed også røveri, eller handlede han i selvforsvar for at komme væk fra kunden.


Her udspillede der sig lidt af en scene. På en overvågningsvideo, som blev vist i retten, kan man se, hvordan den tiltalte skubbede til kunden, som tog fat i kraven på ham og gennede ham længere ind i butikken.

Fra artiklen


Til sidst var det store spørgsmål, som i virkeligheden var det mest afgørende, nemlig om den tiltalte skulle udvises af landet.

Den 27-årige bulgarer er nemlig flere gange tidligere straffet for tyveri i Danmark, hvor han har haft lovligt ophold i syv år. Omvendt har den tiltalte et nyfødt barn, som han har fået med sin eks-kone i Danmark.

Efter 45 minutters votering lød dommen på fire måneders fængsel, idet manden blev fundet skyldig i samtlige forhold. Han slipper dog for udvisning, men har fået en advarsel.

Eftersom han har allerede afsonet fire måneder i varetægtsfængsel, blev han løsladt på stedet.

Den tiltalte valgte at tage imod dommen.

Annonce
Annonce
Danmark

Opdateret onsdag: 558 nye smittede i Danmark

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Svendborg For abonnenter

Mekanikeren var selv i tvivl i morges: De færreste ved, hvordan de tænder for tågelygterne

Svendborg

Mand reddet op af Svendborg Havn

Faaborg-Midtfyn

Elev på Tingagerskolen testet positiv for corona: Alle elever i klassen og en lærer er sendt hjem

Ærø For abonnenter

Tidligere borgmester på Ærø giver råd inden budget-forhandlinger: Man skal tænke sig om, inden man bruger alle pengene

Svendborg

Taxachauffører med opfordring til bilister i tågen: Hold afstand, husk tågelygter og sænk farten

Annonce