Annonce
Udland

Spanien lukker nattelivet ned i kampen mod corona

Borja Suarez/Reuters
Diskoteker lukker i Spanien, og der er forbud mod at feste udendørs, siger minister efter stigning i smitte.
Annonce

Spanien har fra fredag sat stop for en lang række udendørs aktiviteter i et forsøg på at komme den stigende coronasmitte til livs.

Nattelivet lukker indtil videre ned, siger den spanske sundhedsminister, Salvador Illa. Det sker i et forsøg på at forhindre, at folk samles i trange rum, hvor virusset nemmere spredes.

Natklubber og diskoteker skal holde lukket. Barer og restauranter skal lukke klokken 01 og må ikke lukke nye gæster ind efter midnat.

Sundhedsministeriet har også forbudt rygning udendørs på steder, hvor man ikke kan holde afstand til hinanden.

Det er også forbudt at indtage alkohol udendørs, meddeler ministeriet.

Det er tilladt at holde privatfester, men der må være højst ti personer samlet.

Myndighederne opfordrer til, at man ikke har kontakt med andre end dem, man bor sammen med.

Sundhedsministeren kom med meddelelsen fredag eftermiddag efter et krisemøde med repræsentanter for Spaniens regioner.

Torsdag registrerede Spanien næsten 3000 nye smittetilfælde i løbet af et døgn. Det er det højeste niveau siden april.

En del af forklaringen på stigningen er, at der bliver foretaget langt flere test nu end i april. Mange af de smittede har kun milde symptomer eller slet ingen.

Spanien har i øjeblikket omkring 50 nye smittetilfælde per 100.000 indbyggere og er dermed et af de lande i Europa, der er værst ramt af smittespredningen.

Spanien er på listen over lande, som det danske udenrigsministerium fraråder alle unødvendige rejser til.

Fredag føjede Tyskland sig til de lande, der fraråder sine borgere at rejse til Spanien på grund af det høje antal nye smittetilfælde.

/ritzau/dpa

Annonce
Annonce
Sport

GOG: Storsejr med panderynker

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Svendborg

Lokal redekoordinator om død havørne-familie: - Det er så meningsløst

Svendborg

Forening frygter forgiftning: Tre døde havørne fundet på Tåsinge

Svendborg For abonnenter

Fire døde havørne på Tåsinge: Mulige forgiftninger undrer eksperter

Annonce