Annonce
Livsstil

Spørg Kjeld Bjerre: Puslespil med træklodser

Teufelsknote, som vi præsenterede den i sidste uge i avisen.
Der findes tusinder af billeder og forklaringer derude på internettet.
Annonce

Hej Kjeld

Jeg fangede med interesse din artikel i søndagens avis, se vedlagte foto. Jeg har nøjagtig dette træpuslespil, med de selvsamme seks klodser. Og jeg kan ikke samle den.

Med udgangspunkt i din artikel har jeg googlet for at forsøge at finde en samlevejledning, men kan ikke finde en, der har helt de samme klodser. Der er mange versioner af dette 6-briks puslespil, men der er altid en eller to brikker, der er lidt anderledes, og så duer det ikke.

Så jeg vil værdsætte, om du kan foranledige en samlingsmetode af netop denne udgave.

Ser frem til at høre fra dig.

Venlig hilsen

Henrik

Annonce

Hej Henrik

Du har helt ret i, at der findes forskellige versioner af det lille hjernevridende puslespil. Når de er samlet, ser de helt ens ud, men jeg kender til i hvert tilfælde tre udgaver, hvor ”hakkerne” er udført principielt forskelligt.

Jeg har selv lavet de to af dem - og præsenteret dem her i spalterne, så enhver kan lave dem efter. Det kan man (med lidt snilde) også sagtens med den tredje version - altså den, som du har, og som er vist på billedet - som i øvrigt er indsendt af en læser.

Jeg kender kun denne version fra billeder - herunder adskillige videoer på Youtube. Hvis du søger på tysk (Teufel Knote eller Alexander Kreuz) kommer der mange eksempler - men du kan også prøve engelsk (burr- eller cross-puzzle), spansk (Cruz Diablo) - eller for den sags skyld dansk: Tømmerknude.

Der findes ikke bare hundreder, men sandsynligvis tusinder af billeder og forklaringer derude - på alverdens sprog, og her er en helt gratis fidus: Ved hjælp af google-oversæt, kan du søge på næsten hvad som helst og på alverdens sprog - inklusive kinesisk - så der findes nærmest uendelige muligheder derude, hvis man ta’r sig lidt tid og bruger fantasien.

Men lad nu nåde gå for ret - her er en adresse, som giver dig løsningen: www.youtube.com/watch?v=1AwEMJujgXA.

Det er en tysk herre af ældre model, som viser tricket - hvis du hellere vil have den på dansk, kan du også få det: www.youtube.com/watch?v=mt8sFcFIzBQ.

Her har en flok unge elever på EUC Nord lavet en mægtig tømmerknude af 4 x 4-tømmer - den er, om jeg så må sige, ret svær at overse, og de demonstrerer på meget pædagogisk vis, hvordan man samler den.

Og her har vi en gedigen nordjysk tømmerknude - udført af elever fra EUC Nord. Skærmfoto fra Youtube

Så vidt jeg kan se, er det samme type, som du efterspørger - ellers er det en helt fjerde.

Venlig hilsen

Kjeld Bjerre

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Langeland

Klumme: What matters most?

Svendborg

Lægger op til kompromis: Udvalgsformand vil give opsagte bådejere to års opsigelse

Annonce