Annonce
Livsstil

Spørg Kjeld Bjerre: Badekarret fint igen

Når en i øvrigt fin spa af hvid akryl begynder at blive gul, hvad gør man så? Hvis man hedder Lasse og bor i Aalborg, maler man den bare - med glimmer!

Hej Kjeld

Der var ikke nogen, der havde det gode svar på, hvordan jeg kunne få spaen hvid igen, selv om du grundigt efterlyste det!

Da jeg ikke ville investere i en ny spa, men børnebørnene altså godt kan lide at bruge den, har jeg forsøgt mig med plastic-primer - en hvid cykellak. Og til sidst en beskyttende lak med indbygget glimmer - alt på spray!

Holder indtil videre fint, og rådet er hermed givet videre.

Venlig hilsen

Lasse, Aalborg

Annonce

Hej Lasse

Tak for, at du gider at melde tilbage. Det var og er jo lidt skuffende, at der ikke er nogen, der kan fortælle, hvordan man kan gøre hvid akryl, som er blevet gammelt og gulnet, hvid igen.

Men forklaringen er jo muligvis - og beklageligvis - at det er en umulig opgave. Det tror jeg nu ikke, men jeg kan sagtens forestille mig, at det er en vanskelig opgave, som kræver mere end almindelig indsigt i, hvad akryl er, og hvordan det manipuleres.

Det er nemlig ikke så let, som det lyder. En håndfuld læsere har jo forslået de samme midler, som man bruger for at fjerne den gulning, man oplever på både af plastic. Men plastic er ikke bare plastic, og medens din spa er af akryl, så er både typisk af enten polyester eller epoxy - og de gule skjolder på fribordet (bådens sider - især den nederste tredjedel fremme i stævnen) er slet ikke en gulning af selve materialet, men derimod en art alger eller noget i den stil, som findes i overfladen, og det kan fjernes med ethvert af de midler som fungerer ved oxidering.

Men du har altså taget skridtet fuldt ud og i den modsatte retning - du har simpelthen malet dit badekar - ovenikøbet med glimmer!

Og det er slet ingen tosset idé, for man kan med lidt omhu sagtens få maling til at holde på akryl - især hvis man lige sliber overfladen mat med korn 200 eller deromkring. Så har malingen lidt at bide i.

Principielt burde man nok ofre en dyr 2-komponent-maling på opgaven, men jeg har - på det pinligste - gjort mig ganske gode erfaringer med akryllak på spray. Især har jeg gode erfaringer med klarlak - altså først et par lag eller tre med den farve, man gerne vil have, og så to lag klar lak på toppen.

I betragtning af at det er det rene og skinbarlige amatør-klamp af værste skuffe, er det ganske utroligt, så godt det holder - man skal bare lade være med at sige det til nogen.

Venlig hilsen

Kjeld Bjerre


I betragtning af at det er det rene og skinbarlige amatør-klamp af værste skuffe, er det ganske utroligt, så godt det holder - man skal bare lade være med at sige det til nogen.

fra artiklen


Annonce
Svendborg For abonnenter

Pludselig kan Roberts verden vælte: Pårørende til psykisk sårbare efterspørger akuttilbud

Annonce
Annonce
Annonce
Svendborg For abonnenter

Som 14-årig fandt Teddy ud af, at han var homoseksuel: - Jeg vidste ikke, hvad bøsse betød

Erhverv For abonnenter

Martin fra Svendborg satte en dåse tun til salg for 35 kroner: Den blev solgt - nu lever han af det

Sport

Med video-analyse: GOG's vanvittige comeback - fra nede i sækken til to sekunder fra sejr

Navne For abonnenter

Scandinavian Star-katastrofen: Kristina Siig står i spidsen for den sidste undersøgelse

Morten Messerschmidt vil være formand i DF - medmindre Inger stiller op

Faaborg-Midtfyn For abonnenter

Midtfynsk tatovør taler ud om årelangt seksuelt overgreb: - Det kan ske for alle

Fyn For abonnenter

Link til artikel med opdaterede corona-tal fra din kommune

Livsstil

Shopping: 6 kits til gør det selv-typen

Svendborg

Uenighed om nyt plejecenter: Udvalgsformand forundret over forslag til placering

Nu må også femårige vaccineres mod corona, men beslutningen kan være svær for forældre

Debat

Weekendklumme: Hvor skal du hen på din næste skiferie?

Ærø For abonnenter

Elever i Marstal bygger bænke og en gris ud af træ: - Vi har lært, at man ikke skal give op

Svendborg

Dagens sydfynske coronatal: Langeland nærmer sig lokale tiltag med incidens på over 400

Annonce