Annonce
Fyn

Spændende hvad det bliver til med Abbingh

Spillet hang ikke sammen for Abbingh eller resten af holdet i søndagens kamp mod Brest. Derfor indstillede Abbingh skudarmen for en stund. Det hele handler om balance, forklarede hun Sport Fyn. Foto: Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix
Lois Abbingh blev hentet ind som den helt store stjerne, men har endnu ikke funklet. Her er forklaringen fra Ulrik Kirkely og Trine Nielsen og hollænderen selv.
Annonce

HÅNDBOLD: Lois Abbinghs start i klubben har været præget af en skade, og hendes spilminutter er blevet doseret med forsigtig hånd.

I dagens kamp fik hun de første 15 minutter på banen, hvor det blev til et enkelt mål. I anden halvleg blev hun sat på banen efter ti minutter, hvor Odense var bagud med fem. Frustrationerne over eget spil og over de græske dommere fyldte hallen som en ond hvidløgshørmende tzatziki, og ikke mange ting fungerede for holdet eller den 28-årige hollænder, der derfor valgte at spille lidt mere sikkert.

- Det var en svær begyndelse. Jeg kom ikke frem til mange chancer, så jeg besluttede at spille mere for holdet. Mod slutningen var kampen afgjort, så der handlede det bare om at gøre, hvad man kan, sagde Lois Abbingh til Sport Fyn efter kampen.

- Jeg skød ikke så meget på mål. Det er altid svært at finde den rigtige balance. Hvis jeg følte, at jeg kunne skyde mere, ville jeg helt sikkert gøre det. Men det var svært at se det hele klart, fordi vi haltede bagefter og døjede med at finde det rigtige system, forklarede Abbingh der scorede to mål på straffekast i anden halvleg og bragte sin udnyttelsesprocent op på 43 procent - tre mål på syv afslutninger.


Jeg håber, at det bare er tid, der skal til, og at hun rent faktisk har det niveau, hun viste til slutrunden. Hun spillede jo ikke så meget i sin forrige klub Rostov-Don, så derfor er jeg spændt på at se, hvad det bliver til med hende.

TV-ekspert og tidligere landsholdspiller, Trine Nielsen


Annonce

Spændende hvad det bliver til

Abbingh blev hentet ind som en stor profil inden sæsonen, men hun mangler endnu at bevise sit værd for klubben. Det siger TV-kommentator, håndboldekspert og tidligere spiller Trine Nielsen til Sport Fyn:

- Jeg synes, hun viste noget kvalitet med sit skud og i sit forsvar, da hun kom tilbage fra skaden. Men jeg savner, at hun viser noget mere og tager noget mere ansvar. Hun er købt til som verdensstjerne. Jeg har ikke været dybt imponeret af hende, men jeg håber stadigvæk, at vi får at se noget af det samme, som hun leverede til slutrunden sidst (VM i Japan 2019, red.), sagde Trine Nielsen i pausen af kampen mod Brest.

Men hvorfor har hun så ikke opnået det samme høje niveau?

- Hun skal jo falde til for det første. Det er ikke let at falde til en ny klub, og så starter man op med et hav af corona-restriktioner, og derefter er man ude med en lårskade. Det handler også om at blive spillet til og finde den der fortrolighed med de øvrige spillere. Så jeg håber, at det bare er tid, der skal til, og at hun rent faktisk har det niveau, hun viste til slutrunden. Hun spillede jo ikke så meget i sin forrige klub Rostov-Don, så derfor er jeg spændt på at se, hvad det bliver til med hende, sagde den tidligere GOG Svendborg TGI- og HC Odense-spiller fra sin kommentatorboks.

Annonce

Balance og tålmodighed

Træner Ulrik Kirkely forklarer, at man har gjort meget for at få Abbingh til at præstere op til sit bedste, men at man endnu må væbne sig med tålmodighed.

- Vi har arbejdet meget med Lois. Hun havde en svær start på sæsonen. Da hun ankom havde hun en lang skadespause, og det har taget tid for hende at komme tilbage. Vi ved, at hun er en fremragende spiller, men vi har også stor tålmodighed, sagde Ulrik Kirkely på pressemødet efter kampen.

Lois Abbingh selv vender tilbage til den berømte balance, men forsikrer at hun er på vej og at hun ikke håber, at vi endnu ikke har set det bedste til hende i den orange trøje.

- Det er altid svært at finde den rette balance, når man kommer til et nyt hold. Det tager tid at vende sig til spilsystemet og at finde de rigtige rum i spillet. Så det tager helt sikkert noget tid. Jeg skal give mig selv den tid, men jeg er på vej.

Hvordan er du faldet til i klubben og i byen?

- Det har været rigtig godt og nemt for mig at falde til. Det var ikke noget problem. Jeg føler mig virkelig hjemme her, så det er virkelig rart.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

OB ramt af skov af skader igen

Annonce