Annonce
Ærø

Spås gode chancer: Anders Johanssons opgave er at generobre et K-mandat i København

Anders Johansson er godt i gang med valgkampen og spås gode chancer for at blive valgt til Folketinget. Foto: Det Konservative Folkeparti
Anders Johansson er skiftet fra Fyn til København. Her spås han gode chancer for at blive valgt ind. Ifølge valgforsker har de konservative et relativt sikkert mandat i Københavns Storkreds, også selv om de ikke fik et ved valget i 2015.

København: Anders Johansson stillede ved det seneste folketingsvalg i 2015 op i Faaborg-Ærø-kredsen og fik på Fyn et så godt valg, at han blev nummer to efter Mai Mercado og dermed hendes suppleant. Derfor vikarierede han først for hende, da hun blev gravid, og da hun senere blev minister, fik han permanent sæde i Folketinget.

Ved dette valg stiller han op i Københavns Storkreds, hvor han blandt de otte opstillede kandidater er den eneste, som sidder i Folketinget. Det taler for hans chancer for at blive valgt ind, vurderer valgforsker Kasper Møller Hansen, Københavns Universitet.

- Han står bedre, end han ville have gjort, hvis han havde stillet op med Rasmus Jarlov (opstillet i Københavns Omegns Storkreds, red.) eller en anden kendt kandidat, siger han.

Ifølge Kasper Møller Hansen er Anders Johansson i en kreds, der har et relativt sikkert mandat, så det gælder om at kæmpe for at få flest personlige stemmer.

- Der er noget at kæmpe for, for der er mange, der vil vælge bare at stemme på partiet, og der er det vigtigt, at Anders får flyttet de stemmer fra partiet og ned på sig selv, og det er noget af det, som valgkampen kan flytte rundt på allermest. Der bliver flyttet meget mere inden for partierne end mellem partierne under en valgkamp, siger han.

Annonce

Stærkt kort som MF

De konservative kandidater er sideordnede, og det er derfor udelukkende kandidaternes personlige stemmetal, der afgør, hvem der bliver valgt, og ikke listestemmer. Der er derfor heller ikke en decideret spidskandidat, men der vil naturligt komme en del opmærksomhed på Anders Johansson i kraft af hans status som folketingsmedlem, fortæller pressechef hos Det Konservative Folkeparti Filip Lauritzen.

- Man behøver ikke hedde Kasper Møller Hansen for at tænke, at han er et stærkt kort. Mediehenvendelser, som jeg får ind, sender jeg gerne i hans retning, fordi han jo også er et talerør for den eksisterende politik, som han har stået på mål for i nogle år. Så han har en anden profil end en kandidat i København, som ikke har været i Folketinget for os.

Filip Laurizen spår derfor Anders Johansson gode chancer for at blive valgt ind.

- Men København er en kreds, hvor vi ikke fik mandater sidste gang, så det er også hans opgave sammen med de andre kandidater at genvinde det mandat.

Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Debat: Uden kritik og forandring kommer man ingen vegne

Synspunkt: Jeg har med undren læst Carsten Jensens kronik, hvor han uden forbehold roser Marstal Søfartsmuseum til skyerne. Derudover bruger Carsten Jensen sit ubestridelige forfattertalent til at nedgøre de to kritikere af museets direktør og den måde, museet ledes på. De har intet bedrevet, de har ikke skrevet bøger og så videre. De er nobodies, ubetydeligheder i hans vurdering. Hvornår er man berettiget til at kritisere? Skal man prækvalificere sig til for at få lov? Skal man ansøge om at mene noget andet end Carsten Jensen og Erik Kroman - og hvem skulle man i givet fald så ansøge? Og endelig hvis man begiver sig ud i kritisk ærinde, er det åbenbart med risiko for at blive skydeskive for hån og spot fra en begavet forfatter og medlem af kulturens elite. Jeg sætter "Vi, de druknede" meget højt på min private bestsellerliste og synes, det er et virkelig velskrevet epos om en driftig by med mange interessante personligheder. Men det beskriver altså en svunden tid. Fragt med skibe registreret i Marstal er passé. De sidste gamle sure kaptajner, der sad på havnen og fortalte historier, er væk, der er gabende tomt på havnen uden for lystsejladssæsonen. De få, der kan huske noget, kan ikke længere styre rollatoren hen over brostenene ned til kajen. Sømandsromantikken er forbi, og der er ingen værft længere, ingen udvikling, ingen arbejdspladser, ingen indtægt, ingen tilflytning - ingenting. Jo, søfartsmuseet. Jeg bor på Ærø og har næsten altid gæster med på søfartsmuseet, og kommentaren er altid den samme. Sikke en masse skibe. Det minder dem meget om samlingen af stenøkser fra barndommens ulidelige tvangsbesøg på lokalmuseet. Det er svært for folk uden nær tilknytning til fragtsejlads at finde glæde ved de mange billeder af skibe, ejere af skibe, modeller af skibe, ting fra skibe, der eksponeres så man får skibsbulemi, inden man når til perlen i samlingen, der desværre er gemt væk i det allersidste udstillingsrum. Og så den der lidt rodede plads ved havnen med et halvt skib - kvart skib og en bedding og de søde små joller. Vi ser den kun på spadsereturen gennem havnemiljøet ud til den anden ende af molen. Ingen opdager, at det er et museum, formidlingen er fraværende. Men heldigvis bliver vi talt med som besøgende. Det bliver til en del ekstra besøgstal, når lystsejlerne uforvarende passerer pladsen på vej til brugsen for at "proviantere". Ærøs befolkningstal er støt faldende og det har det været længe. Hvis ikke der sker noget andet end det, der plejer, hvis vi bare drifter, plejer de gamle magtstrukturer, drikker Rigabalsam i rå mængder, retter ind efter de gamle, sure kaptajner, så sker der altså ikke noget. Det er ærgerligt, at en intellektuel kapacitet som Carsten Jensen ikke forstår vigtigheden af at udfordre den herskende orden på øen. Vigtigheden af at få nyt blod til. At byde tilflyttere velkommen og at lytte til deres input. Det er trods alt ikke alt, der er vand ved siden af Ærø, hvis vi altså vil bruge en lidt kraftigere kikkert. Befolkningens gennemsnitsalder, som er forbi den fødedygtige alder, betyder, at uden tilflytning vil øen uddø. Så det er bydende nødvendigt, hvor ondt det end gør, at man lytter til den kritik og de idéer, der kommer med tilflytterne. At man omfavner nyt blod, ikke jager det væk af angst for forandring. Uden kritik og forandring kommer man altså ingen vegne.

Annonce