Annonce
Langeland

Sommerkoncerter på Langeland: Nu er programmet på plads

De klassiske sommerkoncerter på Langeland præsenterer årets program. Arkivfoto: Yilmaz Polat
Sæson nummer 43 byder på flere klassiske koncerter i Nordlangelands kirker.

Nordlangeland: Arrangørerne bag "Sommerkoncerter på Langeland" er nu klar til at løfte sløret for årets program.

- Det har gennem alle de år, Sommerkoncerter har eksisteret, været formålet at bringe musik og kunstnere af højeste karat til et forholdsvis isoleret område som Nordlangeland. Vi håber, det også er lykkedes med denne vores 43. sæson, lyder det i en pressemeddelelse.

Årets første koncert finder sted i Stoense kirke søndag 14. juni. Her synger den store lyriske tenor Christoph Prégardien en lang række af de højt elskede Lieder af Schubert og Schumann.

Han akkompagneres ved koncerten af Julius Drake. Han spiller hvert år ved kendte kammermusikalske festivaler rundt om i Europa og USA, og han har blandt andet akkompagneret prominente sangere som Ian Bostridge, Mark Padmore, Simon Keenlyside, Alice Coote, Angelika Kirchschlager og Katarina Karnerus – der alle har sunget hos ”Sommerkoncerter på Langeland”.

Drake har spillet på Langeland i over tyve år og har gennem sine musikalske forbindelser bragt adskillige fremragende kunstnere med sig til sommerkoncerterne.

Årets anden koncert bliver lørdag den 15. august i Bøstrup Kirke klokken 15.30, hvor den fremadstormende engelske sopran Sophie Bevan får sin danske debut.

Trods sine unge år – hun er født i 1983 – har hun allerede modtaget flere fornemme priser.

Ved koncerten på Langeland akkompagneres hun af Sebastian Wybrew, der fik sin danske debut på Langeland sidste år som akkompagnatør for Gemma Summerfield. Foruden at være en stor pianist har han et sjældent formidlingstalent og henrykkede det danske publikum med små foredrag om de engelske sange, der blev opført.

Årets sidste koncert finder sted lørdag den 29. august i Bøstrup Kirke.

- Her spiller den unge, danske prisbelønnede Nightingale String Quartet, som blandt andet blev udnævnt til ”Young Artist of the Year 2014” af Gramophone, kvartetter af Haydn – og den kendte, vidt favnende pianist, klarinettist og komponist Fuzzy med det borgerlige navn Jens Wilhelm Pedersen har indvilget i at komponere et værk til uropførelse ved koncerten. Arbejdstitlen er ”Langelands musik for fløjte og elektrofoni”. Det er ikke første gang, kendte komponister skriver musik specielt til ”Sommerkoncerter på Langeland”, lyder det i pressemeddelelsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Dødsfald For abonnenter

Nekrolog: Praktiserende læge i Rudkøbing Erik Søgaard Rasmussen var aldrig bange for at tage ansvar på sine patienters vegne

GOG

GOG forlænger med stregtalent

Svendborg For abonnenter

Tre socialdemokrater stemte ikke med borgmesteren: Splittet byråd godkender principper for søfartsskoleprojekt

Annonce