Annonce
Bagsiden

Sommergrin: Hvordan lagde sydfynsk spillested navn til en vej i Helsingør?

Hvem ved - måske har skiltemageren i Helsingør gode minder fra en glad ungdom i Svendborg? Foto: Jesper Munch Nielsen, Helsingør Dagblad
Det legendariske Svendborg-spillested Kloster Moster hædres med en vej i Helsingør. Eller gør det? Den lokale avis undersøger sagen.

HELSINGØR:”Ha ha ha ha haaa – det bedste grin jeg har fået længe”. Sådan skriver Ruth Dyrbye på Facebook om et stort, officielt skilt, der står på Kronborg Ladegårds Vej tæt på Kingosvej i Helsingør. Dyrbye er en af de mange, som har moret sig over teksten på skiltet, der gør opmærksom på, at der for tiden udføres arbejde, der kræver trafik opmærksomhed.

”Kingosvej spærret for gennemkørsel – benyt Klostermostervej” står der på skiltet. Og den besked har fået grinene frem mange steder, og et foto af skiltet har også stor viral succes.

Det spøjse problem er, at den vej, som trafikanterne henvises til, jo ikke findes. Helsingør har en Klostermosevej, der kører parallelt med Kingosvej, men bestemt ikke en Klostermostervej, selv om begrebet en klostermoster i den grad fortjener en vej.

Annonce

Ikke vores skilt

Og hvordan kunne fejlen så ske? Helsingør Dagblad ringede først til Nordsjællands Park og Vej, for måske var det NSPV, der havde spærret vejen og lavet den opfindsomme fejl.

- Åh, jeg har godt set skiltet. Det er ret sjovt. Men det er altså ikke noget, som vi står for, forklarede Vibeke Vedel, teknisk chef hos Nordsjællands Park og Vej.

Næste bud var Forsyning Helsingør. Og andre skilte, blandt andet på Gurrevej, afslører netop, at det er Forsyningen, som er i gang med at renovere varmeledninger i området ved Kingosvej.

Annonce

Det er varmens skyld

Jens Bertram er bestyrelsesformand i Forsyning Helsingør. Med et glimt i øjet beklager han den opsigtsvækkende Klostermostervej-fejl.

- Jeg tror simpelthen, at varmen er steget nogle af folkene i Forsyningen til hovedet. Måske er skiltet lavet af en, der ikke er lokalkendt og derfor ikke kender vejnavnene så godt, konstaterer Bertram.

Bestyrelsesformanden erklærer i øvrigt, at han vil undersøge om Klostermostervej-skiltet skal være i funktion i længere tid. Så bliver det i givet fald rettet.

- Naturligvis er det jo ærgerligt, men jeg synes også, at det er ganske uskyldigt, at nogen laver en stavefejl af og til. Vi begår jo alle fejl. Hvis skiltet skal stå længe endnu, så sørger jeg for, at vi får det rettet. Hvis det kun skal stå der i kort tid, så lader vi det stå til glæde for spøgefuglene, forklarer Jens Bertram.


Naturligvis er det jo ærgerligt, men jeg synes også, at det er ganske uskyldigt

Jens Bertram, bestyrelsesformand


Annonce

Skift vejnavnet

Der er ligefrem forslag på Facebook om, at Klostermosevej bør skifte navn til Klostermostervej.

”Det må den da have som navn fremover”, mener Hanne von Bülow, tidligere formand for foreningen By & Land. ”Jeg stemmer for. Vi kræver, at det er navnet på vejen fremover. Lad os få det lidt sjovt”, svarer Anje Holmstad, formand for Boligselskabet Boliggården.

Der er skægge Facebook-bud på, at en klostermoster er en nonne. Eller en person, der moster i et kloster. Eller bare et familiemedlem. ”Hvad er en familie uden en kloster-moster? Fint, at hun nu anerkendes, også af Embedsværket” , spørger Søren Bauer.

Der findes i øvrigt selskabslokaler i København ved navn Kloster Moster. Et festudlejningsfirma i Vester Skerninge bærer samme navn.

Bagsidens bemærkning: Her på Fyn ved vi jo godt, at Kloster Moster fra 1979 til 1990 var et legendarisk musikværtshus i Svendborg. Det lå på Klosterplads over for banegården og blev stiftet af kollektivsammenslutningen 2. oktober som led i kampen for at få Danmark ud af EF. Svendborg har ingen vej, der hedder Klostermostervej. Endnu. (red.)

Annonce
Faaborg-Midtfyn For abonnenter

Nødråb fra Lyø: Hvem vil komme over og vaccinere de sidste?

Danmark

Onsdagens smittetal sætter ny rekord - nærmer sig 39.000 tilfælde

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv For abonnenter

Hentet i Forsvaret: Skjærbæk-selskabet Estech ansætter direktør

Langeland For abonnenter

Ny hestekur i vente: Langeland skal finde nye besparelser for 35 millioner

Debat

Kronik: Skal historien nu også skrives om?

Navne For abonnenter

Festivalveteran er tilbage i manegen: - De har ramt den lige i røven

Alle blå partier vil afskaffe kravet om mundbind

Leder For abonnenter

Fyns Amts Avis: Fødeafdelingen i Svendborg er klart styrket politisk og fagligt

Danmark

Alene i julen? Sådan passer du på humøret juleaften

Erhverv For abonnenter

Udvider imperiet: Sydfynsk søskendepar overtager biograf i Horsens

For abonnenter

Klokken 11.50 i går døde Knud-Erik Dam - han besluttede det selv og så frem til det

Faaborg-Midtfyn

Vedtaget i rungende tavshed: Nu ruller tusindvis af skraldespande ud i indkørslerne

Faaborg-Midtfyn For abonnenter

Konflikt om faldefærdige huse eskalerer efter kritisk artikel: Pludselig bankede ejendomsmatador på døren

Sport

Marienlyst kaster det hvide flag mod Svendborg - træneren vil bygge op til næste sæson

Annonce