Annonce
Faaborg-Midtfyn

Sommeren i Faaborg skydes i gang med talks og aktiviteter

Fredag skydes sommeren i gang med flere arrangementer på havnen i Faaborg. Foto: Maria Retoft Pedersen
Fredag den 26. juni lyder startskuddet for sommeren i Faaborg. Kom og mød Outdoor Sydfyn, Øhavsmuseet, hør talks med borgmester og museumsdirektør, eller tag med på guidet vandretur.
Annonce

Faaborg: Med sommerferien for døren og lempede retningslinjer fra sundhedsmyndighederne er Faaborg-Midtfyn Kommune klar til at skyde sommeren officielt i gang.

Det sker med forskellige aktiviteter på den gamle slagtergrund fredag den 26. juni fra kl. 14-17.

Både Outdoor Sydfyn og Øhavsmuseet vil være til stede på plænen. Der er også åbent i den gamle direktørbolig - og i det nye Øhavsmuseums foyer.

Kl. 14.30 stiller borgmester Hans Stavnsager op til en mini-talk om visionen for Faaborg og udviklingen af havn og by. En halv time senere går museumsdirektør Peter Thor på og fortæller om det nye Øhavsmuseum, der rykker ind i Frølageret i løbet af sommeren, lyder det i en pressemeddelelse.

Eftermiddagen slutter med guidet vandretur i Svanninge Bakker med Geopark Det Sydfynske Øhav.

På grund af covid-19 vil der være fokus på at holde afstand og ikke være for mange samlet ved de enkelte stationer. Hele programmet kan ses på Faaborg-Midtfyn Kommunes hjemmeside www.fmk.dk.

Annonce

Liv og glade dage

Borgmester Hans Stavnsager (S) ser frem til sommeren i Faaborg:

- Sommeren i Faaborg er magisk. Her er liv og glade dage, og det er jeg sikker på, at der også bliver i år, hvor flere danskere holder ferien i Danmark. Min fornemmelse er, at der allerede er mange, der har meldt deres ankomst, fortæller Hans Stavnsager og fortsætter:

- Det giver os en enestående mulighed for at vise danskerne, hvor skønt her er i Faaborg, både i købstaden, på vandet og i det smukke landskab omkring.

Annonce

Inspiration til outdooraktiviteter

Museumsdirektør Peter Thor Andersen glæder sig til at begynde indflytningen af Øhavsmuseet i Frølageret og skyde sommeren i gang på fredag:

- Jeg glæder mig meget til at møde borgere og turister og fortælle om det museum, vi er ved at bygge op og om alt det, der allerede kan opleves nu. Jeg ser også frem til en dag, hvor så mange partnere er forenet om at slå et slag for vores område og for Det Sydfynske Øhav, lyder det fra Peter Thor Andersen.

Arbejdet med det nye Øhavscenter i Frølageret er i fuld gang. Foto: Maria Retoft Pedersen

Mens der frem mod efteråret bliver arbejdet med at gøre museet klar til gæster, bliver foyeren taget i brug med det samme. I år kommer foyeren til at rumme udstillingen ”Velkommen til Øhavet”.

Her kan turisterne hente inspiration til outdoor-aktiviteter på og omkring Det Sydfynske Øhav. Det er også muligt at tage et hvil i de nybyggede loungemøbler på Vestkaj, hvor man kan mærke atmosfæren og livet på havnen. Udstillingsfoyeren er et samarbejde mellem Øhavsmuseet, VisitFaaborg og Geopark, der er åbnet hver dag fra 9 til 21 i juli og august.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce