Annonce
Sport

Solskjær: Vi manglede vores normale x-faktor mod Sheffield

Ole Gunnar Solskjær og Manchester United tabte højst overraskende til Sheffield United onsdag aften. Foto: Dave Thompson/Reuters
Manchester Uniteds manager opfordrer sine spillere til at komme hurtigt videre efter nederlag mod Sheffield.

Ole Gunnar Solskjær nægter at male fanden på væggen, efter at hans tropper onsdag aften led et højst overraskende nederlag hjemme mod Premier Leagues bundprop Sheffield United.

Det siger Manchester United-manageren efter opgøret.

Nederlaget var Uniteds første i ligaen siden begyndelsen af november. Det kostede samtidig holdet et vigtigt skridt i titelkampen.

- Jeg er skuffet over, at vi ikke kunne ramme højderne fra de seneste måneder. Det er meget skuffende, at vi ikke kunne finde en løsning på deres meget kompakte blok og gode defensiv, siger nordmanden.

Han erkender, at holdet onsdag aften manglede det tempo og den kreativitet, mandskabet har spillet med tidligere.

- Den lille gnist, skarpheden - vi havde ikke den ekstra kreativitet, fantasi og den x-faktor, vi har haft. Sket er sket. Vi ser på resultatet, bliver enige om, at det ikke er godt nok, og arbejder videre.

- Der ikke tid til at have ondt af sig selv, fordi lørdag kører vi igen mod Arsenal. Vi er nødt til at glemme det her, lære af det og komme videre, siger Solskjær.

Manchester United forpassede med nederlaget muligheden for at rykke forbi lokalrivalerne fra Manchester City på ligaens førsteplads.

Holdet er i øjeblikket nummer to bare et point efter City, der dog har spillet en kamp mindre.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Svendborg For abonnenter

Venstre-forslag: Opret et Borgerklimaråd i Svendborg, som kan deltage i planlægningen af større energiprojekter

Langeland

Bilist ville ikke standse for politiet: Var påvirket, kørte på stjålne nummerplader og havde intet kørekort

Annonce