Annonce
Ærø

Solrød topper liste over klamydiatilfælde og Ærø og Samsø er i bund

Patrik Lindkvist/Ritzau Scanpix
Sammenlignet med sidste år er der sket en stigning på knap 500 flere klamydiatilfælde over hele landet.

Sidste år blev 33.415 danskere testet positive for den mest udbredte kønssygdom herhjemme, klamydia.

Langt størstedelen var unge mellem 15 og 29 år. Det viser nye tal fra Sundhedsstyrelsen.

Solrød var den kommune, hvor der med 33 klamydiatilfælde per 1000 unge i aldersgruppen 15 til 29 år var flest tilfælde – efterfulgt af Halsnæs, Kerteminde og Aalborg.

Københavns Kommune kommer på en niendeplads, mens Aarhus ligger på en 17.-plads og Odense på 27.-pladsen.

De kommuner med færrest tilfælde er Ærø og Samsø. Her blev der kun registreret henholdsvis otte og 12 tilfælde.

- Et højt smittetal er ikke nødvendigvis et udtryk for, at man som kommune klarer sig dårligt. Man bliver nødt til at sammenholde det med testaktiviteten. Derfor er det vigtigt for den enkelte kommune at overveje, hvad der ligger bag tallene, siger specialkonsulent i Sundhedsstyrelsen Anne Rygaard.

Testaktiviteten varierer fra kommune til kommune. I Frederikshavn blev 22 procent af kommunens unge testet for klamydia i 2018, mens seks procent gjorde i Favrskov.

Sammenlignet med sidste år er der sket en stigning på knap 500 klamydiatilfælde. Dermed er niveauet tæt på det højeste nogensinde, som var i 2016 med 34.134 tilfælde.

- Det er ikke et acceptabelt niveau for en sygdom, der både nemt kan forebygges og behandles.

- Klamydia kan behandles nemt med antibiotika, men det kan have store konsekvenser at have ubehandlet klamydia så som underlivsbetændelse, sterilitet og betændelse i bitestikler hos mænd, siger Anne Rygaard.

Ifølge den nationale chef hos organisationen Sex & Samfund, Lene Stavnsgaard, kan stigningen skyldes, at forebyggelsesarbejdet ikke er slået igennem hos landets kommuner.

- Vi har en høj rate af unge, der bruge hormonel beskyttelse, men de beskytter sig ikke mod sygdomme. Unge er i høj grad mere bekymrede for at blive uønsket gravide end at få sexsygdom, siger hun.

Testraten er desuden højere blandt kvinder end blandt mænd i alle landets kommuner.

- Forskellen mellem kønnene skyldes formentlig blandt andet, at unge kvinder hyppigere kommer i kontakt med sundhedsvæsnet, for eksempel når de skal have recept på p-piller. Og at de derfor oftere opfordres til test.

- Men at unge mænd generelt ikke går særligt meget til lægen, er måske også en del af forklaringen, siger Anne Rygaard.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fyns Amts Avis mener: Lav en god færgeplan, der fremtidssikrer Ærø

Det er næsten fast arbejde for os på lokalredaktionen på Ærø at skrive om færger. Og det med god grund. Når man taler om kriterier for god journalistik, er væsentlighed et af de vigtigste. Og færgerne er i den grad væsentlige for ærøboerne. Færgen er livsnerven, øens puls og forbindelseslinjen til fastlandet. Hvis man som udefrakommende skal forstå, hvor vigtige færgerne er for ærøboerne, skal man bare se til Marstal, hvor et privat initiativ helt utroligt har formået at genskabe ruten mellem Marstal og Rudkøbing. Nu er Marstal ikke længere en blindtarm eller verdens ende, sådan som flere har beskrevet byen, siden færgen forsvandt. Alle kan være enige om, at færger er vigtige, men der hører enigheden som regel også op. Ligesom der er mandagstrænere efter enhver fodboldkamp, er der også 6000 sofafærgedirektører. Men alene af den grund er det med velberåd hu, at Ærø Kommune, som jo driver Ærøfærgerne, nu sætter gang i en plan for, hvordan fremtidens kommunale færgestruktur skal se ud. Borgmesteren havde ellers ønsket at vente med arbejdet, til der er nogle konkrete erfaringer fra den private konkurrent, Ærøxpressen. Men Mads Boeberg Hansen (K) insisterede på, at man skal begynde at diskutere det allerede nu, og det er en god idé. Naturligvis er det en fin idé at tage bestik af, hvilke konsekvenser den private konkurrent får for den kommunale færgefart. Men der er intet til hinder for, at man begynder at diskutere andre ting allerede nu. Er det for eksempel en god idé at sejle til Ballen eller Lehnskov, og har den plan, som før har været diskuteret og skrinlagt igen, overhovedet gang på jord? Skal de fremtidige kommunale færger være eldrevne eller hybride? Skal færgerne være større end de nuværende tvillingefærger? Og bør man planlægge en løbende udskiftning, sådan som færgedirektør Keld Møller foreslår? Der er nok at tage fat på, og den diskussion kan ligeså godt begynde nu. Der er ingen, der siger, at det, man beslutter nu, skal være bindende. Men bare det at åbne snakken kan føre nye pointer og indsigter med sig, som kan kvalificere debatten og dermed beslutningerne. Og når det kommer til at kvalificere beslutningerne, kunne det måske være en god idé at inddrage ekspertise og fagpersoner udenøs fra for at få nogle friske øjne, der ikke har aktier i ærøsk færgefart, på. Og kunne man forestille sig at inddrage ærøboerne mere, end man har tradition for? Meget tyder i hvert fald på, at færgerne og driften af dem har en vital betydning for ærøboernes livskvalitet og også for bosætning. Derfor bør politikerne i vidt omfang også forsøge at tænke nyt for at tilgodese ærøboer i almindelighed og pendlere i særdeleshed. Hvis bedre færgefart kan holde på flere borgere og måske endda tiltrække flere til øen, vil det da være smukt.

Ærø

Lykkelig tilflytter på Ærø: - Jeg er så glad for vores børnehave, som er fuld af nærvær og tryghed

112

Ruder knust: Fem indbrud i biler i Svendborg

Annonce