Annonce
112

Solouheld i morges: - Der venter ham en stribe sigtelser

En bilist kørte tidligt torsdag morgen galt på Brændeskovvej nord for Svendborg i et forsøg på at undslippe politiet. Manden kørte i en stjålet bil. Arkivfoto: Mikkel Vognæs/Colourbox.

Svendborg: Der ligger ifølge politiet en stribe sigtelser klar til en mand i 40'erne, som tidligt torsdag morgen forulykkede i en bil på Brændeskovvej nord for Svendborg.

Klokken 4.43 opdagede en patrulje fra Fyns Politi manden, som kom kørende på Ring Nord, men da betjentene bad ham om at stoppe, forsøgte han i stedet at køre fra dem.

- Det endte efter en forholdsvis kort eftersættelse på Brændeskovvej, hvor bilen væltede og landede på siden midt på vejbanen, fortæller vagtchef hos Fyns Politi Steen Nyland.

Manden kom ifølge vagtchefen ikke alvorligt til skade, men blev kørt til Odense Universitetshospital for at blive undersøgt.

Bilen, som manden kørte i, var stjålet, og vagtchefen antager, at det var årsagen til, at manden ikke havde lyst til at tale med politiet.

- Vi har anholdt ham, og der venter ham en hel stribe sigtelser, siger Steen Nyland.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce