Annonce
Fyn

Solbakken-beboere har ikke opgivet kampen endnu: - Vi er fanget i et kynisk politisk spil

Birte Ottesen, medlem af afdelingsbestyrelsen i Solbakken, har ved flere lejligheder vist politikerne rundt i Rising-Solbakken-området. Hun er uforstående over for, at Odense ikke kan få en dispensation til at ændre området ved at ommærke lejligheder til ungdoms- og ældreboliger, men i stedet tvinges til at fjerne 60 procent af alle områdets lejligheder. Foto: Simon Trøjgaard Jepsen
Beboerrepræsentant i Rising-Solbakken mener, området er fanget i et kynisk politisk spil på Christiansborg. FAB har endnu ikke taget stilling til, om man er parat til at gå rettens vej for at ændret tingenes tilstand.

Rising: - Det er galimatias, at vi ikke kan få en dispensation, på trods af, at vi nu ligger under de fastsatte ghettokrav. Og jeg er bekymret for de familier, som er nødt til at fraflytte området, hvis det her bliver til noget.

Beboerrepræsentant Birte Ottosen, medlem af afdelingsbestyrelsen for Solbakken 311, har svært ved at se nogen form for logik i afslaget fra boligminister Kaare Dybvad Bek (S).

Solbakkens tre boligorganisationer har fået nej til en dispensationsansøgning om at ommærke 40 procent af områdets 644 lejligheder til ældre- og ungdomsboliger.

Annonce

I stedet skal man nu i samarbejde med kommunen stille med en udviklingsplan, der redegør for, hvordan man fjerner 60 procent af lejligheder - mere præcist 386 - som ikke længere må være såkaldte familieboliger.

- Det her virker som et kynisk politisk spil, siger Birte Ottosen.

- Boligministeren vil ikke give os en dispensation, måske fordi han ikke vil have ballade med Alex Ahrendtsen (DF) og Jane Heitmann (V), som er imod os. Så situationen virker fastlåst. Men vi kæmper videre, siger hun.

Andre får dispensation

Birte Ottesen har boet i området i mere end 13 år og har trofast stillet op for at forklare folketingspolitikerne om områdets udfordringer, når de har været på besøg.


Vi har gjort en kæmpe indsats for at få vendt udviklingen, efter Folketinget vedtog ghettoloven, og takken er en spand kold vand i hovedet.

Erling Nielsen, bestyrelsesformand FAB


Hun har forsøgt at gøre dem det forståeligt, at en dispensation ville være nok til at rette op på de problematiske forhold. Men altså uden effekt.

- Jeg kan til gengæld se, at den anden nye, hårde ghetto fra december 2020 - en boligforening i Sønderborg - har fået dispensation, siger hun.

- Her har to tredjedele af beboerne anden etnisk baggrund end dansk, og samtidig er der en stor overvægt af folk på offentlig forsørgelse. Sådan er det ikke hos os, siger Birte Ottosen,  som derfor synes snakken om, loven har fokus på at gøre op med dannelsen af parallelsamfund, klinger noget hult.

Annonce

Boligforening i tænkeboks

I Fyens Stiftstidende onsdag slog Danmarks største boligorganisation uden for København, Civica, fast, at man med afslaget til Solbakken har fået nok af ghettolovgivningen.

Konkret overvejer man derfor at udfordre lovgivningen i retten. Den tankegang kan bestyrelsesformand i Fyns Almennyttige Boligforening (FAB), Erling Nielsen, godt følge. Men FAB har endnu ikke taget stilling til, at man også er klar til at gå den vej.

FAB mener - ligesom Civica - at kritikken af, at man er kommet for sent i gang med ændringerne ikke har hold i virkeligheden.

- Vi har i samarbejde med kommunen gjort en kæmpe indsats for at få vendt udviklingen, efter Folketinget vedtog ghettoloven, og takken er en spand kold vand i hovedet, som han siger.

- Det kunne være interessant at få udfordret lovgivningen ved at sige nej til mere. Men vi skal først drøfte det i bestyrelsen.

Solbakken
Annonce

Politiske forhandlinger

Social- og beskæftigelsesrådmand Brian Dybro (SF) håber stadig på, at situationen i Solbakken kan blive løst.

SF på Christiansborg har nemlig gjort det til et krav, at der skal findes en løsning for Solbakken, i de forhandlinger, der finder sted om Kaare Dybvad Beks ministerudspil, som han har kaldt "næste skridt i kampen mod parallelsamfund".

Her skal der særlig fokus på almene boligområder med mindst 1.000 beboere, hvor andelen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere overstiger 30 procent.

- Lige nu ser det sort ud, men vi presser på, for jeg vil have, at det her skal løses ved forhandlingsbordet, siger Brian Dybro.

- Det er ret og rimeligt og sund fornuft.

Solbakken og ghettokriterierne

Rising-Solbakken består af de fire boligafdelinger Solbakken (Civica), Påskeløkken (Civica), Smedeløkken (OBO) og Riisingsparken (FAB). Her bor lidt over 1.300 mennesker.

Området er endt som en såkaldt hård ghetto efter i fem år at have opfyldt betingelserne for at være et ghettoområde. (Betingelserne blev dog ændret i 2018)

Ved et ghettoområde forstås almene boligområder med mindst 1.000 beboere, hvor mindst tre af følgende kriterier er opfyldt:

1) Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande overstiger 50 pct. (Solbakken 55,2)

2) Andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse, overstiger 40 pct. opgjort som gennemsnit over de seneste 2 år. (Solbakken 37,4)

3) Antallet af dømte for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer overstiger 2,27 pct. af antallet af beboere på 18 år og derover opgjort som gennemsnit over de seneste 2 år. (Solbakken 2,30)

4) Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grundskoleuddannelse, overstiger 60 pct. (Solbakken 60,9)

5) Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området eksklusive uddannelsessøgende udgør mindre end 55 pct. af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen. (Sobakken 57,3)

På grund af de mange tiltag i området, er andelen af dømte dog faldet ganske meget siden offentliggørelsen. Det seneste år er Solbakken således kommet ned på en andel på 1,3 procent, så sandsynligheden for at være under niveau i 2021 er stor.

På samme måde er andelen af beboere, som alene har en grundskoleuddannelse, også reduceret betragteligt, efter der er flyttet nye beboere ind i 74 lejligheder. De har alle et højere uddannelsesniveau.

Annonce
Erhverv For abonnenter

Trælastkæden Bygma bekræfter: - Ja, vi er på vej til Svendborg

Fyn

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Onsdagens coronatal: 223 testet positiv det seneste døgn

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

Først erobrede de Svendborg Havn: Kammerateriet-kammerater åbner strandbar i Haderslev

Langeland For abonnenter

Værtshus-ejer i retten for at holde åbent under nedlukning: - Det er ikke rimeligt med så kort varsel at regne med, at vi har styr på restriktionerne

Svendborg

Bøderegnen fortsætter: Politiet giver bøder til yderligere 10 bilister på Nyborgvej

Navne For abonnenter

Nekrolog: Inga Jønsson var et socialt samlingspunkt

Faaborg-Midtfyn For abonnenter

Det ser uhyggeligt ud: Danmarks bedste motionsrute stinker af døde fisk

Fyn For abonnenter

Link til artikel med opdaterede corona-tal fra din kommune

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Navne For abonnenter

Dødsfald: Poul spillede både håndbold og løb langt - også med den olympiske ild

Fyn

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Svendborg

Oversete kræftknuder og stærke sovepiller: Svindellæge fra Svendborg har også været kritiseret for dårligt lægearbejde

EM LIV

Malte fra Nørrebro blev hele Danmarks student, da han kastede sin hue på banen og fik Delaneys trøje efter dansk-russisk EM-skæbnekamp

Svendborg

11 bøder på 40 minutter: Bilister blæser på vejarbejde

Ærø For abonnenter

Jens Weiss er gal: - Jeg kan ikke længere stå model til det her

Svendborg For abonnenter

Hjem blev fyldt med skoldhedt vand: - Det var første gang i 25 år

Annonce