Annonce
Langeland

Solbådsbyggeren: Jo, den ser da lidt mærkelig ud

Konstruktør og solbådbygger Rune Eilertsen ved godt, at hans prototype ikke er en øjefryd: - Men det er det indvendige, der er interessant, siger han. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Rune Eilertsen har selv konstrueret og samlet det soldrevne fartøj af bl. a. noget termoplast, han havde liggende
RUDKØBING: Rune Eilertsen har som dreng sejlet i Norge. For nogle år siden genopstod interessen for at komme til søs. Det måtte gerne ske på en sjov og anderledes måde: - Solbåden er resultatet af et ønske om at sejle igen. Jeg havde noget materiale i garagen fra et andet projekt og tænkte så - “skal vi ikke bare bygge en prototype så vi kan teste teknologien?”, siger Rune Eilertsen i en Søsiden-snak om bord i solbåden i Rudkøbing havn. - Jeg er født på norskekysten og har haft et langt liv, hvor jeg ikke har sejlet og tænkte, at nu vil jeg involvere mig lidt og komme med nogle nye ideer. Det har vi så haft båden her som platform til, siger Rune Eilertsen.
Annonce
Solbåden i Rudkøbing drives frem af to motorer af denne type. Hver elmotor er på omkring 10 hk. Foto: Søren Stidsholt Nielsen

Lidt bulet

Den første version af båden blev søsat i Kerteminde for omkring tre år siden. Siden er den forlænget og teknisk ændret flere gange. Et par sæsoner har den ligget for svaj ved Faaborg. Det meste af denne sommer har solbåden ligget i Rudkøbing, hvor Rune Eilertsen tidligere har boet og arbejdet.

- Vi bruger solbåden til sejlads med familie og mulige kunder. Vi tager dem ud, som er interesseret i teknologien og så demonstrerer vi, at den virker i praksis. Vel er den ikke køn, men teknologien er interessant, siger Rune Eilertsen.

Båden er primært bygget i materialet termoplast. Det findes i flere udgaver. Solbåden er bygget af den forholdsvis bløde slags. Derfor har den lidt buler hist og her.

- Derfor ser den mærkelig ud

Rune Eilertsen er selv mester for både konstruktion og bygning. De kulsorte plader har han skåret til og samlet med plastiksvejsning:

- Den er lavet for tre og et halvt år siden og bygget i et par etaper. Først var den lidt kortere. Så byggede jeg på. Og så kom der flere batterier om bord. Så måtte den forlænges igen. Derfor ser den mærkelig ud, siger Rune Eilertsen.

Solbådens ror-funktion er indeholdt i disse knapper, der kan dreje de to udenbords elmotorer. Foto: Søren Stidsholt Nielsen

- Freestyling ...

Med et stort grin fortæller Rune Eilertsen, at han faktisk ikke har lavet rigtige konstruktionstegninger til båden:

- Det bygger på nogle skitser på papir. Kald det bare freestyling, lyder det.

I første omgang blev bådens daværende motorer testet uden solceller som energileverandør til batterierne. Strømmen blev produceret af en generator. Derefter blev solcelle-taget monteret.

- Båden kan virke med både landstrøm eller generator. Men jeg bruger det ikke. Vi hyggesejler kun på sol, fordi vi har jo ikke noget vi skal nå med den her båd, fastslår Rune Eilertsen.

Disse håndtag kan give elmotorerne fuld gas - eller fuld sol, hedder det vel? Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Dette instrument viser, at energitanken - de solladede batterier - er tæt på fyldt op. Batteritilstanden kan også aflæses på mobil eller iPad. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Rune Eilertsen gør de soldrevne elmotorer klar til afgang. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Fortøjningen er kastet og fenderne oppe. Rune Eilertsen bakker solbåden ud fra liggepladsen i Rudkøbing. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Ude af havnen. Rune Eilertsen er klar til at give båden fuld sol. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Solbåden i Rudkøbuing er en prototype til familiehygge og til demo for mulige kunder. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Solbådens 400 kg batterier er placeret i katamaran-skrogets to pontoner og tjener samtidig som ballast. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fyns Amts Avis mener: Næste skridt er samarbejde

Det frivillige liv blomstrer i bedste velgående på Langeland og på resten af Sydfyn. Frivillige hoveder og hænder løfter alt fra støtte til sårbare børn og unge til arrangerede vandreture og omsorg for ældre - og så alt det indimellem. Det gør i den grad vores lokalsamfund mere attraktive og fortjener stor ros og anerkendelse. Næste skridt i de frivillige indsatser bør nu være, at de frivillige ildsjæle og foreninger i højere grad samarbejder med hinanden. Der kan være meget værdifuldt at hente, hvis det blandt de frivillige foreninger bliver mere anerkendt at trække på hinandens erfaringer og kompetencer. På Langeland har "Landsbyklyngen Langeland og Strynø" taget de første skridt i retning af at styrke samarbejdet mellem de frivillige. Det er meget positivt, at klyngen nu er i gang med at oprette en ressourcebank, hvor alle frivillige kan melde sig til med en beskrivelse af, hvad de brænder for, og hvor de er særligt stærke. Det kan for eksempel være på regnskab eller ansøgninger til fonde. "Sammen er vi stærkere", lyder det fra klyngens formand, og det er netop hensigten, at de frivillige på den måde kan være med til at løfte hinanden til gavn for sig selv og andre. Der findes lignende samarbejder mellem landsbyer flere steder i Danmark. Men Langeland er det første sted, hvor frivillige er gået sammen om et såkaldt klyngesamarbejde, der omfatter en hel kommune. Det er stærkt og spændende at se, hvordan foreningerne tager imod de nye muligheder, som Landsbyklyngen - der i øvrigt også er båret frem af frivillige - er ved at udvikle. Lige nu kan der være en tendens til, at man hytter sit eget skind - i bedste hensigt. Men for at det visionære tiltag med en ressourcebank skal blive en succes, kræver det, at konkurrencen mellem foreninger skubbes væk. Det kræver, at det bliver legitimt at hjælpe andre foreninger eller ildsjæle på tværs af projekter og geografi. Og det kræver, at foreninger for alvor tager budskabet "sammen er vi stærkere" til sig og ikke bare affejer det som en kliché. Langeland er kendetegnet ved, at mange små og store projekter skyder op. Heldigvis får mange af projekterne ben at gå på og bliver til en integreret og værdifuld del af samfundet. Men nogle projekter bukker også under. Langelands Højskole er desværre et eksempel på det. Der kan være mange grunde til, at sådanne projekter bukker under. Men der bør ikke være nogen tvivl om, at et styrket samarbejde på tværs af kompetencer og foreninger kun kan være med til at øge oddsene for overlevelse. Så kære foreninger og frivillige på Langeland: Tag godt imod de nye initiativer, landsbyklyngen kommer med. Og til alle jer andre på Sydfyn, der bidrager til jeres lokalsamfund med frivillige indsatser: Overvej om I i højere grad kan trække på hinandens kompetencer og erfaringer og dermed ikke kun løfte jeres egne projekter, men hele Sydfyn.

Annonce