Annonce
Faaborg-Midtfyn

Socialdemokrat og DF'er: - Vi undrer os over vores politiske kolleger

Jack Odgaard (DF) og Kim Aas Christensen (S). Arkivfotos

Lokaldebat: Politik skaber altid debat, og det er godt, men politik skaber også nogle gange uenighed, misforståelser og til tider utilfredshed. Specielt når vi kigger på, om noget kan gøres anderledes, end vi gør det i dag. Men det er nu engang vores opgave som kommunalpolitikere hele tiden at sikre, at vi bruger de begrænsede ressourcer på den bedst mulige måde.


Derfor kan vi godt undre os over, at nogle af vores politiske kollegaer på den ene side siger, at der ikke har været involvering nok, men på den anden side ikke ønsker at få flere ideer, holdninger og forslag med igennem en høringsfase.

Kim Aas Christensen (S) og Jack Odgaard (DF)


Derfor bad en enig kommunalbestyrelse som en del af budgetaftalen for 2021 forvaltningen om at kigge på eventuelle alternativer til den nuværende ledelsesstruktur på skoleområdet. Hvis man kan opnå den samme eller bedre pædagogisk kvalitet med færre ressourcer, så betyder det jo, at andre besparelser kan undgås. Det er det forslag, som nu sendes i høring. Når vi vælger at sætte et så stort arbejde i gang, så forpligter det også til, at vi får hørt alle interesserede parter, så vi kan træffe den endelige beslutning på et så oplyst grundlag som muligt.

Derfor kan vi godt undre os over, at nogle af vores politiske kollegaer på den ene side siger, at der ikke har været involvering nok, men på den anden side ikke ønsker at få flere ideer, holdninger og forslag med igennem en høringsfase. Personligt har vi ikke på forhånd lagt os fast på en holdning, og vi er ikke bange for at blive klogere ved at lytte til de mange forskellige grupper, der har interesse i vores skoler.

Bare så vi er sikre på, at alle forstår det: Der er med beslutningen fra Opvækst- og Læringsudvalget ikke taget stilling til, om der skal ændres i ledelsesstrukturen i Faaborg-Midtfyn. Det er blot besluttet at sende forslaget i høring, så alle får lejlighed til at give deres input, og at vi som politikere bliver klædt så godt som muligt på, inden vi skal træffe en beslutning.

Vi håber, at alle, der har ideer, holdninger og tanker om forslaget, eller som har andre ideer til, hvordan den fremtidige ledelsesstruktur på skolerne kan se ud, vil skrive et høringssvar. Det kan kun være med at kvalificere den politiske beslutningsproces.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Faaborg-Midtfyn For abonnenter

Rød læbestift og Gucci-tasker er velkomne i faaborg-midtfynsk politik: - Jeg ville blive tosset over sommerkjole-kommentar

Annonce