Annonce
Faaborg-Midtfyn

Snart kan du blive vaccineret mod covid-19 i Faaborg

De lokale vaccinationscentre vil få flere åbningsdage i takt med, at der kommer flere vacciner til Danmark. Arkivfoto: Morten Stricker

Faaborg-Midtfyn: I tiden efter påske åbner 24 lokale vaccinationssteder i Region Syddanmark.

I Faaborg bliver det i Forum Faaborg, og første åbningsdag er den 12. april.

Regionen oplyser, at de lokale vaccinationssteder ikke kommer til at have åbent hver dag. De vil i begyndelsen have åbent udvalgte dage og ofte med en-to ugers mellemrum mellem åbningsdagene.

Formålet er at samle en større mængde vaccinationer på åbningsdagene, så vaccinationsindsatsen bliver så effektiv som mulig.

I takt med de stigende vaccineleverancer vil der komme flere åbningsdage.

Når man har fået en invitation til vaccination, vil man kunne se på vacciner.dk, om der er ledige tider på det lokale vaccinationssted.

Der arbejdes også på en åbningsdag for et lokalt vaccinationssted i Idrætscenter Midtfyn på Søvej 34 i Ringe, lyder det.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Navne

Gudstjenester

Annonce