Annonce
Søsiden

Snart er de første klar: Marstal vil satse på at fortsætte med ny uddannelse

I de vordende færgenavigatørers et-årige uddannelse indgår også en øvelse i en redningsflåde i Marstal havn. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
- Jeg synes, at vi leverer nogle meget dedikerede og servicemindedesøfolk, der også er helt opdateret med det nyeste om fx eldrift af færger, siger rektor Helle Bak Poulsen.

MARSTAL: Et par dage før jul afmønstrer Marstal Navigationsskoles første hold af færgenavigatører.

For et års tid siden startede ti vordende søfolk. Kun en enkelt er faldet fra undervejs, oplyser skolens rektor, Helle Bak Poulsen.

Den nye uddannelse bød i første modul på fem ugers teori og praksis på skolen, blandt andet en redningsøvelse i Marstal havn.

Annonce

Derefter fulgte et halvt år langt praktikforløb som overtallig besætning om bord i øfærger og i Københavns havnebusser. I Øhavet var der praktikpladser på overfarterne Skarø-Drejø, Lyø-Avernakø samt i Svendborgs sundfart.

- De fleste steder er det gået rigtig godt, siger Helle Bak Poulsen, der samtidig lader forstå, at tilstedeværelsen af de studerende praktikanter på nogle færger har krævet tilvænning.

Under udstationeringen har de studerende haft besøg af instruktør Jørgen Ritz fra navigationsskolen.

Helle Bak Poulsen, rektor, Marstal Navigationsskole: - Jeg synes, at vi leverer nogle meget dedikerede og servicemindede søfolk, der også er helt opdateret med det nyeste om fx eldrift af færger. Foto: Søren Stidsholt Nielsen

Uddannelsens sidste modul er det igangværende fem måneders forløb i Marstal.

For få uger siden startede navigationsskolens andet hold af færgenavigatører.

- Vi har selvfølgelig fået nogle erfaringer fra det første hold. Dem vil vi bruge. Ellers får de samme forløb, forklarer Helle Bak Poulsen.

- Vi bestemmer det ikke alene, men jeg vil arbejde for, at vi skal gøre uddannelsen permanent.

Helle Bak Poulsen, rektor, Marstal Navigationsskole

Endnu står det åbent, om navigationsskolen efter de to forsøgshold skal fortsætte med at tilbyde uddannelsen til færgenavigatør.

- Vi bestemmer det ikke alene, men jeg vil arbejde for, at vi skal gøre uddannelsen permanent. Jeg synes, at vi leverer nogle meget dedikerede og servicemindede søfolk, der også er helt opdateret med det nyeste om fx eldrift af færger, siger Helle Bak Poulsen.

Før de hopper i havnen: Instruktør Jørgen Ritz fra Marstal Navigationsskole giver de vordende færgenavigatører en lektion i brug af redningsvest. Foto: Søren Stidsholt Nielsen

Forleden havde navigationsskolen besøg af repræsentanter fra organisationen Småøernes Færgeselskaber:

- Vores studerende solgte sig rigtig godt. Gæsterne var imponeret, fortæller Helle Bak Poulsen.

Uddannelsens idé og indhold er udviklet i samarbejde med bl. a. sekretariatsleder Jan Fritz Hansen fra Færgesekretariatet i Ærøskøbing.

Annonce
Faaborg-Midtfyn For abonnenter

Unge begår forbrydelser for at gå viralt: Video kan være det egentlige motiv bag betonklodssag

Danmark

Torsdagens coronatal: Rekordmange tilfælde - smittetal runder 40.000

Annonce
Annonce
Annonce
Svendborg For abonnenter

Se video: For Laura er drømmescenariet en vuggestue i Vester Skerninge

Ærø For abonnenter

36 nye boliger skudt til hjørne på grund af 'væsentlig retlig mangel': - Vi har ikke været opmærksomme nok

Debat

Læserbrev: Vækst, vækst og vækst gentages unuanceret og lettere overbærende i al færgedebat

Debat For abonnenter

Færgedebat fuld af ubekendte

Sygehuse indhenter tidligst pukkel om et år: - Vi står i en meget alvorlig situation

Navne For abonnenter

Pigen fra Nordjylland blev en lykkelig lyriker på Sydfyn

Danmark

Alene i julen? Sådan passer du på humøret juleaften

Svendborg

Varsel om forhøjet vandstand: Svendborg Havn er forberedt

Ordning med lønkompensation bliver forlænget i to uger

faa.dk

Podcast: Derfor står Langeland over for kæmpebesparelser

Faaborg-Midtfyn For abonnenter

Nødråb fra Lyø: Hvem vil komme over og vaccinere de sidste?

Faaborg-Midtfyn

Betonklodssag griber om sig: Endnu en mindreårig er sigtet - og flere hændelser er dukket op

Annonce