Annonce
Fyn

Smittetallet vokser på plejecenter: Yderligere seks medarbejdere er nu testet positive

Sundhedsberedskabet i Middelfart Kommune har på det seneste arbejdet intensivt på at få håndteret smitten og sikre, at Ældrecenter Skovgade har kunnet fortsætte driften. Foto: Sofie Ejlskov Hugger
Der er nu kommet svar på alle covid-19-prøverne i forbindelse med smitteudbruddet på Ældrecenter Skovgade, hvor der stadig er besøgsforbud.
Annonce

Middelfart: Der er nu kommet svar på alle de første covid-19-tests i forbindelse med smitteudbruddet på Ældrecenter Skovgade.

Smitteudbruddet blev offentligheden bekendt, da Middelfart Kommune udsendte en pressemeddelelse 7. januar om, at to beboere og tre medarbejdere var testet positive.

Mandag 11. januar ved middagstid er det totale antal smittede oppe på ti beboere og ni medarbejdere, oplyser sundhedschef i Middelfart Kommune Jeanette Rokbøl.

- Der er en enkelt borger, der har været indlagt, men er nu på vej hjem igen.

Hun fortæller også, at det ikke har været muligt at opspore, hvordan smitten kom ind på ældrecenteret.

Som det er procedure, når covid-19 finder vej ind på et ældrecenter som Skovgade, bliver medarbejdere og beboere på den berørte institution testet hver syvende dag, indtil der ikke længere findes nye smittede.

Annonce

Vaccine giver håb

Hvis navnet "Ældrecenter Skovgade" lyder bekendt, selvom man ikke kender nogen af stedets beboere eller ansatte, kan det være, fordi det var det plejecenter i Middelfart Kommune, der modtog de første vacciner 31. december, hvorefter borgerne blev vaccineret.

- Forhåbentlig betyder det, at når der er gået de her 14 dage, er der cirka en beskyttelse på 91 procent. Så der bliver større og større sandsynlighed for, at de ikke kan blive smittet, jo længere tid der går lige nu, forklarer Jeanette Rokbøl.

Der har været besøgsforbud på Ældrecenter Skovgade lige siden udmeldingen 7. januar, hvilket stadig er gældende.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Årets Fynske Sportsnavn: - Det er et kæmpe skulderklap - jeg er stolt, og jeg er beæret

Annonce