Annonce
Faaborg-Midtfyn

Småbørnsmødre arrangerer tøjloppemarked i Årslev

Mathilde Borring (t.v.) og Sofie Weber, der begge har små børn, står bag tøjloppemarkedet ved Polymeren i Årslev. Privatfoto
Annonce

Årslev: Småbørnsmødrene Sofie Weber og Mathilde Borring arrangerer et tøjloppemarked i Årslev lørdag d. 26. september fra klokken 9 til 14. Det foregår ved Polymeren, fem minutters gang fra stationen og fem minutter i bil fra motorvejen.

Med inspiration fra deres fornavne kalder de det for Somas Septembermarked. Der sælges ud af tøj, sko og accessories, og der vil være tøj til både børn og voksne.

- Sælg tøj videre, som andre kan få glæde af og kom på besøg og lav en god handel, opfordrer Sofie Weber.

- Der er heldigvis allerede vist stor interesse, og mange har booket stande. Standlejere fra rundt omkring på Fyn har booket, så vi håber også, foruden de lokale, at folk uden for Årslev har lyst til at kigge forbi, siger Sofie Weber.

Skal du nå at have en stand med, så henvend dig på mail til sofieweber91@gmail.com. Du kan også finde arrangementet på Facebook under navnet Somas Septembermarked i Årslev.

Koffiboys kommer fra Odense og sælger kaffe til markedet. De to brødre Mads og Jonas Klindt, der har Koffiboys, er selv opvokset i Årslev.

Annonce

Mødtes i mødregruppe

Sofie Weber og Mathilde Borring er begge oprindeligt fra Årslev og mødte hinanden igen i en mødregruppe.

- Selvfølgelig skal en by som Årslev have sit eget tøjloppemarked. Genbrug er god brug, og denne tanke ønsker vi lokalt at støtte op om, fortæller Sofie Weber.

Der tages naturligvis alle forbehold i forbindelse med corona, oplyser de to initiativrige kvinder.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Svendborg For abonnenter

Budgetforlig: Politikere ruller ældrebesparelser tilbage og sender millioner til børnene

Annonce