Slut med lokal læge ved telefonen: Ny vagtlægeordning på vej til Ærø
Fremover bliver det den fælles vagtlægetelefon i regionen, ærøboerne skal ringe til, hvis de er syge om natten - eller i hvert fald uden for egen læges åbningstid. Udvalget for det nære sundhedsvæsen ønsker at ændre ordningen i håb om, at lægestillinger på Ærø fremover bliver mere attraktive, når der ikke længere også er 16 timers lægevagter med i jobbeskrivelsen. Arkivfoto: Catarina N. Jessen
Den nuværende vagtlægeordning på Ærø står til at blive lavet om, så man fremover skal ringe til regionens fælles lægevagt, hvis man er syg uden for egen læges åbningstid. Formand i Udvalget for det nære sundhedsvæsen, Bo Libergren (V), fortæller, at ordningen skal laves om, fordi vagtbyrden skal være mindre hos de ærøske læger, så det fremover også bliver nemmere at rekruttere nye læger til Ærø.