Annonce
Fyn

Slaraffenland: Ostehørm og vilde rutsjeture

Bastionen gør klar til åbning af Slaraffenland 2020. Foto: Anette Hyllested
Bastionen er klar med sit Slaraffenland, der i år varer tre uger.
Annonce

Nyborg: 1. juli åbner Bastionen for andet år i træk for sit Slaraffenland. Og denne gang varer løjerne i tre uger - hver dag fra onsdag til lørdag mellem klokken 10 og 15.

På programmet står teater, musik, trylleri og leg. Man kan for eksempel grave efter fossiler i den store sandkasse, tage et agentbevis, hvis man kan gennemføre en indendørs laserbane, man kan sejle i kano og lytte til voldgravsfortællinger eller rutsje ned ad en stor oppustelig engelsk rutsjebane kaldet HelterSkelter.

Tue Fabricius, leder af Bastionen, er ikke i tvivl: - Det bliver SÅ fantastisk, siger han.


Det bliver SÅ fantastisk

Tue Fabricius, leder af Bastionen


For laserbanens vedkommende lyder oplægget således: "Dunkelkind har bygget ethvert barns værste frygt - en tidsindstillet madpakkebombe. Han har bygget den i sit mørke laboratorium, ladet den med hørmende ostemadder, og mangler kun den sidste finjustering, inden han kan lade bomben eksplodere og lade en stinkende ostehørm regne ned over alle børn i byen. Men nu opdager han, at han har drukket for meget kaffe - så han må drøne afsted på toilettet - det er din chance! "

Den oppustelige rutsjebane er syv meter høj.

- Vi har købt den for penge, vi fik, da vi sidste år modtog en pris af Fynske Bank Fonden, fortæller Tue Fabricius.

Forude de faste aktiviteter, byder næsten hver dag også på nyt. Fra børnejazz til trylleshow, børneteater,  tegnefilmskoncert, en italiensk klovn og dukketeater. Lørdag 11. juli får Slaraffenland ikke mindst besøg af de såkaldte Stromtroopers og Darth Vader - alle kendt fra Star Wars

Det er gratis at deltage i Slaraffenland og man må gerne have madpakke med, men kan også købe snacks, kolde drikke og kaffe.

Hvis man er en gruppe på over 10, skal man sende en mail til Bastionen.

Det fulde program kan ses på Bastionens hjemmeside.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Udenlandske turister fravælger Danmark: Venstre opfordrer til at fjerne seksdages-regel omgående

Annonce