Annonce
Svendborg

Slagfærdig stævneleder: Du kan jo prøve at gætte, hvad min kone skal have i julegave ...

Salgsassistent Marie Westerberg, Svendborg, passede Guldsmed Lauridsens Silverrudder-stand i Rundbuehallen - og bærer selv et guldror i halskæden.. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Svendborg Amatør Sejlklubs Silverrudder får egen smykkekollektion i samarbejde med Guldsmed Lauridsen og Christina-mærket.

Svendborg Amatør Sejlklubs Silverrudder udvikles hele tiden - både til søs og på land.

Et af de mere specielle tiltag i den landværts kategori er, at Fyn rundt nonstop-sejladsen i år har fået sin egen kollektion af - smykker.

Ideen kommer fra Silverrudders stævneleder Ole Ingemann og er udviklet i tæt samarbejde med Jens Christian Lauridsen fra Guldsmed Lauridsen i Svendborg og smykkedesigner Christina Hembo.

- Min tanke var, at vi skulle lave et smykke, der kunne anvendes på flere måder. Så man kan nøjes med at købe vedhænget i sølv eller forgyldt - til dem der går efter guldet - og så bruge det i et hvilket som helst læderarmbånd man måtte have i forvejen. Det kan også bruges i en halskæde og i ørerings-creoler. Vigtigt for mig at lave det, så det kunne anvendes på flere måder, forklarer Jens Christian Lauridsen.

Motivet for de nye smykker er - ikke overraskende - sejladsens kendte logo, et stribet ror fra en sejlbåd. Smykkerne bærer indgraveringen Silverrudder.

I de første spæde år hed sejladsen Sølvroret, men efter den udenlandske dominans af deltagende skippere blev den omdøbt til Silverrudder.

De nye smykker blev præsenteret på en lille salgs-stand i Silverudders samlingspunkt, Rundbuehallen på Frederiksøen. Da Koøjet passerede standen, blev den passet af salgsassistent Marie Westerberg, Svendborg Efter Silverrudder-dagene kan smykkerne købes i forretningen i Møllergade eller på nettet.

Sejladsens arrangør, Svendborg Amatør Sejlklub får også lidt ud af salget. Det er aftalt, at klubben får en skilling, når de små forgyldte ror til ører, hals og arm ryger over disken.

- Vi skal hele tiden finde på noget nyt for at gøre os synlige, og smykkerne er så heldigvis langtidsholdbare, siger Ole Ingemann: - Hvad min kone skal have i julegave, spørger du. Det skal i hvert fald ikke stå i avisen, men du kan jo prøve at gætte, lyder det fra Silverrudders slagfærdige stævneleder.

Annonce
Silverrudder-smykkerne fås i både sølv og guld. Når smykkerne sælges, får Svendborg Amatør Sejlklub en skilling. Smykkerne fremstilles i østen i regi af det danske mærkevare-firma Christina. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Annonce
Forsiden netop nu
Ærø

Det flyder med vildsvin: Nummer seks drevet i land på Ærø

Leder For abonnenter

Fyns Amts Avis mener: Lykken findes ikke i en flot figur

I en tid, hvor fikseringen på kroppe, næppe har været større, sætter en person som Kate Hansen tingene i perspektiv. Hun vender diskussionen om skønhedsidealer og livsglæde på hovedet og tilføjer debatten et perspektiv, der handler om psykisk trivsel. De fleste mennesker vil nok tro, at fordi hun har smidt 100 kilo og nu passer tøjstørrelse 36, så bør hun også være blevet et lykkeligere menneske. Sådan ser virkeligheden bare ikke ud. Hun har ikke fundet sig til rette i den på det nærmeste helt nye krop, hun efter 20 måneders meget målrettet arbejde, har givet sig selv. Det har sat spor oppe i hovedet på hende, fordi hun ikke har kunnet følge med mentalt, og fordi hun har svært ved at stoppe vægttabet. Hun har ganske enkelt været så stålsat i sin mission og effektiv i sit vægttab, at hun helt har overset den side af sagen, der ikke handler om kalorier og forbrænding. Det er tæt på at være et tabu, at man kan være blive ramt mentalt, når man smider nogle overflødige kilo. Når man er ung og slank, burde den mentale vægt også være blevet lettere. Sådan er det bare ikke nødvendigvis. Lykken er ikke nødvendigvis at være slank. Lykken er at trives i det legeme, man har. At Kate Hansen lige præcis har sat ord på, at lykken ikke er gjort ved, at hun er blevet slank, er interessant. Og følelserne, hun forklarer, er tankevækkende. Hun var faktisk gladere, da hun var overvægtig. Hun synes på ingen måde, hun har krydset en målstreg. Hun har faktisk svært ved at se målstregen i horisonten. Hun ved godt, hvad der kræves af hende for at nå i mål, men der er nogle store forhindringer, hun skal forcere på vejen dertil. Det er stærkt af hende, at hun står frem og fortæller om det, og at hun på den måde åbner en debat i et samfund, hvor netop vores psykiske habitus er under stort pres. Hun nuancerer synet på vægttab og behovet for, at vi set ud fra et normset og et samfundsøkonomisk perspektiv skal sikre, at der ikke er for mange kilo på sidebenene. Bevares, det giver god mening, at legemet holdes sundt, men hvis hovedet ikke er sundt, er det jo underordnet, om vi kan passe en størrelse 36, eller det er størrelse 50, vi skal gå efter. Kate Hansen har sat ord på, at der også kan være en bagside af medaljen, når man med en voldsom stædighed og indædt vilje insisterer på at få et sundt legeme. Den bagside kan hun selvfølgelig få hjælp til at håndtere, men det er både godt og væsentligt, at vi bliver gjort opmærksom på, at lykken ikke alene kan findes i en flot figur. Der skal meget mere til. Hun har lidt svært ved at tage imod roserne for den flotte kamp mod overvægten, men hun må nok regne med, at rosen ikke bare sådan lige stopper. Det er der heller ingen grund til. Både fordi hun er kommet et stykke tættere på sit mål, men også fordi hun fortæller sin historie og bidrager til at nedbryde et tabu.

Ærø

Invasionen fortsætter: Nu er der fundet fem døde vildsvin på ærøske kyster

Annonce