Annonce
Søsiden

Skuffelse i Marstal: Bonavista overvintrer i Holbæk

Jomfrusejladsens besætning på Bonavista: Skipper Martin Andersen, bedstemand My-Amalie Rosa Maarbjerg Skovgaard, de frivillige - sætteskipper-studerende i Marstal Stefan Viid Jørgensen og skonnerten Fyllas udlånte bedstemand Line Bøge Wessel - samt matros Anna Hvalsøe Andersen. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
- Det bliver en meget svær opgave at få skabt økonomi for driften af Bonavista, lyder vurderingen fra Nationalmuseets fartøjschef.

MARSTAL: Symbolikken var til at få øje på, da skonnerten Bonavista lastede sin vinterpresenning på dækket og vendte agterspejlet mod Marstal.

På kajen snakkede Søsiden med skuffede marstallere, der hellere havde set skonnerten blive i byen vinteren over. Her har den ligget i de knap 20 år, Nationalmuseet har ejet den Marstal-byggede skonnert.

Nu er Bonavista ankommet til Holbæk. Her skal den overvintre ved Nationalmuseets eget værft og skibsbro.

Da Bonavista var på lynvisit i Marstal sidste lørdag for at hente vinterpresseningen, stod Marstal Søfartsmuseums leder Erik Kromann klar til at tage en trosse. Men anløbet i Marstal varede kun godt et par timer. Dette korte ophold var ikke som Riga Balsam for Erik Kromann:

- Den imponerende, store økonomiske indsats for istandsættelsen af Bonavista til søklar stand er gennemført med det klare sigte, at skonnerten skal have base i Marstal Havn, nærmere bestemt ved Eriksens Plads. Samspillet mellem denne position, skibets livsbane og skonnerthistorikken er det, der giver mening, fastslår Erik Kromann:

- Dansk søfartshistorie kan jo ikke skifte ankerplads. Formidlingsoplevelsen på en autentisk position som her er med til at give det historiske sus, som vi fx oplevede, da Bonavista blev gensøsat i 2012, påpeger Erik Kromann.

Annonce
Efter tyve år langs kaj og på bedding i Marstal gjorde Bonavista i sidste weekend et visit i hjemhavnen for derefter at sejle til vinteroplægning hos Nationalmuseet i Holbæk. Foto: Søren Stidsholt Nielsen

- Det skal vi nok finde ud af

- Ud fra de forudsætninger, som ikke har ændret sig, må det være klart, at Bonavista vender tilbage til foråret for at videreføre sin fremtidige sejlads med affarende fra Marstal i fortsat godt samarbejde med Nationalmuseet, lyder Erik Kromanns kommentar.

Til Nationalmuseets krav om, at Marstal Søfartsmuseum før Bonavistas fremtidige placering i Marstal skal kunne præstere sin andel af et realistisk driftsbudget svarer Erik Kromann, at “det skal vi nok finde ud af”.

Mest praktisk i Holbæk

Fra Nationalmuseet siger den fartøjsansvarlige, museumschef Peter Henningsen, at Bonavista er sejlet til vinteropbevaring i Holbæk fordi det er mest praktisk:

- Vi har nogle udeståender om bord - bl. a. lydisolering og noget æstetisk - som vi ikke er tilfredse med udførelsen af. Det har vi så valgt selv at udføre, så det bliver, som vi ønsker det. Det er mest hensigtsmæssigt at gøre i Holbæk. Her har vi har vores skipper, medarbejdere og værft. Alternativt skulle vi rejse til og fra Marstal, forklarer Peter Henningsen.

Ved Bonavistas kortvarige Marstal-anløb var Erik Kromann vaks ved pullert og trosse. Men meldingen om, at Bonavista vinteroplægger i Holbæk, var ikke som Riga Balsam for museumslederen. Foto: Søren Stidsholt Nielsen

Skøn: To mio kr. årligt

Næste vigtige skridt for sikring af fremtiden for Bonavista som et sejlende skib er et møde mellem Nationalmuseet og Marstal Søfartsmuseum. Sigtet er at lave en fælles driftsaftale for Bonavista. Sådan en aftale handler ikke mindst om økonomi.

Den årlige udgift til drift og vedligeholdelse er ikke beregnet færdig endnu. Skønsmæssigt kan den løbe op i omkring to mio. kroner. En vægtig post i budgettet er lønnen til besætningen.

- Det skal være profesionelle søfolk med fuldt opdateret sejltid og relevante kompetencer. En skipper, en styrmand og en matros, betoner Peter Henningsen.

Bonavistas anløb i Marstal var primært for at afhente vinterpresenning og stativ som dækslast. Foto: Søren Stidsholt Nielsen

- Måske fragtmarked

Hvis aftalen mellem de to museer falder på plads, skal hvert museum skaffe halvdelen af budgettet fra egne midler, sponsorer eller ved indtægter fra sejlads med passagerer, fragt eller fx udstillinger. - Jeg vurderer, at der ikke vil være de store indtægter i indenrigs chartersejlads med passagerer. Der er mange om budet. Jeg tror mere på, at der for Bonavista måske kunne være et marked for at få sejlet varer rundt på en anderledes og bæredygtig måde, siger Peter Henningsen.
Matros Anna Hvalsøe Andersen (tv.), skipper Martin Andersen og bedstemand My-Amalie Rosa Maarbjerg Skovgaard laster vinterpresenning og stativ før afgang til Holbæk. Foto: Søren Stidsholt Nielsen

- Den skal sejle

Nationalmuseet lægger op til, at Bonavista i samdrift med museet i Marstal skal sejle i alt 100 dage om året.

- Et skib vedligeholdes bedst ved at sejle og have en besætning, der også smører og vedligeholder. Vi vil ikke have Bonavista til at ligge stille ved en kaj i Marstal. Det har vi ikke spor lyst til, lyder det fra Peter Henningsen.

Ud over 100 sejldage har Nationalmuseet beregnet, at der også bliver 180 såkaldte driftsdage, hvor en besætning skal aflønnes. Oveni løn kommer brændstof, vedligehold og beddingsætning. Et i den sammenhæng mindre beløb er en årlig statsstøtte på 200.000 kr.

-Det bliver en meget svær opgave at få skabt økonomi for driften af Bonavista, siger Nationalmuseets fartøjsansvarlige, museumschef Peter Henningsen. Privatfoto.

- En meget svær opgave

- Økonomien byder os en meget svær opgave, men vi har ikke noget valg. Det skal løses. Hvordan Marstal vil rejse sin halvdel, blander vi os ikke i. Men her på Nationalmuseet skal ud og finde pengene, og vi er nødt til være kreative, siger Peter Henningsen.

Når foråret kommer, skal Bonavista ud på flere prøvesejladser. Det nåede den ikke i år på grund af fem måneders forsinkelse i arbejdet med færdiggørelsen.

- Var den blevet færdig til tiden, skulle den have overvintret i Marstal i år, siger Peter Henningsen.

Både Nationalmuseet og søfartsmuseet håber, at Bona­vista vinteroplægger i Marstal fra og med næste år.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
GOG

Vigtig GOG-gevinst mod arvefjender

112

Uheld på Svendborgmotorvejen

Leder For abonnenter

Fyns Amts Avis mener: Lad børnene flokkes i bymidten

Svendborg har fået en café for hele familien. Der er plads til, at de mindste leger og tumler rundt, og der er plads til de lidt større børn i et legehjørne. Og så kan forældre, bedsteforældre og naturligvis børnene få en forfriskning og lidt mere til. Jensens Bøfhus har en smule af den slags tilbud, men derudover er Café Svend, som den nye café hedder, alene om at henvende sig så direkte til lige netop børnefamilierne. En målgruppe, som egentlig er ganske stor, men også lidt overset, når blikket glider hen over Svendborgs bymidte. Jo, der er musik- og teateroplevelser for børnefamilier, og ikke så langt fra midten ligger Naturama og biblioteket. Det er rigtig fint, men hvordan ser det ud, når vi kigger ind i centrum af byen? Prøv at gå en tur ned gennem gågaderne. Der er faktisk ikke så meget at komme efter. Der er ingen legetøjsbutikker længere i bymidten, men det er vores allesammens skyld - vi køber nemlig det meste af legetøjet på nettet. Legepladserne ligger også et pænt stykke vej fra bymidten - især hvis benene er korte. Måske har Luise og Anders Føns Haaber derfor fundet en niche med et stort potentiale i. Noget har de i hvert fald fat i. Svendborg har et stærkt og levende kulturliv og tilbud i stakkevis, når det gælder gastronomi, teater, musik og meget mere. Der er masser af oplevelser at hente, men der er måske også et blindt punkt: Børnefamilierne. Så hvordan skal vi lokke børnefamilierne ind til bymidten en helt almindelig lørdag formiddag, hvor vi så gerne vil have, at de lægger deres penge, når sko og tøj skal købes? Der er i hvert fald ikke mange børneoaser at finde i nærheden af Møllergade og Gerritsgade. Der er et springvand på Torvet, som er tændt, så længe temperaturen ikke kniber sig ned i nærheden af frysepunktet, men det er også nogenlunde det. Svendborgs bymidte er måske ikke helt så familievenlig, som vi kunne ønske os. Vi vil jo gerne have flere børnefamilier til området. Det er godt for dynamikken og udviklingen, og vi vil meget gerne have, at børnefamilierne også bruger deres penge i de lokale forretninger frem for i de virtuelle stormagasiner. Svendborg har et stærkt kulturelt udtryk, men byen ser knap så stærk ud i børnehøjde. Nogle legemuligheder på Torvet kunne for eksempel være en mulighed. En rutsjebane, en gynge og et faldunderlag ville kunne gøre en stor forskel for familier med små børn, og pladsen er der jo til det. Der tænkes hele tiden i udvikling af byen. Det kunne være en god idé også at give børnene en mere fremtrædende plads i udviklingstankerne. De har det jo endda med at komme i følgeskab med mindst én voksen.

Svendborg

Mand truet med koben

Annonce