Annonce
Svendborg

Rottefælden aflyser premiere: Peter AG-parodi kostede en fibersprængning

Mikkel Schrøder er ramt af en fibersprængning, hvorfor premieren på Rottefældereyven er aflyst. Foto: Katrine Becher Damkjær
En skade hos en af hovedrollerne i Rottefælderevyens kommende forestilling blev skadet under forpremieren. Derfor er premieren aflyst.

Artiklen er opdateret med yderligere oplysninger og kommentar fra Rottefælde-direktør Pia Ullehus

Svendborg: Foran et publikum på mere end 250 holdt Rottefælden forpremiere mandag aften. Det var en forrygende aften, og alle var glade, men pludselig kom der et skår i glæden, fortæller revyens direktør Pia Ullehus.

- I andensidste nummer får Mikkel Schrøder en fiberspringning i sit ben. Det skete, mens han på akrobatiskvis parodierede Peter AG. Han mærkede det med det samme og fik store smerter. Han gennemførte alligevel stykket. Finalen gennemførte han fra en kørestol, forklarer direktøren.

I første omgang betyder skaden, at premieren torsdag er aflyst.

Men "the show must go on", som man siger. Derfor er Rottefælden i fuld gang med at finde en løsning, mens de venter svar på omfanget af skaden.

Men en plan b er allerede sat i værk.

- Mikkel Schrøder er blevet ultralydskannet og må ikke støtte på sit ben de næste to dage. Derfor har vi taget kontakt til Kim Brandt, som var med i vores revy sidste år. Så han skal læse op på rollen, og det er ikke realistisk til på torsdag.

Annonce

Ny dato

Holdet bag revyen forsikrer, at det kun er premieren om torsdagen, der bliver aflyst. Resten af programmet gennemføres som planlagt med Kim Brandt som stedfortræder.

Hvornår forestillingen, der skulle spilles torsdag, så skal gennemføres, kommer der svar på mandag, fortæller Pia Ullehus.

- Lige nu krydser vi fingre for at Mikkel Schrøder allerede er klar i næste uge. Svaret får vi først, når lægen igen kigger på ham efter de to dage er gået, siger hun.

Når han ikke at blive klar, har Rottefælden en fuldgod erstatning i Kim Brandt, forsikrer Pia Ullehus.

- Han synger også godt og er hurtig til at læse. Han kan også danse og sprælle på scenen, beretter hun.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Klumme: Ankomsttidspunkt - hvad nu hvis...

I starten af 80’erne sagde en af mine eksilerede venner, at når han kom hjem til Chile, ville han være transportminister, for han var virkelig imponeret over, at de danske tog og busser altid gik på minuttet. Nu kan vi ikke længere stille uret efter togene. Flere gange har jeg misset toget til Svendborg, når jeg kom fra København, med næsten en time på en halvlukket banegård i Odense en søndag aften som resultat. En af gangene forhørte jeg med ved afgangen fra København, om konduktøren forventede, at vi ville ankomme rettidigt til Odense og min videre forbindelse, hvortil hun lakonisk svarede: ’Hvis jeg kunne spå, var jeg ikke ansat i DSB’. Dog skal det siges, at ved en times forsinkelse kompenseres man med en gratis erstatningsbillet. Til en jobsamtale for et par år siden skulle jeg skifte i Langå og med et tog videre mod Struer. I stedet kom jeg til at stige på toget tilbage mod Aarhus og måtte ringe og annoncere min forsinkelse. Jeg gennemførte den forsinkede samtale, men fik ikke jobbet. En enkelt gang er det lykkedes mig at misse et fly. Vi skulle via Canada til Mexico, hvor jeg skulle undervise. I rejsepapirerne stod, at det kun var ved rejse via USA, at visum var nødvendigt, så vi troppede afslappede op i god tid. Imidlertid viste det sig, at der siden udstedelsen af billetten var indført visumpligt til Canada også, så vi måtte igennem febrilske elektroniske indtastninger for at få udstedt visum, som desværre først tikkede ind få minutter efter, at der var lukket for indtjekningen. Det udsatte vores rejse et døgn, men til gengæld fik vi erstatningsbilletter på premium (et produkt indført mellem den luksuriøse business class og den almindelige økonomiklasse), hvor drinksene blev serveret i rigtige glas, og sæderne var brede nok til at sove i. Det kan være fascinerende at fundere over, hvilke mennesker man ikke havde mødt eller havde mødt i stedet, hvis man var ankommet på andre tidspunkter. Hvis jeg var kommet hjem til den aftalte tid fra pinsefesten, ville mine forældre så have undladt at sende mig på efterskole, hvor jeg mødte søde lærere, der fik mig til at beslutte at jeg ville gå på Den Frie Lærerskole, og hvor jeg så ikke ville have mødt min første mand, fået mine ældste børn og de veninder, jeg stadig ser ofte? Ville min nuværende mand være blevet min mand, hvis ikke han var til 40 års fødselsdag på det samme spillested og den samme aften, som jeg var til polterabend for en ven? Ville jeg være blevet klummeskribent, hvis en veninde, der havde fået det tilbudt, ikke havde foreslået mig i stedet? Sådan kontrafaktisk tænkning minder mig om præsten, der sagde: ’Skæbne er den røde tråd, vi forsøger at finde i tilværelsens tilfældigheder’.

Annonce