Annonce
Svendborg

Skolestart: Svendborgs ungdomsuddannelser melder klar

Emily Darre Jensen er netop startet op på grundforløb som snedker på Svendborg Erhvervsskole. Foto: Hans-Henrik Dyssel
Sommerferien er ved at nå sin ende, hvilket betyder at ungdomuddannelserne igen kan slå sine døre op, for nye som gamle elever. Med opstarten følger nye retningslinjer, som skaber en anderledes hverdag for eleverne, men som også fører et vist ansvar med sig, for både elever og ansatte.
Annonce

Svendborg: Ungdomsuddannelserne i Svendborg har så småt påbegyndt deres opstart efter sommerferien og ikke mindst Covid-19 nedlukningen, som resulterede i hjemsendte elever, og undervisere, der hurtigt udviklede færdigheder inden for diverse online undervisningsplatforme og videomøder.

Nu kan elever se frem til en hverdag, hvor undervisningsformen vender tilbage til normale omstændigheder, nu er det i stedet deres færden på uddannelserne, som der kommer et andet fokus på.

Annonce

Eleverne skal være trygge

Svendborg Erhvervsskole har onsdag den 5. august åbnet dørene for sine elever på erhvervsuddannelserne. De er de første elever blandt byens mange ungdomsuddannelser, som bliver budt inden for til en ny og forandret skolehverdag.

- Det bliver en hverdag, som undervisningsmæssigt ligner den de kender, det anderledes er, at de nu skal færdes klassevis. Der er faste værksteder på erhvervsuddannelserne, men på HHX og HTX vil der være flere klasselokaler, siger direktør for Svendborg Erhvervsskole, Allan Kruse.

Den klassevise opdeling er også noget de vil gøre brug af ved Svendborg Gymnasium.

- Vi laver klasseopdeling så vidt som muligt, eleverne vil have stamlokaler, men der vil også være aktivitet rundt på skolen, siger rektor på Svendborg Gymnasium, Jesper Vildbrad.


De kan være trygge og det skal de kunne være.

Allan Kruse, direktør for Svendborg Erhvervsskole


Fælles for ungdomsuddannelserne er, at eleverne kan og skal føle sig trygge, når de igen møder ind til deres vante omgivelser. Der vil være fokus på hygiejne og på et fælles ansvar for både elever og ansatte på skolerne.

- Det vil være en fælles opgave med rene kontaktflader. Eleverne skal være bevidste om deres handlinger. Men vi vil også holde øje med dem og sørge for, at retningslinjerne bliver overholdt, siger Allan Kruse.

Rektor Jesper Vildbrad er ikke i tvivl om, at eleverne ved Svendborg Gymnasium godt kan leve op til det fælles ansvar.

- De har været gode til det. Det har de vist os under de gamle retningslinjer, siger Jesper Vildbrad.

Annonce

Aflyste fester og anderledes introstart

Normalt ville ungdomsuddannelserne have diverse introaktiviteter og runde det hele af med en stor introfest for alle elever. I år er det dog anderledes, og hos både Svendborg Erhvervsskole og Svendborg Gymnasium er alle fester aflyst på ubestemt tid. Der vil dog foregå enkelte introaktiviteter for de nye elever, men dette bliver på en anden måde end tidligere.

- Der vil stadig være introarrangementer, men de vil foregå hver for sig og klassevis. Jeg er dog ked af, at mange af de sociale og fælles aktiviteter ikke kan gennemføres, men derfor skal det nok blive godt alligevel, siger Jesper Vildbrad.

Annonce

Informationer på vej

Ungdomsuddannelserne er i disse dage ved at udarbejde information til eleverne, så de kan blive opdateret om de nye og gældende retningslinjer, enten inden studiestart eller på dagen.

- Vi skriver ud til gymnasieeleverne i denne uge om det reglement, de skal følge, og vi tager den også med dem i klasserne, siger Allan Kruse.

Ved Svendborg Gymnasium vil eleverne modtage informationer ved opstart henholdsvis mandag den 10. august og tirsdag den 11. august.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce