Annonce
Fyn

Skole tages med på råd i kæmpe renovering

Der er nok at tage fat på, når Abildgårdskolen fra 1974 skal gøres til en moderne skole. Nu er rådgivningsfirmaerne, der skal hjælpe til i den 34 millioner dyre renovering, fundet. Arkivfoto: Kasper Løftgaard
Når Abildgårdskolen skal bygges om for 34 millioner, bliver skolens brugere taget med på råd. Nu er rådgiverne på projektet fundet.
Annonce

Vollsmose: Som led i forsøget på at forbedre integrationen og imødegå det faldende børnetal i Vollsmose har Odense Byråd besluttet at sammenlægge to folkeskoler i bydelen. Eleverne fra H. C. Andersen Skolen flytter til Abildgårdskolen, så de i alt 750 elever samles på én adresse til august 2021. Og nu bliver det op til arkitektfirmaet RUM som totalrådgiver og arkitekt og ingeniørfirmaet MOE at stå for moderniseringen.

De to firmaer har netop vundet totalrådgivningskonkurrencen om modernisering af Abildgårdskolen.

Skolen er opført i 1974 og har inden sammenlægningen behov for tidssvarende og attraktive rammer for liv, leg og læring - inde og ude. I alt skal 7000 kvadratmeter bygninger moderniseres, og også skolens udearealer og legeplads opgraderes.


Det er helt afgørende, at Abildgårdskolens brugere høres og inddrages helt fra starten

Partner og arkitekt, Karin Elbek, RUM


Moderniseringen omfatter 36 klasselokaler med fælles læringsarealer, grupperum, gymnastiksale, hjemkundskab, skolefritidsordning og toiletter - herunder ny indretning, akustiklofter, belysning, elinstallationer, ventilation, sanitet og gulvbelægning. Desuden skal der ske opretning i form af bl.a. udskiftning af facadepartier, tagrenovering, efterisolering og udskiftning af ovenlys og renovering af svalegang.

Annonce

Skole tages med på råd

Første fase i projektet bliver at foretage en registrering af de eksisterende forhold og i tæt samarbejde med kommunen at udarbejde en helhedsplan for, hvordan skolens lokaler benyttes bedst muligt. Her er det vigtigt at få dem, der skal bruge skolen, med på råd.

Abildgårdskolen skal bygges om for 34 millioner. Skolen er bygget i 1974 og bygges nu helt om. Foto: RUM

- Det er helt afgørende, at Abildgårdskolens brugere høres og inddrages helt fra starten. Vi vil gerne have brugernes pædagogiske visioner og ønsker med i helhedsplanen, så vi kan omsætte dem til et optimalt fysisk læringsmiljø. På den måde skaber vi fundamentet for et vellykket resultat, siger partner og arkitekt, Karin Elbek fra RUM.

Det kommer til at koste i omegnen af 34 millioner at bygge skolen om.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn For abonnenter

Helten fra "Miraklet i Madrid" er stadig en cirkushest - efter at have været rundt i både Hannover, Kaiserslautern og senest Aarup

CORONAVIRUS

Live: Hosteklinikker skal aflaste børnelæger med coronaprøver

Annonce