Annonce
Faaborg-Midtfyn

Skole coronaramt igen: 100 elever sendes hjem fra skole i Faaborg

To elever på Svanen er nu ramt af coronavirus, så hele årgangen, små 100 elever, er sendt hjem i en uge. Foto: Torsten Cilleborg
Annonce

Faaborg: Overbygningsskolen Svanen i Faaborg er igen ramt af coronavirus.

Torsdag modtog skolen meddelelse om, at to drenge fra 7. årgang er testet positive for covid-19, og det har nu ført til, at hele årgangen, cirka 100 elever, er hjemsendt til tests, selvisolation og fjernundervisning.

Det er anden gang, at 7. klasserne må hjemsendes til fjernundervisning, første gang var 6. september. Også 9. klasserne har to gange været hjemsendt.

- Vi har på baggrund af smitteopsporingsarbejdet i dag ingen grund til at tro, at de pågældende elever er blevet smittet på skolen, oplyser skoleleder Henrik Andersen.

Han fortæller videre, at de to drenge umiddelbart ikke har nogen indbyrdes relation til smittekilden. Det tyder altså på, at de er smittet forskellige steder, men nu skal både de og kammeraterne altså testes, før de kan komme i skole igen.

Henrik Andersen regner først med at se eleverne tilbage på skolen torsdag i næste uge.

Svanen har efterhånden oplevet en hel stribe covid-19 tilfælde, mens Øhavsskolens afdeling Uglen, for børnene fra 0.-6. klasse, er gået fri. Det samme gælder Faaborgs friskole, Enghaveskolen.

Henrik Andersen ønsker ikke at gisne om, hvorfor det netop er elever på Svanen, som virussen rammer.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

GOG er på corona-standby resten af ugen

Svendborg For abonnenter

Birtha og Sanne flyttede med arbejdet til Udkantsdanmark: - Heldigvis var det Svendborg og ikke Hjørring

Annonce