Annonce
Sport

Skjern-profil er formentlig ude i resten af 2020

Sportxpress/Ritzau Scanpix
Stregspilleren Bjarte Myrhol skal holde pause i 12 uger, efter at han er blevet opereret i skulderen.
Annonce

Skjern-spilleren Bjarte Myrhol er formentlig ude resten af året.

Håndboldklubbens norske anfører blev tirsdag opereret, efter at han siden en træningskamp mod Skanderborg har døjet med skuldersmerter.

Nu skal han holde 12 ugers pause og er efter alt at dømme ude i resten af 2020, skriver Skjern Håndbold på sin hjemmeside.

Klubben har ellers forsøgt at give Myrhol en række indsprøjtninger i skulderen, men det har ikke været nok, fortæller Skjerns læge, Steen Kalms.

- Skulderskaden er siden træningskampen blev tiltagende forværret, og til sidst har Bjarte ikke været i stand til at kaste ordentligt. Da MR-scanningen ikke gav et præcist svar, valgte vi derfor - på grund af forværringen - at lave en præcis artroskopisk vurdering af leddet.

- Operationen er gået fint, og de næste seks uger går med aflastning - inden der venter tilsvarende seks uger med genopbygning, siger Steen Kalms til klubbens hjemmeside.

Stregspilleren fra det norske landshold har været hårdt plaget af skader det seneste år. Sidste år døjede han med tilbagevendende infektioner i tarmene, og i en operation fik han fjernet en del af sin tarm.

Det betød blandt andet, at han måtte melde afbud til EM, som blev afholdt i Sverige, Norge og Østrig i januar.

/ritzau/

Skjerns nyhed om Bjarte Myrhols operation
Annonce
Annonce
Svendborg

Bil brød i brand på motorvejen

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Få overblikket: Må man ikke længere invitere 12 familiemedlemmer til 50-års fødselsdag?

Svendborg For abonnenter

Ukuelige borgere demonstrerede i Vejstrup: - Lad nu være med at sætte alt muligt lort op i flæng hist og her

Annonce