Annonce
Erhverv

Skattemyndigheder vinder milliardopgør med storkoncerner

Ifølge landsret har seks store koncerner ført penge fra Danmark til Luxembourg med det formål at undgå skat.

Fem kapitalfonde, der tidligere ejede telekoncernen TDC, og den japanske medicinalkoncern Takeda skal betale samlet 1,2 milliarder kroner i udestående skat efter at have flyttet milliarder ud af Danmark.

Det fastslår en dom fra Østre Landsret torsdag. Det skriver erhvervsmediet Finans.

Der er tale om de fem kapitalfonde Blackstone, Permira, KKR, Providence og Apax. De overtog hovedparten af TDC i 2005 og forlod ejerkredsen igen i 2012.

Annonce

Gennem ejerperioden førte fondene rentebetalinger for milliarder af kroner fra Danmark til Luxembourg.

Efter de danske skattemyndigheders opfattelse skal fondene betale skat af overførslerne i Danmark. Et synspunkt Østre Landsret nu erklærer sig enig i.

- Formålet med transaktionerne i den nye selskabsstruktur ses ikke at have haft nogen forretningsmæssig begrundelse, men alene til formål at undgå beskatning.

- Landsretten finder herefter, at der foreligger retsmisbrug, står der om overførslerne i dommen.

Link til artikel hos Finans

Fondene har undervejs begrundet deres handlinger med udgangspunkt i et EU-direktiv. Det giver mulighed for skattefrie overførsler til andre lande.

Men landsretten kommer frem til, at reglerne har været misbrugt, fordi de selskaber i Luxembourg, som i første omgang har modtaget pengene, alene har "fungeret som gennemstrømningsselskaber".

Der er tale om godt 800 millioner kroner, som de fem fonde skal betale.

Blandt de koncerner, der står til at skulle betale skat til den danske stat, er også det japanske medicinalfirma Takeda.

Takeda overtog i 2011 medicinalkoncernen Nycomed fra et konsortium anført af kapitalfonden Nordic Capital.

Ifølge Finans overførte Nordic Capital fra 2007 til 2009 store beløb i rentebetalinger fra Danmark til Sverige.

Det har fået de danske skattemyndigheder til at rejse et krav om, at Takeda betaler 369 millioner kroner i skat. Det krav har myndighederne også fået medhold i af Østre Landsret.

Meddelelse fra Østre Landsret om dommen

Takedas advokat, Lasse Esbjerg Christensen, oplyser til Finans, at de ikke er tilfredse med resultatet. Han forventer, at sagen sendes videre til Højesteret.

Sagerne er en del af et større kompleks, hvor Skattestyrelsen samlet har rejst krav om skattebetalinger på 6,8 milliarder kroner mod 48 selskaber.

/ritzau/

Annonce
Langeland For abonnenter

Forslag om statslig lånegaranti på huskøb: - Det er et godt skridt på vejen, men det gælder ikke erhvervsdrivende

Annonce
Annonce
Annonce
Svendborg

Aftale om støjskærm endeligt på plads: Forventes færdig i 2023

Ærø For abonnenter

Dyr dame: Ellen er 40 millioner dyrere end planlagt

Sport

OB har den ene støvle i pokalsemifinalen

Svendborg

Solouheld i Svendborg: Politi og beredskab massivt til stede

Flertal afsætter én milliard til trængte sygehuse

Langeland For abonnenter

Her er ugens bolighandler på Langeland

Fyn For abonnenter

Link til artikel med opdaterede corona-tal fra din kommune

Erhverv

Minister om trawlfri zone: En hjælp til fiskerne

Faaborg-Midtfyn

Bentes brunsvigere blev et stort hit: Men nu er det slut - bageri lukker ned efter 26 år

Se Danmark: Danmarks måske billigste gård

Debat

Klumme: Der er håb derude

Sport For abonnenter

Søndagsnavne med flere folk fra Hall of Fame i Ådalen og italiensk glæde over Christian Eriksens optræden samme sted

Sport

Svendborg Rabbits sejrer ovenpå corona-nedtur: - Jeg skal ikke lægge skjul på, at det ikke blev den kamp, vi havde håbet

Annonce