Annonce
Danmark

Skat undlod opfølgning på problemer med udenlandske aktionærer

Sarah Christine Nørgaard/Ritzau Scanpix
Advarsler om problemet med udenlandske aktionærers refusioner for udbytteskat blev fjernet fra opfølgning.

I 2010 blev Skats manglende kontrol med refusioner af udbytteskat til udenlandske aktionærer blotlagt i en rapport fra Skatteministeriets Interne Revision (SIR).

Men da Skat skulle løse problemet, blev den del, der omhandlede kontrol med udenlandske aktionærer, fjernet fra arbejdet med at løse problemerne.

Refusion til udenlandske aktionærer for deres udbytteskat blev senere ifølge myndighederne hovedkilden til systematisk svindel for 12,7 milliarder kroner i årene 2013 til 2015.

I dag undersøger en kommission, hvordan det kunne gå til. Under tirsdagens afhøringer for den kommission blev det behandlet, hvordan advarslen fra 2010 blev overhørt.

Efter SIR-rapporten i 2010 blev der nedsat en arbejdsgruppe. Men selv om rapporten pegede på, at der skulle findes en løsning, blev en løsning for de udenlandske aktionærer pillet ud af arbejdsgruppens opgaver i marts 2011.

I en mail fra Lars Nørding, der var skattedirektør for afdelingen Regnskab i Skat, stod der:

- Jeg har trukket det udenlandske element ud i den fil, jeg har sendt til Jens (tidligere direktør for inddrivelse Jens Sørensen, red.).

Filen var en liste over de problemer, som en arbejdsgruppe i Skat skulle finde løsninger på. Jens Sørensen var den direktør på ledelsesniveau, der var ansvarlig for gruppens arbejde.

Beslutningen om at fjerne problemet med at kontrollere ansøgningerne fra udlandet skyldes blandt andet, at der i nogle lag i Skat var tiltro til et projekt i handelsorganisationen OECD ved navn Trace.

Projektet skulle lukke det hul i kontrollen med udenlandske aktionærer, der krævede at få refunderet udbytteskat for aktier, som ingen førte kontrol med, om de ejede.

I den arbejdsgruppe, der skulle følge op på advarslerne fra SIR-rapporten fra 2010, vidste man godt, at projektet i OECD ikke kunne løse problemerne.

Det forklarede tidligere chef for det kontor, der håndterede udbytteskat, Lisbeth Rømer tirsdag for kommissionen.

Hun forklarede desuden, at det havde lange udsigter med en løsning fra OECD. Det gav hun efter eget udsagn også udtryk for til sine chefer:

- Det ser meget vanskeligt ud med OECD. Og vi kan ikke bare blive ved med at sidde med en åben pengekasse, erindrede hun at have fortalt.

Men ingen løsning blev fundet. Og i årene 2013 til 2015 formoder skattemyndighederne, at udenlandske aktionærer spillede en hovedrolle i at snyde staten for 12,7 milliarder kroner gennem refusion med udbytteskat.

Onsdag får kommissionen Lars Nørdings udlægning, når han skal afgive forklaring for kommissionen for anden gang.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Små samfund har bæredygtige løsninger med solceller og delebiler

Vi hædrer dem gang på gang. De små lokalsamfund, der med genistreger ommøblerer tankegangen og finder innovative løsninger på lokale problemer. Når det kommer til den bæredygtig omstilling, kan landdistrikternes ildsjæle og virksomheder levere en del af svarene. Det er efterhånden dagligt, at vi hører om klimakatastrofens snarlige komme. Sideløbende stiger efterspørgslen efter konkrete bæredygtige løsninger dag for dag. Jeg hører det i kommunekontorerne, på Christiansborgs gange og i landsbyer, som gerne vil sikre en bæredygtig omstilling af deres lokalsamfund. Så nej, den grønne dagsorden er ikke gået landdistrikterne forbi. Vi satte den grønne omstilling i fokus med prisen Årets Landsby 2019, som Landdistrikternes Fællesråd og Landsbyerne i Danmark uddelte i samarbejde med Forenet Kredit, foreningen bag Nykredit og Totalkredit tilbage i september. Og hædrede lokalsamfundet i vinderlandsbyen Torup, der både har solceller, delebiler og egen spildevandsrensning. Det var også under den grønne overskrift: ”Hvordan kan landdistrikterne bidrage til en grøn og bæredygtig fremtid?”, at jeg sammen med resten af landdistrikternes aktører - ildsjæle, virksomheder og kommuner i slutningen af oktober deltog i Erhvervsministeriets årlige Landdistriktskonference. Et af konferencens højdepunkter er uddelingen af Landdistriktsprisen, som hylder ildsjæle, der gør en forskel for landdistrikterne. Helt i tråd med temaet vandt virksomheden Strandet. Virksomheden har base i Thy og har bygget sin forretning op omkring det havplast, som skyller ind på de vestjyske strande. Kort fortalt indsamler Strandet havplasten, kværner den og omdanner den til granulat, som efterfølgende kan støbes eller 3D-printes til nye produkter. Strandet er et godt eksempel på det helt særlige ved landdistrikternes virksomheder. Ved uddelingen af prisen gav erhvervsminister Simon Kollerup følgende ord med på vejen til virksomheden: ”Virksomheden Strandet er et mønstereksempel på, hvordan det lokale erhvervsliv kan bidrage til gavn for både miljøet og lokalsamfundet. Strandet arbejder med én af tidens store udfordringer og er med til at uddanne de fremtidige generationer.” Erhvervsministeren har gentaget flere gange, at befolkningen i landdistrikterne er en vigtig del af arbejdet med at finde løsninger på klimaudfordringerne, bl.a. i det interview, Landdistrikternes Fællesråd lavede med ham i september. De gode, grønne takter har udmøntet sig i en ny grøn overskrift for en del af projektmidlerne i Landdistriktspuljen. Og med tilbagerulningen af besparelserne på LAG-midlerne er ekstra 30 millioner blevet øremærket til lokale projekter, der fremmer bæredygtig udvikling og grøn omstilling i landdistrikterne. Erhvervsministeren har forstået, at der i landdistrikterne er kort fra tanke til handling. I det helt nære udtænkes geniale løsninger , som ofte kan skaleres op og implementeres på nationalt plan. Strandet er et godt eksempel. Og jeg ved, at virksomheden ikke står alene. Der findes flere virksomheder i landdistrikterne der arbejder med plastgenanvendelse på højeste niveau. Til Landdistriktskonferencen hyldede vi de bæredygtige projekter med en pris og et skulderklap, men løsningen kan vi alle blive en del af. Man behøver ikke opfinde den dybe tallerken, hvis nabobyen allerede har gjort det. Lokalsamfund over hele landet kan bygge videre på nabobyens idéer, så vi til sidst har en masse små brikker, der samlet er én stor løsning. Klimaproblemerne bevæger sig kun i én retning, og det er mere end på tide, at vi handler på dem. Lokalt baserede, grønne udviklingsprojekter kan meget vel levere svar på efterspørgslen efter bæredygtige løsninger til hele landet. Det kræver ikke altid statsstyrede beslutninger at vende en udvikling i et lille lokalsamfund. Men vi må sikre, at der er den fornødne økonomi til rådighed for at udvikle bæredygtige løsninger. Derfor håber jeg, at regeringen og dens støttepartier i finanslovsforhandlingerne samt i arbejdet med den kommende klimalov vil tænke på landdistrikterne og sikre økonomien under udviklingen af grønne løsninger. Erhvervsministeren har allerede taget det første skridt. Næste skridt må være at sikre LAG-midlerne i næste programperiode. For helt ærligt, det gavner ikke alene landdistrikterne, det gavner hele landet.

Annonce