Annonce
Svendborg

Ambulanceredder i frontlinjen: Skal vi sætte vores eget eller patientens liv først?

Værnemidler har Christel Black og kollegaerne med i ambulancerne. Men hvornår skal de bruge kostbar tid på at tage dem på? Det dilemma fylder blandt dem for tiden. Privatfoto
Minutter betyder alt, når en ambulanceredder kommer ud til et hjertestop. Men skal minutterne bruges på at skærme redderne fra smitterisiko med værnemidler, eller skal redderne løbe risikoen for smitte og forsøge at redde patienten hurtigst muligt? Dilemmaet fylder hos redder Christel Black.

Svendborg: Der er en problematik, der fylder meget hos mig og mine kollegaer lige nu. Et kæmpe dilemma faktisk.

Vi ved jo aldrig, om de patienter, vi kommer ud til, er smittet med corona. Vi kan ikke vide, om en mand, der er faldet om med hjertestop, har hjertestop, fordi han har corona, eller at et menneske med vejrtrækningsproblemer, har vejrtrækningsproblemer på grund af corona. Det er der jo en sandsynlighed for. Når der så ligger et menneske, der ikke kan trække vejret, skal vi så bruge syv-otte minutter på at iføre os værnemidler, før vi hjælper? Eller skal jeg hjælpe patienten uden selv at tage værnemidler på vel vidende, at hvis patienten virkelig har corona, bliver jeg også smittet? Det er et kæmpe dilemma.

Der er lagt op til, at vi selv skal vurdere det fra gang til gang. Men det er svært, for den melding, vi får på vores skærm på vejen ud til patienten, kan være en hel anden end den virkelighed, der møder os. Vi ved aldrig, hvad vi kommer ud til.

Vi har fået at vide, vi skal snakke om den her problematik som hold. Normalt ved vi jo altid, hvem der gør hvad i forhold til vores makker, når vi kommer ud. Men i det her kan ens makker være af en helt anden holdning end en selv. Det er jo et kæmpe dilemma.

Vi bruger meget tid på at snakke om frustrationen i den her problematik. Vi bliver frustreret, når en tur har taget ekstra tid, fordi vi har brugt tid på værnemidler uden at vide, om der er corona i det, men vi ville jo aldrig tilgive os selv, hvis vi slæbte corona med hjem, fordi vi ikke gad tage værnemidler på. Vi vælger at tage værnemidler på, hvis der er den mindste tvivl. Alle kan jo have corona. Men hvis vi skulle tage værnemidler på til alle, ville de jo blive brugt op prompte.

Jeg tør bare ikke tænke på, hvad der sker, hvis regionens 550 reddere bliver smittet.

Så jeg kunne godt ønske mig en form for melding øverst fra, der gjorde det okay for mig og mine kollegaer at stoppe op og tage værnemidler på, inden vi går ind. Hos alle dem, vi kommer ud til. Alle kan jo være smittet - også dem, der ikke lige har ringet, fordi de har vejrtrækningsproblemer. Det ville være rart, hvis nogen sagde, det var okay at bruge tid på. Vores dilemma er jo, at vi godt ved, at fem minutter kan have fatale konsekvenser for den, der ligger med hjertestop. Fem minutter for en KOL-patient med vejrtrækningsproblemer kan måske betyde, at patienten får hjertestop.

Men det føles samtidig meget, meget grænseoverskridende at være så udsat for smitte, som vi jo kan være. Jeg går jo ikke og tror, jeg får det, men jeg kan jo samtidig godt se, at flere og flere af sundhedspersonalet får det. Jeg ser også flere og flere af mine kollegaer begynde at tage mundbind på på vej ind til patienterne. Ikke maske, for vi skal jo ikke rutte med værnemidlerne.

Og så er det sådan, at når vi kommer ud med lægebilen og en ambulance, er det kun de to af os alle fire, der går ind først og vurderer. Den ene er ambulancelægen. På den måde behøver vi ikke alle sammen tage værnemidler på eller unødigt blive udsat for smitte.

På stationen oppe på Grønnemosevej er det også kun nogle af os, der møder ind. Andre møder ind på Falck-stationen på Odensevej. Det er for, at vi ikke er samlet for mange på et sted. Når det nye hold møder ind, går de også direkte i garagen nu, i stedet for at komme ind og lige bruge 10 minutter på at snakke med holdet, der er på vej hjem, sådan som vi altid har gjort.

Beretninger fra frontlinjen

I kampen mod coronavirus spiller udvalgte danskere en nøglerolle. Vi har bedt nogle af disse personer, der er helt tæt på frontlinjen – læger, sygeplejersker, ambulancereddere og borgmestre – om at fortælle historien med deres egne ord. Vi samler deres personlige beretninger, og du kan læse alle kapitler på
faa.dk/artikel/cononavirus-i-danmark-beretninger-fra-frontlinjen

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ærø

Klumme: Jeg har arvet en guldbarre

Annonce