Annonce
Læserbrev

Skal vi bygge læhegn eller opsætte vindmøller?

Jeg er meget påpasselig, når fruen i huset for eksempel vil vise mig en nyindkøbt kjole eller et par nye sko. Lad være med at starte med, at nyindkøbet er kanonflot, men...

Desuden spidser jeg ørerne en ekstra gang, når jeg kommer i snak eller diskussion med en person, som lægger ud med, at vedkommende selvfølgelig går ind for vedvarende energi, og at klimakrisen skal bekæmpes, men...

Placering og opsætning af vindmøller i de enkelte kommuner har skabt, og skaber stadig stor palaver. Både blandt borgere i lokalområderne, men så sandelig også i det lokale politiske arbejde. Her er Svendborg Kommune slet ingen undtagelse. Venstre og Dansk Folkeparti går ind for vedvarende energi og vindmøller, men det hele skal bare placeres til havs.

Jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvor mange medarbejderressourcer der er brugt i Svendborg Kommune gennem årene, når der skulle planlægges og opstilles nye vindmøller i et lokalområde. Her kan jeg ikke undlade at nævne Skiftekær Møllerne på Tåsinge. En næsten never ending story, hvor en håndfuld borgere har indgivet så mange klager, at det har givet os en Danmarksrekord i Svendborg Kommune. Via aktindsigt har VidenOmVind i perioden 2013-2016 afdækket, at klagerne relaterer sig til de samme vindmølleprojekter i kommunerne, og at de kommer fra en meget snæver personkreds.

Svendborg og Holbæk kommuner er de to kommuner i undersøgelsen, der har modtaget flest klager over vindmøller. Sammenlagt har de modtaget 197 klager fordelt med 80 klager i Holbæk og de resterende 117 klager i Svendborg.

Undersøgelsen viser også, at der i næsten 6 ud af 10 kommuner ikke er modtaget klager over vindmøller i samme periode.

Vi lever i et retssamfund, og det skal vi selvfølgelig blive ved med, men når det kommer til opstilling af fremtidens vedvarende energiløsninger, herunder vind og sol, så skal vi som borgere kunne tåle og acceptere, at vi alle skal bidrage med, at energianlæggene bliver lidt mere synlige i lokalområderne og landskabet.

Arkivfoto: Katrine Becher Damkjær
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Frygter skævvridning af Danmark efter coronakrise: Regeringen varsler særlig hjælp til landdistrikterne

Annonce