Annonce
Ærø

Klumme: Hjem til skøre skiderikker og uforudsigeligt ø-vejr

Klummeskribent Iza Alfredsen. Arkivfoto: Andrea Bisgaard
Annonce

Jeg har boet i Vendsyssel i halvandet år og er nu vendt hjem til Ærø nok engang. Som regnen vender tilbage til havet efter at have banket dækslerne op af vejen nederst i Kongensgade under et skybrud.

Vejret er anderledes midt i Vendsyssel. Der er en forudsigelighed over det, jeg ikke kender.


Det hele falder på plads, når jeg i strålende solskin tager badetøjet på og kører til stranden blot for at opdage, at havet er pisket op med skumtoppe og regnen kommer glidende ind fra Langelandssiden. Så er jeg hjemme igen.

Iza Alfredsen, klummeskribent


Hvis man kan se mørke skyer i horisonten i Vendsyssel, så har man timer til at finde regntøjet frem. Hvis solen skinner kan man roligt gå en lang tur. På Ærø bliver vejret til lige over hovedet på en. Skyfri himmel afløses af hidsige skybrud og ligeså hurtigt kommer blæsten blot for at ligge sig og lade solen skinne igen. Det er uforudsigeligt, men for mig er det ætset ind i mit dna, at vejret skal opstå, der hvor jeg er. Når jeg kommer for langt fra havet, så bliver jeg rastløs.

Det hele falder på plads, når jeg i strålende solskin tager badetøjet på og kører til stranden blot for at opdage, at havet er pisket op med skumtoppe og regnen kommer glidende ind fra Langelandssiden. Så er jeg hjemme igen.

Her opstår vejret.

På samme måde er sæsonen foranderlig. Efteråret og vinteren er fyldt med fastboende, lukkede butikker og læserbreve i avisen om kommunens manglende udbedring af huller i vejene. Jeg kan gå i timevis uden at møde andre og det passer mig perfekt. Men efterhånden kommer længslen efter liv og sol og åbne butikker igen. Fremmede rejsende med sjove historier og deres børn, der leger med de lokale børn. Barndommens svar på en sommerflirt, der nok begrænser sig til lange aftener på legepladsen, men alligevel giver glæde og nogle gange varige venskaber på tværs af færgeoverfarter og regionsgrænser. De fremmede har det nemlig med at komme igen. Således er der ærøturister, hvis børn har været på øen hver eneste sommer hele deres liv.

Og her er godt at være.

I år er der flere turister, end vi er vant til, og måske også enkelte højtråbende turister af en lidt anden type, end vi er vant til. De, der i harme brokker sig over de korte åbningstider på turistkontoret, de overfyldte busser og manglende service i form af specialmad og så videre. De, der ser øen som deres private legeplads og beboerne som deres villige tjenere.

De har jo penge med, forstås... Og penge kan for nogen blive en form for fattigdom.

Disse fattige, rige skal vi nok undgå at få igen næste år. De finder nogle andre, de kan plage.

Men langt de fleste, der gæster vores ø, er rejsende. De ønsker ikke at oprette en lille Københavnsk enklave med døgnåben take away, lysregulering og klynk på sociale medier. Det er alt det, de tager væk fra for at opleve noget nyt.

De vil se Toldboden og hente fisk på havnen. Nyde det langsomme tempo og døgnrytmen, der ikke udviskes af neonlys og trafikstøj.

Ligesom det altid har været.

Rejsende er velkomne på Ærø.

Noget skal ties ihjel.

De skøre skiderikker med for lidt pli og for meget selvretfærdig harme især.

Også dem fra Ærø.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce