Annonce
Svendborg

Simac-studerende vinder DM i Entreprenørskab

Christoffer, Martin og Mads, HydroSafe, vandt DM i Entrepreneurship for studerende med udviklingen af en særlige gummimanchet. Pressefoto
Tre studerende fra Simac i Svendborg med hjælp fra en studerende på SDU løb med sejren for deres udvikling af en særlig gummimanchet, der kan sammenkoble maskiner.
Annonce

Svendborg: Tre unge maskinmestre fra Simac løb med sejren for deres opfindelse af en særlig gummimanchet, der kan undgå snavs, når den kobler maskiner sammen. De tre stillede med deres team Hydro Safe i samarbejde med en studerende fra SDU op til et online DM i Entreprenørskab for studerende.

20 teams af studerende pitchede deres iværksætterideer, og i den anden ende af forbindelsen sad erfarne erhvervsledere og iværksættere, der brugte en hel dag som frivillige dommere og kunne give de unge konstruktiv feedback.

Vinderne fra Svendborg har opfundet en ny type gummimanchet med absorberende olie, der fjerner støv og snavs fra sammenkoblinger mellem maskiner.

Produktet er i første omgang tiltænkt landbruget, hvor støv i sammenkoblinger ofte er et problem, men Hydro Safe kan bruges alle steder, hvor man har en sammenkobling, man gerne vil beskytte, fx i fiske- eller vindmølleindustrien.

- Det er lidt overvældende at vinde, for det havde vi ikke regnet med. Altså bare det at gå videre ved det regionale mesterskab var en sejr, og så gå hele vejen i dag – det er en kæmpe sejr, lød det fra gruppen, efter at afgørelsen var faldet.

- Vi har lært exceptionelt meget af at arbejde med vores ide på grund af alle de faser, vi har været igennem. Det har været meget givende, og vi har bl.a. fået en enorm forståelse for, hvordan markeder og økonomi hænger sammen. Nu skal vi ud over stepperne og have gang i vores produktion. Så når vi kommer til EM, har vi ikke kun solgt 40 enheder, men måske 400 enheder.

HydroSAFE vandt først deres kategori Service Innovation og 25.000 kr. sponsoreret af Bloomberg. Oveni det vandt de yderligere 25.000 kr., da de blev den samlede vinder. Derudover skal de studerende nu også repræsentere Danmark til JA Europe Enterprise Challenge 2020, som er Europamesterskabet i Entreprenørskab, i slutningen af juni.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ærø

Overfyldte færger minder om Sunny Beach

Svendborg

Flere indbrud i virksomheder: Tyv smurte ketchup, kartoffelsalat og marmelade på vinduer

Annonce