Annonce
Fyn

Shakespeare på Ulriksholm slot igen i år: Ny ejere værdsætter traditionen

Det er i år 12. gang Herregårdsspillene opfører Shakespeare på Ulriksholm Slot. Heldigvis sætter de nye ejere pris på traditionen og er glade for at videreføre den. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen
- Vi er så beærede og stolte over, at de nye ejere af Ulriksholm Slot har taget Herregårdsspillene under deres vinger, siger teaterdirektør Morten Givskud
Annonce

Kølstrup: Siden 2009 har Herregårdsspillene hvert år opsat en Shakespeare-forestilling på Ulriksholm Slot.

Men sidste år fik slottet nye ejere, Helle og Mikael Lundgaard, der har tænkt sig at indrette slottet som privatbolig, og så begyndte Herregårdsspillene at se sig om efter et nyt sted til deres forestillinger.


De har været utroligt imødekommende og nærmest bedt os om at sige, hvad vi har brug for. Det betyder, at der i år bliver rigtigt gode toiletforhold for publikum, for de har indrettet helt nye toiletter.

Morten Givskud, teaterdirektør


- Vi nåede ikke så langt med at lede efter et andet sted, før vi blev kontaktet af de nye ejere. de fortalte, at de sådan set havde håbet på, at vi ville fortsætte, fortæller teaterdirektør Morten Givskud.

- De har været utroligt imødekommende og nærmest bedt os om at sige, hvad vi har brug for. Det betyder, at der i år bliver rigtigt gode toiletforhold for publikum, for de har indrettet helt nye toiletter. Vi er meget beærede og stolte af, at de på den måde har taget os under deres vinger.

Han tilføjer, at det ville have været meget ærgerligt for Herregårdsspillene at miste scenen ved Ulriksholm, fordi de har gjort det til en dyd at spille for et lille publikum.

- Det har så givet os den fordel, at vi kan spille i år, på trods af coronaen. Og mig bekendt er vi det eneste friluftsteater, der laver noget i år, siger han.

- Netop, fordi vi er et lille teater, kan vi hurtigt rykke med tingene. Vi er en lille båd, der hurtigt kan tilpasse os. Vi lukker ikke mere end 80-100 tilskuere ind, så vi kan holde de anbefalede afstande. Og vi har naturligvis rådført os med alle relevante myndigheder.

Annonce

Rundvisning på slottet

Forestillingen i år er "De lystige koner i Windsor".

- Den har vi opført før, men faktisk er vi i gang med anden runde med alle vore forestillinger, for det er kun komedierne, vi laver til friluftsteateret, fortæller Morten Givskud.

- Og "De lystige koner fra Windsor" er en af de rigtigt sjove med klassiske Shakespeare-forviklinger, med den latterlige Falstaff, der tror at han kan snøre damerne, men det er hele tiden dem, der snører ham.

Helle og Mikael Lundgaard har lovet publikum en helt unik oplevelse i år: Forud for hver forestilling bliver der en rundvisning på Ulriksholm Slot.

Forestillingen kan ses 6.-8. og 13.-15. august.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Svendborg For abonnenter

Ingen pladsbillet, intet mundbind? DSB kan intet gøre

Langeland

Klumme: Jeg savner fællessangen

Danmark For abonnenter

Smitten har bredt sig de seneste uger: Derfor er eksperter alligevel fortrøstningsfulde

Annonce