Annonce
Sport

Selvkritisk VM-skytte kommer ikke til at sove i tre dage

Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
De danske spillere er dybt skuffet over deres egen præstation i den afgørende VM-kamp mod Serbien.
Annonce

Der manglede mod og krigerinstinkt på det danske håndboldlandshold, mener Louise Burgaard, efter at have set OL-drømmen blive knust med 26-26-resultatet mod Serbien ved VM.

Den erfarne skytte er stærkt kritisk over for sin egen præstation i det afgørende VM-slag.

- Det er bare tomt. Det er virkelig tomt. Jeg kunne hugge hovedet af mig selv over, at jeg ikke havde modet til sidst. Det er jo det, vi skal stå for. Det er simpelthen ikke godt nok.

- Jeg skulle bare tage chancen. Jeg traf nogle dårlige beslutninger i overtal, hvor jeg bare skulle komme drønende, som jeg er bedst til, siger Burgaard.

Hun forklarer, at landstræner Klavs Bruun Jørgensen har fokuseret meget på, at spillerne skulle have modet til at tordne ind i hullerne i modstandernes forsvar.

- Hellere trække en angrebsfejl eller brænde end at være passiv. Det gjorde vi ikke godt nok. Vi skal være krigere, og vi var ikke nok krigere.

- Jeg kommer ikke til at kunne sove i tre dage, det er jeg sikker på, siger Louise Burgaard.

Det er anden gang i træk, at kvindelandsholdet går glip af et OL. På det nuværende landshold er Burgaard den eneste tilbageværende fra seneste OL-deltagelse i London i 2012.

- Jeg tror ikke helt, at jeg har forstået, hvor store konsekvenser det har. Hvor meget vi har tabt på gulvet, siger Burgaard.

Også Anne Mette Hansen er hård ved sig selv. Ikke så meget fordi hun sekunder før tid brændte, da hun havde chancen for at sikre sejren.

Mest fordi hun generelt ikke ramte sit sædvanlige niveau i den utroligt vigtige kamp.

- Jeg er skuffet over mig selv. Jeg spillede en fucking elendig kamp.

- Jeg blev jo grebet ud. Det er simpelthen for ringe, at jeg ikke kunne skyde bolden i mål. Og så var det jo stolpe-ud til sidst. Det er typisk, siger Anne Mette Hansen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Svendborg

Debat: Vindmøllerne om igen

Fyn

Mand voldtaget på institution

Annonce