Annonce
Fyn

Sejr i kampen mod trafikstøj: - En stor dag for Nyborg

Oluf Riis Madsen (til højre), som er en del af en lokal støjgruppe, glæder sig over, at der nu kommer penge til støjdæmpning langs motorvejen i Nyborg. Til venstre et af andet af støjgruppens medlemmer, Peder Halse. Foto: Kasper Riggelsen
Selv om der i første omgang kun er penge til omkring 800 meter støjskærm, glæder støjplagede nyborgensere sig over 11 millioner kroner fra Folketinget.

Nyborg: - Nu har vi kæmpet for det her projekt i så mange år, så vi kan kun glæde os over, at Nyborg er kommet med på listen over projekter, der får penge til at bekæmpe trafikstøj.

Sådan siger Oluf Riis Madsen, der bor i Strandparken, hvor støjproblemet fra motorvejen gennem Nyborg ikke er til at overhøre.

Oluf Riis Madsen er en del af en lokal støjgruppe, der gennem en årrække har kæmpet for støjdæmpning langs den fem kilometer lange motorvejsstrækning tværs gennem Nyborg.

Annonce

Og derfor var det for ham, resten af gruppen og store dele af byen i øvrigt en glædens dag, da transportministeren med hele Folketinget i ryggen mandag formiddag kunne præsentere en infrastrukturplan med 11 millioner kroner til støjskærme i Nyborg.

- Selv om de 11 millioner kroner ikke er nok til at kunne lave støjdæmpning på hele strækningen, er det en god begyndelse. Det væsentlige er, at de går i gang og har erkendt, at Nyborg ligger i toppen, når det kommer til støjproblemer, fastslår Oluf Riis Madsen.

Støjstærekasser

Infrastrukturplanen, som samtlige partier i Folketinget står bag, indebærer ud over støjskærme også, at Nyborg står først for, når et forsøg med såkaldte støjstærekasser ved København skal udbredes til flere andre steder i landet.


Selvfølgelig er det altid positivt, at man får nogle penge, men i forhold til, hvor store problemerne er, er det slet ikke nok.

Niels Bjørkbom, formand for "Foreningen imod motorvejsstøj i Nyborg"


Nyborgs borgmester, Kenneth Muhs (V), har i hele sin borgmestertid engageret sig i kampen mod trafikstøjen fra motorvejen, så også for ham blev mandag en stor dag.

- Det er en glædens dag. Og jo da ikke mindst i den forstand, at der nu helt konkret er sat penge af til Nyborg, siger Kenneth Muhs.

- Der er lavet et kæmpe arbejde, hvor de lokale støjgrupper har presset på, og hvor vi haft besøg af en række skiftende ministre og politikere. At det så resulterer i, at der nu er sat penge af til støjbekæmpelse i Nyborg allerede fra næste år, er en rigtig god nyhed, tilføjer han.

Tilsvarende toner lyder fra Socialdemokratiets borgmesterkandidat, Sonja Marie Jensen.

Hun har besøgt adskillige af de 1312 boliger i Nyborg, som ifølge Vejdirektoratet må finde sig i et støjniveau over den vejledende grænse, ligesom hun har introduceret en webside, hvor støjplagede nyborgensere kan fortælle deres historie.

- Den aftale, alle partierne i Folketinget nu har lavet, viser, at det batter noget at gøre en lokal indsats. Det handler jo i bund og grund om, at man skal kunne have sit vindue åbent om sommeren, også selv om man bor i nærheden af motorvejen, siger Sonja Marie Jensen.

Og det faktum, at de 11 millioner kroner til støjskærme i Nyborg ifølge Vejdirektoratets gennemsnitspriser kun rækker til sådan cirka 800 meter af de fem kilometer motorvej gennem Nyborg, slår ikke de store skår i glæden.

- Jeg kan ikke forestille mig, at man glemmer Nyborg, fordi vi får penge i den her omgang. Jeg ser ikke det her som en endelig afsluttet bevilling. Jeg tror på, der venter flere penge til Nyborg i fremtiden, siger således Oluf Riis Madsen.

Folketingets støjplan

Samtlige partier i Folketinget står bag en infrastrukturaftale med tre milliarder kroner til bekæmpelse af trafikstøj.

Partierne vil allerede i 2022 bruge 600 millioner kroner på støjskærme på 17 udvalgte lokaliteter.

Nyborg er en af dem. Her er der sat 11 millioner kroner af til støjskærme på motorvejsstrækningen fra afkørslen Nyborg Ø og videre mod nord.

Ifølge Vejdirektoratet koster en fire meter høj støjskærm 14.000 kroner pr. løbende meter.

De 11 millioner kroner til rækker med andre til knap 800 meter støjskærm på den cirka fem kilometer lange motorvejsstrækning tværs gennem Nyborg.

Anderledes skeptisk er Niels Bjørkbom, som er formand for en anden støjgruppe i Nyborg, "Foreningen mod motorvejsstøj i Nyborg".

- 11 millioner kroner er jo småpenge. Selvfølgelig er det altid positivt, at man får nogle penge, men i forhold til, hvor store problemerne er, er det slet ikke nok. Man kan frygte, at Nyborg bliver glemt nu, hvor vi har fået penge én gang, mener Niels Bjørkbom.

- Nyborg er helt speciel, fordi man på nær København ikke har andre steder, hvor motorvejen snor sig ind gennem byen. Derfor er det vigtigt, der bliver afsat penge til støjdæmpning i Nyborg. Det her er et bevis på, at det hjælper at kæmpe, men det er ikke nok til at bekæmpe de problemer, der er, tilføjer han.

Derfor har gruppen da også ambitioner om at kæmpe videre for støjdæmpning langs motorvejen.

Annonce

Støjdæmpende asfalt

Hos begge de to støjgrupper i Nyborg gælder det dog også, at man forventer, at der bliver lagt støjdæmpende asfalt på strækningen.

Mandag var en glædens dag - også for borgmester Kenneth Muhs (V), som her står med aftalen, der sikrer 11 millioner kroner til støjskærme langs motorvejen i Nyborg. Foto: Carsten Olsen

Og det samme gør borgmester Kenneth Muhs.

-Nu er der slået hul på bylden i Nyborg, og det skal jo med, at vi med infrastrukturplanen kan se frem til at få gjort noget med støjsvag belægning. Det må efter min opfattelse komme oven i de 11 millioner kroner. Og så fortsætter vi jo altså også det gode arbejde sammen med de lokale støjgrupper, som allerede har været i gang længe, tilføjer Kenneth Muhs.

Alt i alt er der ifølge den infrastrukturplan, transportminister Benny Engelbrecht (S) og Folktingets partier præsenterede mandag formiddag, sat tre milliarder kroner af til bekæmpelse af trafikstøj frem mod 2035.

17 steder bliver projekterne sat i gang allerede i 2022. Og Nyborg er altså et af dem.

Annonce
Faaborg-Midtfyn For abonnenter

Dybt traumatiseret og vil ikke i skole: 11-årige Jack blev jagtet med en kniv i skoletiden

Fyn

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Torsdagens coronatal: Antallet af indlagte falder med 14

Annonce
Annonce
Annonce
Svendborg

Se videoen: Ild og dynamit - Svendborgs skovstrategi skudt i gang med sprængning af træer

Svendborg For abonnenter

Ostemand genvalgt som formand for de torvehandlende: Langer kraftigt ud efter socialdemokrat i åbent brev

Fyn

Politi: Treårig død efter tragisk ulykke i naturbørnehave

Langeland

Debat: Langeland er en økonomisk karklud

Fyn

Nu lukker det sidste corona-afsnit i det danske sundhedsvæsen - men det kommer nok til at åbne igen

Ærø For abonnenter

Nu er der faldet dom i sag om spildevand på Ærø: - Jeg er sikker på, at jeg får ret i sidste ende

Fyn For abonnenter

Link til artikel med opdaterede corona-tal fra din kommune

Fyn

Byrådet vil finde millioner til ældreplejen: Men det kan koste besparelser på byens kulturliv

Fyn

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Svendborg

Efter tre måneders bøvl på Svendborgbanen: Transportminister kalder Arriva til møde

Erhverv For abonnenter

Kasper Würtz trækker Christian Bitz i retten i ny sag: - Jeg er nødt til at gå hele vejen, ellers har det hele været forgæves

Svendborg

Veteraner på de sydfynske veje

Navne For abonnenter

Øjebæ i stuen: Skoleleder Kasper Føns elsker sin soundbox og hader at gøre tingene halvt

Faaborg-Midtfyn

Mor og datter overtager tank: Vivi stopper efter 38 år på Shell

Annonce