Annonce
Bagsiden

Hjemme igen: Kolodronen er landet

24 tidligere danske besiddelser fik besøg af Kolodronen. Her kan du se dem allesammen. Kort: Mikkel Damsgård Petersen
Bagsidens genforeningsdrone besøgte i sommerens løb 24 tidligere danske besiddelse. Se, hvem der vandt de sidste præmier.
Annonce

11. august: Kolodronen, Bagsidens flittige genforeningsdrone, er landet igen. Støvet, slidt og serviceklar efter en rundtur til 24 tidligere danske besiddelser, der - i modsætning til Sønderjylland - ikke blev genforenet.

Tak, fordi så mange af jer hver dag gættede med, og tak for de kommentarer, vi har fået undervejs.

Når man er oppe mod 70.000 erfarne og vidende bagsidelæsere, vil selv den mindste ukorrekthed blive bemærket, og vi bringer derfor en rettelse.


Når man er oppe mod 70.000 erfarne og vidende bagsidelæsere, vil selv den mindste ukorrekthed blive bemærket

Fra artiklen


Annonce

Ikke en atomubåd

29. juli overfløj Kolodronen det tidligere danske område Blekinge. Som ledetråd skrev vi om den berømte atomubåd, der gik på grund ud for Karlskrona i 1981. Det fik Hans Martin Pedersen, Munkebo, til at referere til Jörle og Anders Helbergs bog "Ti dage der rystede Sverige" ...

- ... hvori det fremgår, at den omtalte ubåd er gammel og omtales i Nato som tilhørende Whiskey-klassen og dermed traditionelt opbygget med dieselmotorer, elmotorer og så videre. Oplys venligst tid for opgradering.

Mindesmærke på stedet for den berømte grundstødning, der blev kendt som "Whiskey on the Rocks". Foto: Wikimedia Commons

Hans Martin Pedersen har naturligvis ret. U 137 (eller S-363, som russerne kaldte den), blev bygget i 1956 og var absolut ikke drevet af atomkraft. Ifølge svenske eksperter medbragte den atomvåben, men det er  jo ikke helt det samme. Vi sender to bagsidekrus til Hans Martin Pedersen for den skarpe iagttagelse.

Annonce

Løsninger og vindere

Og nu ... de sidste vindere i Bagsidens store genforeningskonkurrence.

7. august: Helgoland. Vindere: 1. Inger Hager, Ulbølle. 2. Bente Lauritzen, Nyborg. 3. Birte Thaastrup, Odense M.

8. august: Estland. Vindere: 1. Katja Valentin Andersen, Odense NV. 2. Erik Madsen, Nørre Broby. 3. Aase Thaysen, Tommerup.

Den store Danmarksquiz er vores daglige hovedpræmie i konkurrencen, hvor det gælder om at gætte de tabte danske områder, som ikke blev genforenet. Illustration: GameInventors

9. august: Norge. Vindere: 1. Hanne Gotfredsen, Tranekær. 2. Helle Nissen, Søndersø. 3. Grethe Hvenekær, Svendborg.

Der er pakker med Den Store Danmarksquiz, Klaps eller Colorfox fra den fynske spiludvikler GameInventors på vej til de glade vindere. Du kan genlæse alle 24 kolodroneartikler på fyens.dk/bagsiden eller faa.dk/bagsiden.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Svendborg

Silverrudder 2020 varede længere end normalt på grund af vindforhold

Svendborg

Video: Budgetforlig i Svendborg sender millioner til ældre, børn og teater på Frederiksøen

Danmark For abonnenter

Professionel fodboldspiller slipper for karantæne efter konkursdrama: Boligforeninger snydt for millioner

Annonce