Annonce
Ærø

Se hvad Ærø har at byde på: Lørdag er der Ærødagen i anlægget i Ærøskøbing

Ærø Kommune var så småt gået i gang med at stille op til Ærødagen, da avisen var forbi pladsen fredag formiddag. Foto: Andrea Bisgaard
Lørdag den 9. juni afholdes Ærødagen i anlægget i Ærøskøbing. Her kan man møde 32 ærøske foreninger og - hvis man er mulig tilflytter - få sig en forsmag på, hvordan det er at bo og leve på en ø.

Ærøskøbing: De lokale foreninger står klar, når den årlige Ærødagen afholdes lørdag den 9. juni i anlægget i Ærøskøbing.

Ærødagen er en dag, hvor de ærøske foreninger stiller sig til rådighed og fortæller om, hvad Ærø har at byde på.

32 foreninger har meldt sig til dagen, oplyser Joan Lykke Ammersbøll, der er ansat i Ærø Kommune og arrangør af Ærødagen, og det er lidt færre end i de forgående Ærødage.

- Det er et flot antal taget i betragtning af, at arrangementet afholdes pinselørdag, hvor mange frivillige allerede har forberedt andre aktiviteter. Datoen har ikke været til at ændre, idet der er andre foreninger, der afholder arrangementer i weekenderne før og efter, skriver hun i en mail til avisen.

Dagen starter klokken 12 med åbningstale ved borgmester Ole Wej Petersen (S). Klokken 12.15 er der opvisning af Rise Skytte- og Idrætsforenings gymnastikhold, og klokken 14 har Ærøskøbing Idrætsklub en danseevent.

Modsat de forrige år vil der ikke være vielser ved Ærødagen. Men der er vielser andet steder på øen.

- Ærø Kommune har ligesom sidste år valgt ikke at foretage vielser på Ærødagen, men har vielser på rådhuset, i Strandskoven, i Den Gamle Købmandsgård, ved Eriks Hale og på Damgården denne dag. Så er der også travlhed med vielser denne dag, dog ikke lige på pladsen på Ærødagen, skriver Joan Lykke Ammersbøll i sin mail.

Næste år foregår Ærødagen på havnen i Søby.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Debat: Man mister noget uerstatteligt og unikt på søfartsmuseet, hvis man fusionerer

Læserbrev: Jeg er ikke fra Marstal, har ikke familie på øen, har aldrig boet der. Men jeg har i en årrække arbejdet sammen med Marstal Søfartsmuseum inkl. coasteren Samka. Jeg er bedrøvet på alles vegne i den i Fyns Amts Avis omtalte tvist, men angår spørgsmålet kompetencer og åbenhed på Marstal Søfartsmuseum, så har jeg oplevet det stik modsatte af, hvad jeg har læst i avisen fredag 27. september. Jeg ville ikke tro det, hvis søfartshistorien i Marstal blev formidlet i et sprog tilpasset tidens normer og formidlingstrends. Når jeg besøger museet eller engagerer dets ansatte i mine projekter, er det afgørende, at de, der formidler historien ikke blot har læst den, de har levet den. De er originaler i ordets fineste betydning. Moderniserer man museet, eller fusionerer man det med eksempelvis Ærø Museum, så mister man noget uerstatteligt og unikt, og jeg, sammen med mange andre, kan lige såvel tage til Holbæk, Helsingør eller Hobro. Jeg kender alt til forskningsmiljøer, hvor den viden der genereres, bliver inden for murerne. På Marstal Søfartsmuseum er det omvendt. Søfartshistorien eksisterer mellemfolkeligt - på museet og i byen. Vil man tættere på, kan man engagere sig som frivillig - dem er der mange af hos Marstal Søfartsmuseum - folk arbejder for at bevare en fælles arv og betragter hinanden i øjenhøjde, ph.d., skolelærer, tømrer eller maskinmester. Indfødt eller tilflytter er underordnet - det væsentlige er søfartshistorien som fællesnævner. Hvad angår kompetencer i øvrigt, så har jeg oplevet museets ansatte og frivillige gøre studerende fra 16 nationer nysgerrige på søfartshistorie, respekt. Gennem de seneste seks år har jeg besøgt Marstal Søfartsmuseum med studerende mange gange. Sidste år havde vi 36 internationale arkitektstuderende på ekspedition i Det Sydfynske Øhav. Heraf er der flere, der på eget initiativ har videreudviklet deres relation til museet og tilført Ærø en række udviklingsidéer. At de gider det, baserer sig på den fantastiske imødekommenhed vi har oplevet på museet - uanset om vi var kvinder eller mænd, fra Holland, Hong Kong eller København.

Annonce